Søger efter Morten Gottfred Thiis' 2. hustru Maria Magdalene

Startet af Lonni Iris Lorentzen, 22 Jun 2017 - 12:08

Forrige emne - Næste emne

Lonni Iris Lorentzen

Morten Gottfred Thiis' 1. hustru Karen Maria Halbergsdatter døde i 1799. Herefter er Morten tilsyneladende blevet gift igen med Maria Magdalene. Maria Magdalene fremgår som hustru i skiftet efter Morten i 1814.

Jeg vil meget gerne finde frem til denne vielse.

Morten var skipper og reder. Efter en del sejladser til De Vestindiske øer, sejler han med varer til Marstrand i Sverige. Jeg kan forestille mig at Maria evt. kommer der fra og vielsen evt. er foregået der. Jeg har søgt i kirkebøger i det område, hvor Morten boede.

Jeg har ingen oplysninger på Maria - alder eller lignende.

Håber, det kan lade sig gøre.

Venlig hilsen
Lonni Lorentzen

Klaus Guldager

#1
Kunne du ikke lige give lidt geografiske oplysninger?
Er vi på Bornholm?
mvh Klaus

Lonni Iris Lorentzen

Det tænkte jeg ikke lige på - sorry.

Da Mortens 1. hustru døde boede de i Vognmagergade 124, København. Da Morten selv døde, boede han i Sankt Annæ gade og blev begravet fra Garnisons kirken.

Morten er født på Bornholm ca. 1756. I 1787 boede han i Løvstræde, København K (nuværende Gråbrødre Torv).

Håber, dette er fyldestgørende.

Venlig hilsen
Lonni Lorentzen