Motorcykelulykke ved Skyttehuset i Salby, vest for Køge mellem 1936 og ?

Startet af Karen Riis Jensen, 28 Mar 2017 - 16:32

Forrige emne - Næste emne

Karen Riis Jensen

Hvem kan hjælpe med at finde tidspunktet for en motorcykelulykke, hvor føreren blev dræbt og hans kæreste overlevede  ?

Hans kæreste, der overlevede, lever ikke mere;  jeg er i slægt med hende.

Ulykken skete ved Skyttehuset ved Salby, vest for Køge.  Føreren af motorcyklen var født 01-09-1918 i Køge;  hans forældre er forlængst døde og hans søster ligeså, og han havde ikke flere søskende.

Ulykken menes at være hændt et sted 1936 og 1946.

Hændelsen er ofte tidligere blevet omtalt ved sammenkomster i slægten, men de gamie der kendte til hændelsen, lever ikke mere. 

Hvordan finder vi ud af hvornår ulykken skete ?   Jeg vil gerne undgå at skulle sidde foran et læseapparat og studere gamle udgaver af Østsjællands Folkeblad på mikrofilm, for det kan mine øjne ikke klare.

På forhånd tak for input !

Mvh
Karen


Helmer Christiansen

En søgning på Statsbibliotekets Mediestream med søgeordene Salby ulykke motorcykle gav 2 hits, Roskilde Dagblad 29-11-1933 side 2 og i Østsjællands Folkeblad 21-08-1939 side 4. Søgeresultater i aviser efter 1917 kan kun ses fra PCere på Det Kongelige Bibliotek og på Statsbiblioteket i Aarhus.
Helmer Christiansen
2000 F

Karen Riis Jensen

Flot Helmer -  Rigtig mange gange tak for hjælpen;  jeg kendte ikke Statsbibliotekets Mediestream  - det må være den seneste ulykke som var i 1939.

Venlige hilsner,
Karen

Gitte Johansen

#3
Jeg tror, det er den 15. oktober 1937

nederst

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=153214#153214,25519868




[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Karen Riis Jensen

Gitte - du er simpelthen super til at finde frem til det rigtige  !!!!!!  Tænk så var det alligevel i 1937 - jeg har adskillige gange kigget Køge kirkebøger igennem fra 1938 og undret mig over et gammelt notat i familien om ulykken, men dette notat må være skrevet ned mange år efter hændelsen, for årstallet viste sig ikke at passe - nu ville jeg så gå yderligere to år tilbage og skrev derfor fra 1936 og fremefter.

Men så brugte du også andre kilder, kan jeg se.

Hvor var det godt at du kunne finde det;  denne forfærdelige hændelse satte naturligvis i mange år sit præg på hans unge kæreste, men hun "rejste sig igen" efter en del år og fandt sig en god mand, der kunne hjælpe hende videre.

Tusind tak for hjælpen - nu kan vi lukke denne beretning - alt er fundet og bekræftet !

Mange venlige hilsner,
Karen

John Damm Sørensen

Det var meget mere avisomtale end det, man kunne se hjemmefra. Ulykken blev omtalt via avistelegrammer over hele landet.
Østsjællands Folkeblad havde et par længere artikler om selve ulykken og begravelsen, hvor mange lokale deltog.

Ulykken skete i tæt tåge på Køge-Ringstedvejen ved afkørslen til Vasebækgaard.
http://kortlink.dk/gst/q77s

Hilsen
John

Karen Riis Jensen

Mange tak for dit indlæg med link til kort, John - godt at modtage yderligere info !

Mvh
Karen

John Damm Sørensen

Her er lige et bedre kort, der viser svinget bedre.

Hilsen
John

[vedhæfting slettet af admin]

Inge Nissen

Kiggede efter avisartikel i aviserne da jeg i dag var på Statsbiblioteket (som jeg stadig kalder det) - prøver om jeg kan vedhæfte et skærmprint her - ulykken var omtalt i mange aviser stort set den samme tekst

fungerer ikke med vedhæftet fil - sender pr. mail

Venlig hilsen Inge

Flemming Kristensen

Jeg kommer til at tænke på en film jeg så i folkeskolen ca. 1965 "De nåede færgen". Det var dengang også en gammel film i Sort/hvid.

Med venlig hilsen
Flemming Kristensen
Forsker i: Børglum herred, Langeland, Ærø, Åbenrå (Ensted) og Århus, samt lidt derimellem og omkring

John Damm Sørensen

Citat fra: Flemming Kristensen [1111] Dato 05 Apr 2017 - 22:45
Jeg kommer til at tænke på en film jeg så i folkeskolen ca. 1965 "De nåede færgen". Det var dengang også en gammel film i Sort/hvid.

Med venlig hilsen
Flemming Kristensen
Carl Th. Dreyers kortfilmsklassiker kan ses/genses her http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/de-naede-faergen#
Dog kun hvis man har et login.

Hilsen
John