Simen Hansen, død 1634, Jegum i Janderup Sogn

[Henning Jørgensen]

Jeg har netop lånt Holger Hertzum-Larsens udmærkede og udførlige bog "Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup". I den forbindelse er jeg stødt på Simen Hansen og hustru Ane fra Jegum i Janderup Sogn. Der anføres, at en af hans døtre var Dorethe, som var gift med Mads Nielsen i Bandsbjerg, Janderup Sogn. Denne slægtsforbindelse er anvendt på mange slægtstavler. Jeg indrømmer dog, at jeg tvivler lidt på, at det nødvendigvis er rigtigt.

Dorethe er angivet som datter ud fra en indførsel i Vester Horne Herrreds tingbog 1634. Mads Nielsen var netop død. Ifølge Riberhus Lensregnskaber må han have afstået fæstet af sin gård i Jegum (som han havde haft fæstet af siden før 1598) før 1624. Alligevel må der have været tvivl om bodeling for indførslen drejer sig om et skifte, som arvingerne skulle indkaldes til og efterfølgende give afkald på arv. Arvingerne betegnes udelukkende som arvinger - ikke som sønner eller døtre. Der kommer et efterfølgende tingsvidne i 1634, hvor en del af de samme arvinger optræder. De indkaldte arvinger er flg.:

Christen Hansen, Troldholm
Lambert Hansen, Vrøgum
Dynes Jensen, Billum
Niels Jensen, Janderup
Hans Nielsen, Lundtarp
Lambert Nielsen, Vige
Maren Tyges, Vrøgum
Appelone Nielskone, Varde
Maren Sørens, Vrøgum
Mette Jensdatter, Billumtarp
Dorethe Madskone, Bandsbjerg
Maren Troels, Jegum

Dorethe Madskone er Mads Nielsens kone i Bandsbjerg - det er der som sådan ingen tvivl om. Min tvivl består i, at jeg ikke tror, at hun var Simen Hansens datter. Jeg hælder til, at han ikke fik børn med Ane eller eventuelle tidligere koner. Årsagen er, at der er for store aldersvariationer, hvis Simen Hansen skulle have haft børn. Jeg tror at arvingerne var hans søskende eller søskendes børn.

Som man ser af arvingelisten, har ingen af de mandlige arvinger Simensen som efternavn. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, hvis deres forældre var døde, og de var arvinger som barnebarn, men her går det galt med alderen.

Mads Nielsens kone Dorethe fik sit sidste barn i 1655, altså kan hun næppe være født tidligere end ca. 1615. Maren Troels, som var gift med Troels Bertelsen i Jegum (havde overtaget fæstet af Simen Hansens gård) døde ca. 1642, men fik stadig børn i 1638. Hun kunne derfor sagtens være - som angivet - en søster til Dorethe. De kunne sagtens være døtre af Simen Hansen. I så fald skulle alle de andre arvinger (når vi ser bort fra enken) være søskende eller søskendes børn til Dorethe og Maren.

Christen Hansen og Lambert Hansen kunne være brødre, men i så fald skulle deres far eller mor have Dorethe og Maren til søster. Lambert Hansen i Vrøgum overtog fæstet af et sted i Vrøgum i 1613 og var dermed næppe født senere end 1590. Hans forældre skulle altså være født ca. 1570 eller tidligere. Allerede der synes jeg, at aldersvariationen bliver lovlig høj - omend Simen Hansen naturligvis kan have haft en del ægteskaber bag sig.

Dynes Jensen og Jens Nielsen kunne også være brødre. Deres mor eller far skulle i så fald have Dorethe og Maren til søster. Dynes Jensen døde i 1642. Han havde fæstet en gård i Billum i 1598. Dvs. han nok var født ca. 1570. Hans forældre var altså født 1550 eller tidligere. Her mener jeg, at aldersvariationen i forhold til Dorethe og Maren bliver for stor til, at de kan være søskende.

Hans Nielsen og Lambert Nielsen kunne også være brødre. Lambert Nielsen var dog død allerede før 1630 (så her må der være en fejl i tingbogen), og han havde overtaget fæstet af gården i Vige før 1606. Jeg må derfor her anføre det samme som ved Dynes Jensen.

Jeg kan derfor kun tolke indkaldelsen således, at de indkaldte arvinger var søskende og søskendes børn (eller næstsøskendes børn) til Simen Hansen. I så fald havde Simen Hansen ingen børn. Er der andre, som har forsket i denne slægt og eventuelt har en anden udlægning?

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jensen]

Du har formentlig set dette dokument som jeg mener Ole Westermann
har lavet:

http://www.el-vis.eu/aner/media/Madz%20Rasch%20efterslaegt%20udarbejdet%20af%20Ole%20Westermann,%204050%20Skibby.pdf

I Jyske regiments kasseregnskab 1773 er der en Simon Madsen i Bandsberg:
https://www.slaegtogdata.dk/disapps/kilder/1_jyske_regiments_kasseregnskaber_rytterboender_vester_horne_herred_1673-1715.pdf

Han er vel Mads Nielsens søn og måske opkaldt efter hans kones far?

