Få ord. 1800. Bygningsbeskrivelse

Startet af Bjarne Smedegaard, 10 Apr 2017 - 17:04

Forrige emne - Næste emne

Bjarne Smedegaard

Jeg vil gerne have de sidste ord med.  :)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14866739#185469,31381599


7. Bager Langes Gaard
No. 111.
a) Gade Længden 16 fag Eege
og Fyrre Bindingsværk
med klinet Grundmuur
og Straatag indrettet til
værelser med kælder
under 7 fag a fag 250 rd.
N.v. (nyværdi)
b) En Lude med kammer
Længde 7 fag fyrre bin-
dingsværk Muurede og
Klinede Vægge og Straa
tag  indrettet til Køk-
ken og Quist kammer
a fag N.v. 28 rbd. 3 m. 6 og 6/7 s
c) En Side længde i Kvad.? (Kvadrat? det vil give mening, at 2 fag = en side med bindingsværk)
8 fag med Quist cammer?
2 fag Eege og Fyrre
Bindingsværk Muu-
rede og Klinede Væg-
ge og Straatag ind-
rettet til Bageri a
fag 100 rd. N.v.
d) En Bag Længde i stue-
Plan 8 fag Ditto byg-
ning til sovning og
kammer a fag N.v. 59 rd. 2 m. 4 s
e) En Lude med samme
Længde 8 fag Eege og
Fyrre Bindingsværk
og Muurede Vægge samt
Straatag til F_____  (Kan det være noget med Fourage?) Fouriges? Og Baadning? med en meget kort streg på "d"?
Og B_______
af fag
25 rd.
f) En Bag Lænde 8 fag
Ditto Bygning ind-
rettet til Kammer og
Stald samt Vognre-
misse a fag 80 rd.
g) Omkring Gangen 14
fag Plankeværk
h) En Lude i Siden
3 fag Eege og Fyr-
re Bindingsværk
Muurede Vægge og
Straatag indrettet
til Lokum? og Svine-
stie? a fag 16 rbd. 4?
i) En Port i Gaarden
indrettet til
I denne Gaard er 4 re
Skorstene og 4 re Kak-
kelovne.

mvh. Bjarne Smedegaard

[vedhæfting slettet af admin]

Jørgen Thue Pedersen

#1
Hej!
Jeg har rettet det til, sådan som jeg opfatter det:

7. Bager Langes Gaard
No. 111.
a) Gade Længden 16 Fag Eege
og Fyrre Bindingsværk
med klinet* Grundmuur   *er jeg ikke så sikker på (jeg læser det som Blind, men ved ikke rigtig om det kan passe).
og Steentag indrettet til
Værelser med Kielder
under 7 Fag a Fag 250 rd.
N.V. = Navneværdi (!)* er     * i modsætn. til Sølvværdi
b) En Lude ved samme
Længde 7 Fag Fyrre Bin-
dingsværk Muurede og
Klinede Vægge og Steen
tag  indrettet til Kiøk-
ken og Spisekammer
a fag N.v. 28 rbd. 3 m. 6  1/7 s
c) En Side Længde i Nord
8 Fag med Qvist over
2 Fag Eege og Fyrre
Bindingsværk Muu-
rede og Klinede Væg-
ge og Steentag ind-
rettet til Bagerie a
fag 100 rd. N.V. er
d) En Bag Længde i Ve(-)
ster 8 Fag Ditto Byg-
ning til Foering og
kamre a Fag N.V. 59 rd. 2 m. 4 s er
e) En Lude ved samme
Længde 8 Fag Eege og
Fyrre Bindingsværk
og Muurede Vægge samt
Steentag til Forings  
Opbevaring a Fag
25 rd. N.V. er
f) En Bag Længde 8 Fag
Ditto Bygning ind-
rettet til Kamre og
Stald samt Vognre-
misse a Fag 81 rd. 1 mk 8 sk er
g) Omkring Haugen 14
Fag Plankeværk
h) En Lude i Sønder
3 Fag Eege og Fyr-
re Bindingsværk
Muurede Vægge og
Steentag indrettet
til Locum og Svine-
stie a Fag 16 rbd. 4 mk N.V.
er
i) En Port i Gaarden
vurderet til
I denne Gaard er 4re
Skorstene og 4re Kak-
kelovne
mvh
Jørgen

Bjarne Smedegaard

Tusind tak for alle rettelserne til Jørgen Thue Pedersen!

Så fik Bagermesteren både have og stentag på hovedhuset. Super!

Mange venlige hilsner fra Bjarne

p.s.

