Døde og begravne i Aabye 1755 ops.21

Startet af Ole Hansen, 08 Apr 2011 - 18:36

Forrige emne - Næste emne

Ole Hansen

Jeg håber at der er nogen som kan hjælpe mig, med tydningen af et opslag, i Vester Åby kirkebog.
Vester Åby sogn, Salling Herred, Svendborg amt, ops. 21.
Anne Magrethe Frands værende Nielstrup Huus ( resten kan jeg kun tyde delvis).

På forhånd tak.
Ole Hansen

Lars Jensen

Hej Ole

Jeg mener, der må stå:

"Anne Magrethe Frands værende Nielstrup huus Fohlhauge nu afbrudt, Dotter 40 1/2 aar gl:
og sl. Hans Nielsens h: Inderste til Jacob smeds paa Holstenshusis gods og bye".

Dotter må vel være knyttet til Frands, således at "værende Nielstrup huus nu afbrudt" er en indskudt sætning. Altså : Anne Magrethe Frandsdatter - som er datter af Frands, der opholder sig i Nielstruphus Folehave (der nu er nedlagt/nedrevet) - enke efter salig Hans Nielsen og inderste hos Jacob smeds på Holstenshus gods og by.

Nielstrup ligger i Ollerup sogn
Skifte efter Anne Margrethe Frandsdatter kan du se: Holstenhus Skifter I: 1748-1777

Mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Jensen, Aabenraa
ljkloster@gmail.com

Asger Berg

Tydningen har kørt i 2 tråde, men jeg kan godt tilslutte mig, at klammen til højre binder de 2 linjer sammen, så det drejer sig om én person, ikke om 2 personer med samme begravelsesdag.

Mvh
Asger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Ole Hansen

Mange tak for hjælpen til Lars Jensen.
Din tydning og tolkning synes rigtig.
Venlig hilsen
Ole Hansen.