I bogen om Janderup og Billum sogne kan man læse under Bandsberg:
"1661 anføres kun een fæster, Dorethe, sal. Mads Bandsbjergs"

Meget tyder på at Mads Nielsens kone hed Dorethe Simonsdatter, men derfor
behøver hun jo ikke være datter af Simen Hansen i Jægum.

[Henning Jørgensen]

Hej Henning

Misforstå mig endelig ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at Mads Nielsen Rasch/Rask i Bandsbjerg var gift med Dorothe/Dorthe, som er den Dorett, der er nævnt i tingbogsindførelsen vedr. et skifte efter Simen Hansen. Ej heller anfægter jeg, at Mads Nielsen Rasch/Rask og Dorothe/Dorthe havde en søn ved navn Simen/Simon. Der findes et skifte, hvor børnene er listede.

Jeg er helt enig i, at sønnen ved navn Simen sammen med omtalte tingbogsindførsel er vægtige i sandsynliggørelsen af, at Dorothe/Dorthe skulle være datter af Simen Hansen. Det er absolut den mest nærliggende forklaring. Der er dog - så vidt jeg kan se - ingen steder, hvor Dorothe/Dorthe kaldes Simensdatter. Hun benævnes altid Dorothe/Dorthe Madskone eller lignende - ikke Simensdatter. Jeg tror kun, at Simensdatter optræder i slægtstavler fra nutiden. Ikke i tingbøger, lensregnskaber eller kirkebøger. Heller ikke nogen af de andre i arvingeindkaldelsen benævnes Simensen eller Simensdatter. Her skal dog siges, at i 1622/23 i lensregnskabernes sagefaldsregister nævnes en Maren Simensdatter, som var blevet beligget af Lambert Lauridsen i Janderup. I fortsættelse står der dog, at Lambert Lauridsen tog hende til ægte. De Maren'er, som nævnes i arvingeindkaldelsen var gift med andre, og da Lambert Lauridsen ifølge lensregnskaberne stadig havde en gård mange år efter sin udåd (og dermed fortsat levede), er hans Maren Simensdatter næppe en af dem, der er nævnt i indkaldelsen.

Det, jeg anfører, er, at de indkaldte arvinger ikke nødvendigvis er Simen Hansens børn. Hvis han ingen livsarvinger havde, vil arvingerne være hans søskende eller efterkommere af søskende. Hvis derimod blot en af de nævnte i indkaldelsen (hvor der står Simen Hansens arvinger, er hans barn, skal alle de øvrige også være hans børn eller efterkommere af hans børn. Der er jo ikke tale om et testamente. Hvis altså Dorothe/Dorthe var Simen Hansens datter, så var alle de andre i indkaldelsen hendes søskende eller søskendes børn (hvis søskendebørnenes far/mor var død). Her er det, at jeg her og nu hælder mere til, at Dorothe/Dorthes mor/far havde været en bror/søster (eller måske et trin længere ude) til Simen Hansen, og altså at Simen Hansen ikke havde børn. Årsagen til, at jeg hælder til den teori, er den nævnte voldsomme aldersvariation i Simen Hansens teoretiske børn. I hvert tilfælde er det meget usandsynligt, at en kvinde født omkring 1615 skulle have en bror, der var født omkring 1550 - også selvom de ikke havde samme mor (men samme far).

Med hensyn til navngivning af børn. Vi er helt enige i, at som regel blev børn opkaldt efter bedsteforældrene. Der er dog nogle undtagelser, hvis eksempelvis man havde været gift, et familiemedlem var død og lignende. Det var dog også ret almindeligt, at man opkaldte børn efter familiemedlemmer, som ikke selv fik børn. Hvis vi antager, at Dorothes/Dorthes gamle farbror Simen Hansen ikke fik børn, kunne det være årsagen til, at den ældste af Mads Nielsen og Dorothes/Dorthes børn fik navnet Simen. Som arveberettiget havde man så gjort sig gode venner med den gamle.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jensen]

Du har ret i at det er mærkeligt at der ikke står hvis nogen af
dem er børn af Simen Hansen.

Videre i Holger Hertzum-Larsens bog står der:
Muligvis er Ane salig Simens senere på året blevet gift
med Terckel Jensen i Vittarp. Det tyder følgende tingsvidne
på, der er indført den 1.november 1634: .
Lambert Hansen i Vrøgum på sin fader og farbroders vegne.
Dynes Jensen i Billum på sin egen og sine søskendes vegne vegne.
Troels Bertelsen i Jegum på sin hustru og Mette Sørens i Vrøgum hendes
vegne, Lambert Nielsen i Vige på sin egen og sine søskendes vegne,
de stod i dag for tingdom og bekendte, at Terckel Jensen i
Vittarp har fornøjet og betalt dem fjerdeparten af en kappe, og
halvparten af en kåbe, så de takkede ham godt på deres vegne for
god betaling i alle måder.
Stod forne mænd med Terckel Jensen til vedermålsting.
Terckel tog vidne.