Når N.v. er navneværdi, kan S.p. så være Specier?
Altså den gamle slags Rigsdaler fra før 1813.
Denne Brandtaxationspritokol er jo fra 1817 - 1827, så det er lige efter pengesystemet blev ændret.

Herunder står at alle priser blev nedskrevet til en sjettedel. S.p. 800 er jo en femtedel af 4000.

Danske møntenheder før 1813
Rigsdaler
1 Rigsdaler Specie = 6 mark = 96 skilling
Defineret ved et indhold af 25,281 gram rent sølv.
Mark
1 Mark Specie = 1/6 rigsdaler = 16 skilling
Skilling
1 Skilling Specie = 1/96 rigsdaler
Danske møntenheder efter 1813
I 1813 kollapsede det dansk-norske pengesystem. I forsøget på at genoprette et pengesystem erstattede man det eksisterende speciesystem med et nyt, hvor grundenheden var rigsbankdaler, der havde et sølvinhold på blot 12,64 gram, hvilket svarede til en halvering af det tidligere indhold. Dvs. at speciedalere var ca. dobbelt så meget værd som rigsbankdalere. Samtidig blev alle priser nedskrevet til en sjettedel. Pengeombytningen kunne imidlertid ikke effektueres straks, hvorfor man i en overgangsperiode betalte med gammel mønt.
Man opererede med rigsbankdaler i "rede sølv", rigsbankdaler sølvværdi og rigsbankdaler sedler. Disse rigsbankdalere havde forskellig værdi, hvor "rede sølv" var mest værd. Fra 1837 var de tre slags rigsbankdalere lige meget værd.
Rigsbankdaler
1 Rigsbankdaler = 6 rigsbankmark = 96 rigsbankskilling.
Defineret ved et indhold af 12,64 gram rent sølv.
Rigsbankmark
1 Rigsbankmark = 16 rigsbankskilling.
Rigsbankskilling
1 Rigsbankskilling Specie = 1/96 rigsbankrigsdaler

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Uden at kloge mig på din redegørelse, - møntvæsenet på den tid er en speget sag -  vil jeg dokumentere hvad der står i en anden protokol:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14866606#185456,31379600

(111 Bager Lange)

I denne protokol er overskrifterne i de 4 sidste kolonner:
hhv.

Special Forsikkring i Navne Wærdie
Special Forsikkring i Specier
Special Forsikkring i Sølv Wærdie
General Forsikkring i Sølv Wærdie
mvh
Jørgen

Bjarne Smedegaard

Jeg siger mange tak igen!

Jeg glemmer alt om nyværdi og samlet værdi.

Kolonner og værdier stemmer overens fra Rådstuen til Brandtaxation.

Kan jeg forlænge med en sidste ting, som står i Rådstuen, som du henviser i til sidst  :)

111 - 111 - Bager Lange - 18 -7 - a) Forhus

Hvad står der i overskriften øverst over 18-7? No. ????+

Det må være det nummer som ved en oversættelse på lokal arkivet er blevet til 18 fag, hvor der står 16 fag til gaden i den anden

mvh. Bjarne

Jørgen Thue Pedersen

#5
Du skrev:
Hvad står der i overskriften øverst over 18-7? No.

Der står: No i Taxations Protokollen

I øvrigt står der i "din oprindelige" protokol
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14866739#185469,31381599  
i venstre margen øverst (til venstre for 7-tallet): Omvurdering 20 Novbr 1818, folio 144.

Det er her:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14866739#185469,31381642

mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Her i 1801 står også med blind Grundmuur (hvad så det vil sige). Det er før bager Lange er nævnt.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14866739#185467,31381247
mvh
Jørgen

Bjarne Smedegaard

Tusind tak for alle sidegevinsterne også.

Der var ingen blind grundmur på Google.

Men telefonen til Museum Vestsjælland virkede.  :)

Blind grundmur er når den er usynlig. Dvs. under jorden.

I modsætning til kampesten-sokkel, som ligger oven på jorden.
Nogle synes at det ser pænere ud, når muren går helt ned til jorden.
Desværre rådner tømmeret/stolperne hurtigere, når de er helt nede ved jorden.
Måske er det hensyn til holbarhed/levetid, at forsikringsselskabet er interesseret i hvilken slags grundmur.
Da muren er med både ege og fyrretømmer, så er det nok de lodrette, som står på grundmuren der er ege.

Lange købte bageriet 1804 og den sidste lange i bageriet døde 1858.
Datteren Dorthea som var 17 år i 1804 blev gift med skomagersønnen fra Ahlgade, Lars Søndermann Holm.

Mange venlige hilsner fra Bjarne