Andreas Christian Nielsen, født 1/8 1847 i Rosmus, død?

Startet af Sten Fjellerup, 18 Mar 2017 - 16:10

Forrige emne - Næste emne

Sten Fjellerup

Andreas Christian Nielsen blev født i Balle, Rosmus sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt den 01.08.1847.

Hans far Christian Nielsen døde i 1852. Moderen Ane Johanne Andreasdatter blev samme år gift med Søren Nielsen Bøgh, og de flyttede til Øer i Ebeltoft landsogn, Mols herred, Randers amt.

Andreas Christian blev konfirmeret i Ebeltoft i 1861 og (derfor) indført i lægdsrullen (løbenr. 35):

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=74&bsid=27614&kb=4.+Udskrivningskreds%2C+Tilgangsrulle++L%C3%A6gd+294+-+427%2C+1861%2C+L

I afgangslisten i KB Ebeltoft 1845-1874 står der, at han den 6. november 1864 flytter til Rosmus (hans fødesogn, se ovenfor):

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161171&side=47

Men han står ikke i tilgangslisten i KB Rosmus, heller ikke i jævnføringsregistreret (som i denne kirkebog undtagelsesvist ser ud til at være ført, som den var tænkt).

Herefter mister jeg sporet efter ham. Er der nogen, der kan hjælpe?

Venlig hilsen
Sten Fjellerup

Ole Ingvordsen

Hej

Ifølge lægdsrullen flytter han til:
Aarh. 63 T 189 som er Århus købstad, her findes han:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16480943#27647,2948229
men bliver desværre kasseret i 1870.

Venlig hilsen
Ole

Sten Fjellerup

Tak for svaret, Ole, så kom jeg et skridt videre.

Venlig hilsen
Sten Fjellerup

Sten Fjellerup

Jeg har nu i Mediestream fundet en artikel i Aarhuus Stiftstidende fra den 1. juli 1877, hvor der omtales en arbejder ved navn Andreas Christian Nielsen, som er død i forbindelse med arbejdet på den nye Limfjordsbro efter ophold i en dykkerklokke:

http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:52bb44b2-5369-49c4-ac18-9425c9273f31

Det kunne godt være ham, jeg søger efter. Jeg har ledt efter hans begravelse i alle sogne i Fleskum herred og de sogne i Kær herred, der er tættest på Ålborg, men uden held.

Han er heller ikke begravet i Ebeltoft, hvor hans mor boede på den tid.

Er der en, der kan hjælpe?

Venlig hilsen
Sten Fjellerup