Der står jo ingen steder at Terchel Jensen bliver gift med Simen Hansens enke, men
det er jo næsten de samme arvinger, så der må være en sammenhæng.

Ud fra dette kan man vel gætte på at Dynes Jensens søskende er
Niels Jensen i Janderup og Mette Jensdatter i Billumtarp.?

Noget der afviger er at Lambert Hansen i Vrøgum møder på hans fars vegne.
Hans far var altså ikke død, så det må vel være gennem hans afdøde mor han er blevet
arving efter Simen Hansen? Men hvordan kan det passe når han også møder på hans farbroders vegne?
Hvordan tolker du det.

[Henning Jørgensen]

Hej Henning

Ligesom dig og Holger Hertzum-Larsen er jeg helt enig i, at personerne i dette tingsvidne må hænge sammen med indkaldelsen til arvedelingen. Jeg tror dog ikke, at Terckel Jensen blev gift med Simen Hansens enke. Derimod tror jeg, at Terckel Jensen havde gæld til Simen Hansen, og at arvingerne havde gjort krav på betaling. Tingsvidnet bekræfter, at nu har arvingerne fået indfriet gælden ved Terckel Jensen. - Det er naturligvis kun en teori!

Jeg har også prøvet at komme med en forklaring på, at Lambert Hansen pludselig optræder på sin fars og farbrors vegne i tingsvidnet. I indkaldelsen til skiftet er det ham selv, der bliver indkaldt - og her står alle personer som de egentlige arvinger efter Simen Hansen. I indkaldelsen står der f.eks. ikke Mads Nielsen (som repræsentant for sin kone), men hun står nævnt ved navn. Derfor bør det være Lambert Hansen, som var arving efter Simen Hansen. Jeg tror (vurderet ud fra hans alder) nemlig ikke, at hans far levede længere.

Jeg har derfor en teori om, at der ligger fejl i tingsvidnet. For det første tror jeg ikke på, at Lambert Hansens far levede på det tidspunkt. Sandsynligvis optrådte Lambert Hansen derfor på egne og sin brors (Christen Hansen) vegne. Nu er det naturligvis en ret alvorlig anklage mod herredsskriveren at udtale, at der skulle være en fejl. MEN der står videre, at Lambert Nielsen i Vige optrådte på egne og søskendes vegne. Det håber jeg så sandelig ikke, idet han var død 1630 eller tidligere! Vige havde kun to gårde, så der er ikke så mange personer at forveksle. I lensregnskabernes skatteregnskaber optrådte Lambert Nielsen på gården fra 1606 og frem til 1629. Herefter optrådte Appelone Lamberts (altså 99% sikkert hans enke, som døde 1639) i skatteregnskaberne på gården, hvorefter sønnen Hans Lambertsen stod som fæster.

Jeg tror derfor, at det er en forveksling af Lambert Hansen og Hans Lambertsen. Lambert Hansen optrådte på egne og brors vegne, men Hans Lambertsen i Vige optrådte på sin afdøde fars (og dermed sine søskende) og faderens søskendes vegne. En anden forveksling ligger vel også i Mette Sørens i Vrøgum i tingsvidnet. Hun optrådte nemlig ikke i arvingeindkaldelsen, men her optrådte til gengæld en Maren Sørens i Vrøgum - og det er vel samme person??

Altsammen kun en teori, men ikke alle herredsskrivere var lige grundige, og hvis herredsfogeden ikke nærlæste, så kunne der vel opstå fejl. Under alle omstændigheder er der mindst én fejl i hver af de to tingbogsindførelser. Jeg indrømmer dog, at i f. eks. Skads Herreds Tingbøger ville så alvorlige fejl være ret enestående, men der optræder dog også fejl.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jensen]

Jeg tror heller ikke rigtig på at Terckel Jensen blev gift med enken.
Hvis han gjorde det havde han vel også overtaget gården, og det gjorde han jo ikke.
Din forklaring om at han havde indfriet sin gæld lyder mere sandsynlig.

Der er konflikt mellem oplysningerne i de 2 tingbogs indførelser, så
du har nok ret i at der er fejl i dem.

Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om hvem de mandlige arvinger
var gift med, eller hvem deres forældre var.
Det er nok den vej løsningen skal findes.
Jeg tror dog ikke at de var gift med en Simonsdatter, for så havde der vel
stået at de mødte på deres kones vegne. ?

Hvis de ikke var gift med en datter af Simen, kan de være børnebørn af ham,
og så kan Dorethe godt være en Simensdatter.
Hvis de derimod er sønner af Simen Hansens søskende må Dorethe jo også være det.

Hvis vi kan finde oplysninger om bare en af arvingernes slægts forhold tro jeg vi har løsningen.
Jeg har forsøgt at lede i diverse dokumenter jeg har og på nettet, men intet fundet.

Mvh Henning

[Henning Jørgensen]

Hej Henning

En del af de listede arvinger kan man godt finde nogle oplysninger om ved hjælp af lensregnskaberne. Det er derfor, jeg kan finde en skønsmæssig alder. Og det er derfor, jeg finder søskendeforholdene helt usandsynlige. Hvis man kunne nå frem til, at Simen Hansen faktisk havde børn, er min klare vurdering, at Dorethe ikke kan være en datter, men må være et barnebarn (eller oldebarn).

Jeg vil prøve lige at vende tilbage med nogle nærmere teorier omkring familieforholdet, men håber, at der måske er nogle som har forsket lidt dybere i Simen Hansens slægtsforhold.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jensen]

Det virker som om, at alt hvad man kan finde om dette på nettet kommer fra
Holger Hertzum-Larsen.
Det lader til at der er en del lignede sager, hvor alle bare har accepteret
at sådan er det.
Jeg værdsætter dit store arbejde med at finde det korrekte slægtsforhold i denne og
andre lignede sager.
Jeg håber der er andre der kan bidrage med oplysninger, men måske
bliver det lidt nemmere, når de gamle tingbøger bliver tilgængelig på nettet.

mvh Henning

[Henning Jørgensen]

Hej Henning

Tak for værdsættelsen! Jeg ved nu ikke, om jeg gør noget særligt i det henseende. Nogle gange i søgningen efter sine aner, finder man nogle sammenhænge, hvor man kommer ind på slægtstavler vedr. andre slægter. Når man bevæger sig tilbage i 1600-tallet er kilderne oftest spartanske, og så bliver man som slægtsforsker måske lidt for hastig til at drage en konklusion uden at have gået i detaljer med andre personer, som er nævnt i kilden. Eksempelvis er en af personerne i kilden fra 1634 ret sikkert min ane (Lambert Nielsen), og en anden måske min ane (Troels Bertelsen), og derfor var det oplagt for mig at bruge kilden. Her var det, at jeg på ingen måder kunne få aldrene til at passe og har af samme grund været nødt til at udlægge skiftet efter Simen Hansen på en anden måde. Her tror jeg, du har ret i, at vi alt for ofte tager andre slægtsforskeres resultater for givet. Ved Holger Hertzum-Larsen kan man måske sige, at det er med god grund, at vi tager hans forskning som gode varer. Han har gjort et fantastisk stort arbejde  og foræret os mange ting ved sin forskning. Hans kildeafskrifter har gjort arbejdet meget lettere for os andre. I øvrigt er han netop død i år i en alder af 93 år, og jeg vil tilføje: ære være hans minde!

Jeg skal her også tilføje, at faktisk ligger både Riberhus Lensregnskaber og tingbøgerne tilgængelige på nettet nu. Desværre er både lensregnskaberne og tingbøgerne tung læsning. Vester Horne Herreds tingbøger og Kærgaard Birks tingbøger er desuden fuld af "huller". Tingbøgerne fra Vester Horne Herred og Kærgaard Birks tingbøger er heller ikke så udførlige (eller letlæselige) som Skads Herreds tingbøger. Til gengæld er et år nemmere at skimte igennem i disse to retskredse i forhold til Skads Herred, hvor hvert år fylder hundredvis af sider.

Henning Jensen og jeg henviser til to tingbogsuddrag fra Holger Hertzum-Larsens bog. Jeg har læst begge igennem. Det er ikke fejl i Holger Hertzum-Larsens afskrift, der er tale om, men fejl i selve tingbogen.

Jeg vil opstille et udkast vedr. Simen Hansens slægtninge, som er nævnt i de to tingbogsuddrag. Det er kun en udlægning. Intet andet, og pga. meget spartansk kildemateriale, bliver det muligvis aldrig andet end et udkast. Under alle omstændigheder tror jeg ikke på, at Mads Nielsens Rasks kone Dorethe var en datter af Simen Hansen. Jeg vil postulere, at hun var en af Simen Hansens søskendes børn - hvis han ikke havde børn. Hvis han havde efterkommere, var hun et barnebarn (eller oldebarn). Jeg har tidligere udredt, at dette postulat bunder i for stor aldersspredning i arvingerne.

Forudsætningerne for mit udkast er baseret på følgende, som kan bekræftes fra tingbøger, lensregnskaber eller andet .

Simen Hansen havde fæstet af en gård i Jegum (allerede i 1598 ifølge HK Kristensen). Denne gård blev afstået til Troels Bertelsen omkring 1624.
Christen Hansen i Troldholm har jeg ikke kunnet finde i skatteregnskaberne. Hvis en bonde var hoveribonde og ugedagsbonde til en hovedgård i samme sogn (ofte også nabosogn) var de ikke opført på lensregnskabernes skattelister. Det kan være årsagen til, at hans navn ikke er at finde.
Lambert Hansen i Vrøgum overtog fæstet af et gadehus i 1613 i Øster Vrøgum efter Christen Nielsen
Dynes Jensen overtog fæstet af et halvt bol i Billum efter Anne Bachens (Backen Steffensens enke). Dynes Jensen døde 1642
Niels Jensen optræder som gårdmand i Janderup fra 1623 (der kan dog have været flere ved navn Niels Jensen). Han døde 1644.
Hans Jensen i Lundtarp har jeg ikke kunnet finde.
Lambert Nielsen i Vige var på gården i Vige i 1606 ifølge skatteregnskaberne. Da ekstraskatteregnskaberne ikke eksisterer tidligere end 1606, kom Lambert Nielsen formodentlig på gården i Vige før 1606. Den anden halvpart var fæstet af Niels Hansen (denne halvpart blev få år efter overtaget af Hans Rasch). Lambert Nielsen var på gården frem til ca. 1629. Herefter var gården overtaget af Appelone Lamberts, utvivlsomt hans enke.
Maren Tyges i Vrøgum må have været gift med Tyge Christensen. Han fæstede gården i Vrøgum 1624 efter Niels Sørensen.
Appelone Nielskone i Varde har jeg ikke fundet.
Maren (eller Mette) Sørens i Vrøgum vil jeg ikke prøve at fremsætte teori om, da Søren jo var et meget almindeligt navn, og Øster og Vester Vrøgum bestod af en del gårde, bol og huse.
Mette Jensdatter i Billumtarp har jeg ikke fundet.
Dorett Madskone i Bandsbjerg var gift med Mads Nielsen Rasch i Bandsbjerg. Han overtog fæstet af en del af gården i Bandsbjerg efter sin far ca. 1630 - og det var vel da han blev gift med Dorett. De fik børn frem til 1655. Blandt deres børn var en Simen og 2 ved navn Niels (som begge levede efter faderens død)./li]

Maren Troels i Jegum var gift med Troels Bertelsen i Jegum. Det var dem, der overtog fæstet af Simen Hansens gård omkring 1624 - det var vel da de blev gift. De fik måske deres sidste barn i 1638. Maren døde ca. 1642, hvorefter Troels Bertelsen blev gift igen. Ifølge HK Kristensen døde Troels Bertelsen 1659 (under pesten).

I 1634 havde Simen Hansen altså ikke længere en gård - måske et stykke aftægtsjord. Gården var afstået til en slægtning mindst 10 år tidligere. Hvis TBs kone havde været datter af Simen Hansen, ville der under normale omstændigheder være afholdt et skifte, hvor midlerne blev fordelt mellem arvingerne. Formodentlig blev der afholdt et delvist skifte allerede ved Troels Bertelsens overtagelse af gården, idet han var gift med en slægtning til Simen Hansen, men ved Simen Hansens død må arvingerne have været i tvivl om, hvorvidt der stadig var midler, som de havde ret til. Måske skete indkaldelsen til arvingerne i 1634 på grundlag af et nedskrevet skifte fra omkring 1624, hvor arvingernes navne var på. Det kunne være årsagen til, at Lambert Nielsen i Vige var på indkaldelsen i 1634, selvom han var død omkring 1630.

Herefter antager jeg, at alle, der var med på indkaldelsen til skiftet i 1634 også i en eller anden form skal være med på det senere tingsvidne i 1634 (som Henning Jensen har citeret tidligere i tråden). Ligeledes antager jeg, at der er sket nogle forvekslinger ved tingsvidnet i 1634, som jeg også har udredet tidligere i tråden. Mit udkast vil så lyde som følgende:

Simen Hansen døde barnløs, og alle hans arvinger var søskende eller søskendes børn. Hvis han fik børn var alle arvingerne børnebørn eller oldebørn. Hans børn var i så fald børn, som var døde før 1634 - de havde dog fået efterkommere.
Christen Hansen i Troldholm og Lambert Hansen i Vrøgum var brødre. Hvis Simen Hansen var deres bror var de yngre brødre til ham. Alternativt var Simen Hansen en bror til deres far Hans eller til deres mor.
Dynes Jensen i Billum, Niels Jensen i Janderup, Mette Jensdatter i Billumtarp og evt. nogle af de andre kvinder nævnt fra indkaldelsen var søskende. Simen Hansen var en bror til deres far Jens eller deres mor.
Evt. var Troels Bertelsens kone Maren i Jegum og Mette/Maren Sørens i Vrøgum søstre. Det er vanskeligt at komme med en egentlig teori her. De to kvinder kan også være søstre til nogle af de andre. Simen Hansen var en bror til deres far eller mor.
Lambert Nielsen i Vige, Hans Nielsen i Lundtarp, Dorett Madskone i Bandsbjerg samt evt. nogle af de andre kvinder fra indkaldelsen var søskende. Antagelsen omkring at Dorett Madskone skulle være deres søster, bygger på, at hende og hendes mand Mads Nielsen havde to sønner ved navn Niels. Den ene skulle så være opkaldt efter morfaderen og den anden efter farfaderen. Lambert Nielsen og søskendes far eller mor var en bror til Simen Hansen. Deres far kunne være Niels Hansen i Vige, idet han og Lambert Nielsen delte fæstet af gården i Vige i nogle år. Lambert Nielsen var "bifæster" i forhold til Niels Hansen (inderste på skattelisterne) - Niels Hansen havde haft gården i Vige mange år før Lambert Nielsen overtog fæstet. Niels Hansen røg ud af billedet på gården i Vige efter nogle år.

Som tidligere nævnt er ovenstående kun et løst udkast, bestemt ikke med beviser. Det kunne være lidt spændende, hvis andre kan af- eller bekræfte noget af ovenstående eller har tilføjelser.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Efter at have sendt mit sidste indlæg i tråden opdager jeg, at jeg ikke fik skrevet, at Dynes Jensen overtog fæstet af det halve bol i 1598 (det var Kronens ejendom). Der skulle desuden stå Hans Nielsen i Lundtarp i stedet for Hans Jensen. Afsnittet om Maren Troels under forudsætningerne skulle også have stået på lige fod med de andre forudsætninger!

Sikke noget sjusk. Tsk. Tsk.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Jeg genoptager denne tråd for at tilføje nogle supplerende oplysninger efter skimning af Kærgaard Birk og Vester Horne Herreds tingbøger.

Henning Jensen har tidligere i tråden indsat et citat fra Holger Hertzum-Larsens bog, hvor der bl.a. står

Lambert Hansen i Vrøgum på sin fader og farbroders vegne

. I tingbogen står der ordret Hans Lambertsen i Vrøgum på sin fader og farbroders vegne. Da Hans Lambertsen var søn af Lambert Hansen i Vrøgum er der ingen tvivl om, at omtalte farbroder var Christen Hansen i Troldholm - og altså var Lambert Hansen og Christen Hansen brødre. En anden (men ubetydelig i denne sammenhæng) korrektion er, at tingbogen siger, at Terkel Jensen var fra Outrup - ikke Vittarp.

I Kærgaard Birks tingbog 25/9 1612 står både Lambert Hansen og Christen Hansen som bosatte i Troldholm. Så tidligt som 1599 (tingbogen 14/9) var Lambert Hansen i Vige, men tilsyneladende bosat i Troldholm. I 1635 vidnede Lambert Hansen, at han kunne erindre 40 år om forhold i Vrøgum (Troldholm og Vrøgum ligger nabo til hinanden).

Christen Hansen vidnede 24/5 1622, at det var 25 år siden, han kom til Troldholm. Altså var han ikke født i Troldholm, men fæstede vel sin gård på det tidspunkt. Sat sammen med Lambert Hansens vidnesbyrd om sit mangeårige kendskab til Vrøgum forhold eller Lambert Hansens eventuelle forhold til Vige, kunne det tyde på, at de to brødre stammede enten fra Vrøgum eller Vige.

Desværre har jeg ikke kunnet finde uddybende oplysninger om de øvrige familieforhold. Jeg er dog klart bestyrket i min teori om, at arvingerne efter Simen Hansen i Jegum ikke var hans børn eller børnebørn. Der var sandsynligvis tale om søskende (heraf måske nogle halvsøskende) samt søskendes børn. Lambert Hansen i Vrøgum og Christen Hansen i Troldholm kunne sagtens være brødre til Simen Hansen i Jegum. Evt. var den den afdøde Niels Hansen i Vige også deres bror. I så fald var Lambert Nielsen i Vige, Hans Nielsen i Lundtarp samt nogle af de andre arvinger Niels Hansens børn.

HenningJørgensen

[Kathrine Tobiasen]

Hej Henning & Henning

Jeg bliver først nu opmærksom på jeres tråd. Interessant læsning, som gør, at jeg også må tilbage og revidere noget i min slægtshistorie.
Jeg har jo som så mange andre opfattet Holgers arbejder som bundsolide og pålidelige. Hvad de da også fortsat er, men han har haft med et meget stort kildemateriale at gøre, og som tråden her viser, skal ørerne holdes stive og hovedet koldt for at undgå, at detaljer glipper. Helt forståeligt, at der må være enkelte smuttere ind imellem.

Jeg har selv fundet en anden smutter i samme bog. Det drejer sig om hustruen til Peder Nielsen i Bredmose, Ho (ca. 1636-1702), som angives at være Maren Poulsdatter - ud fra et afkald, som en gruppe arvinger i 1689 giver på arv efter Peder Nielsen og Maren Poulsdatter i Ho. Der er bare den hage ved det, at arvingeflokken her ikke passer på de arvinger, som skiftet efter Mette Bertelsdatter opregner, og som må anses for at være autoritative.
Peder Nielsens kones navn nævnes vist ikke i kirke- eller tingbøger, men et bud kunne være Karen Madsdatter, som nævnes i en kongelig bevilling til ægteskab fra 1661: "Peder Nielsen i Ho, och Karen Madsdatter i Bromark udi Riberhus Amt, som hverandre udi tredie led skal være beslægtiget, må udi ægteskab sammenkomme". Fundet i Jyske registre.

Der kan sagtens være flere Peder Nielsen'er i Ho, men i dette tilfælde passer tidspunktet med at Peder får sine børn fra først i 1660'erne, og den næstældste søn bliver kaldt Mads. 

[Ole Westermann]

Hej Kathrine

Ja, jeg mindes af og til slutreplikken i "Some like it hot": Nobody is perfect !
Og det indrømmede Holger Hertzum da gerne, da jeg for nogle år siden gjorde ham opmærksom på hans første antagelse.

Fra min biografi om PNB:
Peder Nielsen (Bredmose) var i virkeligheden ikke gift med Maren Povelsdatter som anført af Gert Ravn og Holger Hertzum
(hvilket jeg også har korresponderet med dem om), men Karen Madsdatter, jvf min biografi om ham:

Han fæstede en ryttergård under Riberhus len i Vester Bredmose; den havde ved matriklen 1664 hartkorn 1-6-2-2, og medfæster var Peder Matzen
(måske en bror til hans kone ?). Han var ikke nogen almindelig rytterbonde, idet han handlede ligesom sine forældre og bedsteforældre; han lånte
penge ud til herremanden på Hesselmed Christen Lange, og da denne ikke kunne tilbagebetale lånet, modtog han i stedet en del jord i "Borup"
(Bordrup) i Oxby sogn.
Da matriklen 1688 skulle udfærdiges, var han vurderingsmand i Skads herred; han havde i 1683 aflagt ed i Ribe på, at han ville "vurdere ret".
Markbogen fra aug. 1683 viser, at hans halvgårds areal var  220026 kv.alen  svarende til 15,7 td.land.
I samme markbog anføres:
Til Bemelte Vester Bremossegaard, haffuer de Fiskerie, Synder oc Vester Siede Haffued udaff Skulder Torsk oc andre Fisk til deris Huus fornødenhed,
Resten forhandler de paa Hamborg eller huor de hafve deris Handel. Ferske Søer hafve de Icke. De Lider stoer skade aff Fly Sand oc Ulffve. Saa oc
stoe skade aff Vester Vandflod som Offuerskøllendes Ager oc Enge. Deris Hiul oc Biugningers Thømmer kiøber de udi Vaarde Bye De lader maahle udi
Hesselme Henne oc Nørholms Møller. Deris Fædriftt saauelsom Agermarck haffuer de oc Øster BreMosse Gaard med hinanden.
Se http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16522553#126224,19040431 og flg sider.

Kgl.bevillinger til Ægteskab:  Ægteskabs bevilling for Peder Nielsen i Ho, at maa have Karen Madsdatter.
F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, haver bevilget och tilladt, at Peder Nielsen i Ho, och Karen Madsdatter i Bromark**
udi Riberhus amt, som hverandre udi tredie led skal være beslægtiget, maa udi Ægteskab sammenkomme, dog skal de først bevise etc, at de
hverandre iche nærmere end som forschrevet staar, udi slægtskab paarører, saa og noget til nestliggende hospital udgive. 5 april 1661.                                                           
**måske Bredmose eller Broeng
Kilde: http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-%20forside.htm

Af https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/ribe-amt/ho-matrikel-1683 fremgår også, at der i Ho by var i landgildehus nr 6 en Peder Nielsen,
og det kunne meget vel være den PN, som var gift med Maren Povelsdatter.

mvh Ole

[Kathrine Tobiasen]

Hej Ole

Holger var ikke bange for at indrømme, hvis han havde taget fejl. Tværtimod, han arbejdede stadig videre med sine undersøgelser, og jeg har oplevet, at han sendte mig en revideret version af en historie. Fint 

Men ellers må jeg vel skønne, at vores anegrene ramler sammen i Peder Nielsen? Da du har leveret en del afskrifter fra bl.a. Janderup, er det måske et kvalificeret gæt, at du er efterkommer efter en af de to sønner, der endte i Janderup, Niels og Morten? Min ane er Morten Pedersen.

Jeg har også overvejet, om Bromark skulle være Broeng. Men Bredmose ville passe fint med, at Karen kunne være søster til medfæsteren Peder Madsen og måske datter af en tidligere fæster? Peder Nielsen var jo tilflytter til Vester Bredmose.

En undskyldning til Henning for at gøre tråden lidt af sporet. 

[Henning Jørgensen]

Hej Kathrine

Absolut ingen grund til undskyldning. Det gør kun trådene i Aneefterlysning mere spændende og udviklende, at der af og til kommer sidespor på.

Jeg læste i øvrigt noget af tråden helt for fra. Jeg kan se, at jeg i mit første indlæg i tråden i andet afsnit har forvirret læserne en del jeg skrev

Dorethe er angivet som datter ud fra en indførsel i Vester Horne Herrreds tingbog 1634. Mads Nielsen var netop død. Ifølge Riberhus Lensregnskaber må han have afstået fæstet af sin gård i Jegum

Der skulle naturligvis have stået Simen Hansen var netop død osv.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Ole Westermann]

Hej Kathrine

Et enkelt indlæg i sidespringet.
De jyske registre er jo nu online, så jeg fandt https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981575#272620,51995263

F3tius G. A. V. at vi effter underd. ansøgning og begiering Naad. haffver bevilget och tilladt, Saa och hermed bevilger
och tillader at Peder Nielsøn i Hoe och Karen Madtzdaatter i Broemoes udi Riberhus Lehn som hverandre udi Tredie leed
skall være beslegtiget, maa udi Egteschab tilsammen komme, dog schall de paa tilbørlige steder først bevislig giøre, at
de hin anden iche nermere end som forschrevet staar udi Slegtschab paarører, Saa och noget effter deris Formue och
Lensmandens billig Sigelse til neste hospital at udgiffve, Saafrembt de denne voris benaading agter at vinde.
Forbydendis etc.  
     Hafn d. 5. April 1661.
Så Kurt Kermit synes at have fejllæst Broemoes til Broemark. Og hvem ved, om man ikke i Kbh har fejllæst Bredmoes til Broemoes. Skriften har nok ikke altid været lige læselig. - Måske har der stået Bræmoes - det hed det jo på den lokale dialekt.

Iøvrigt er jeg efterkommer efter PNB's bror Niels Nielsen Bræmose senior (fæstegårdmand i Ø.Bredmose) (og dennes
søn Søren Nielsen, kaldet Bræmose, som var blandt de druknede ved den store drukneulykke i 1727.

Henning Jensen i Esbjerg og jeg har assisteret hinanden med afskrifter fra egnen fra Skallingen og nordpå, affødt af
at vi havde fælles aner i området. Hele min mors slægt stammer fra området århundreder tilbage.

mvh Ole
           

[Kathrine Tobiasen]

De jyske registre er jo nu online, så jeg fandt https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981575#272620,51995263

F3tius G. A. V. at vi effter underd. ansøgning og begiering Naad. haffver bevilget och tilladt, Saa och hermed bevilger
och tillader at Peder Nielsøn i Hoe och Karen Madtzdaatter i Broemoes udi Riberhus Lehn som hverandre udi Tredie leed
skall være beslegtiget, maa udi Egteschab tilsammen komme, dog schall de paa tilbørlige steder først bevislig giøre, at
de hin anden iche nermere end som forschrevet staar udi Slegtschab paarører, Saa och noget effter deris Formue och
Lensmandens billig Sigelse til neste hospital at udgiffve, Saafrembt de denne voris benaading agter at vinde.
Forbydendis etc. 
      Hafn d. 5. April 1661.
Så Kurt Kermit synes at have fejllæst Broemoes til Broemark. Og hvem ved, om man ikke i Kbh har fejllæst Bredmoes til Broemoes. Skriften har nok ikke altid været lige læselig. - Måske har der stået Bræmoes - det hed det jo på den lokale dialekt.

Iøvrigt er jeg efterkommer efter PNB's bror Niels Nielsen Bræmose senior (fæstegårdmand i Ø.Bredmose) (og dennes
søn Søren Nielsen, kaldet Bræmose, som var blandt de druknede ved den store drukneulykke i 1727.

Henning Jensen i Esbjerg og jeg har assisteret hinanden med afskrifter fra egnen fra Skallingen og nordpå, affødt af
at vi havde fælles aner i området. Hele min mors slægt stammer fra området århundreder tilbage.

Jamen det viser jo igen engang, at man ikke kan være omhyggelig nok med kilderne 
Vi kan vel hermed slå fast at Karen Madsdatter er fra Bredmose.

Søren Nielsen Bredmose fra drukneulykken er også min ane. Via hans datter Mette, gift med Anders Bachensen.