Karen Iversdatter i Sønder Gørding sogn

Startet af Hans Grue, 08 Mar 2017 - 19:32

Forrige emne - Næste emne

Hans Grue

Karen Iversdatter er født omkring 1729 og dør 1797 i Sønder Gørding (Nørre Bøel). Hun er gift to gange, først med Mathias Hansen og anden gang med Christen Jensen. Der er skifte efter Mathias Hansen (Bramminggård), men ingen direkte oplysninger om Karen Iversdatter slægtninge i dette skifte.

Hendes far kunne være Iver Hansen, der ses som far til en søn, Thomas Iversen, født 1734 i Sønder Gørding.

Jeg har fundet en Iver Hansen, der i 1707 bliver viet til Mette Nielsdatter, men sidstnævnte ser ud til at blive begravet 1771 i Sønder Gørding, 91 år gammel, så hun kan ikke være moderen.

Gode ideer?

Venlig hilsen

Hans Grue

Svend Jacobsen

Hej Hans.

Så mødes vi også her! Karen Iversdatter kan ikke være født i 1729, da hun med sin første ægtemand Mathias Hansen får 8 børn i årene 1735-1747. Jeg har hende også noteret som født i 1709, datter af Iver Hansen (ca. 1670-1736), gårdmand i Sdr. Bøel, og Mette Nielsdatter (ca. 1681-1772), sidstnævnte datter af Niels Knudsen (ca. 1644-1707), gårdmand i Sdr. Bøel, og Anne Gregersdatter.

Med venlig hilsen
Svend Jacobsen, Frederiksberg

Hans Grue

Karen Iversdatters anslåede fødselsår var selvfølgelig forkert. Hun får sit sidste barn, Mathies, i 1754, så med et fødselsår på 1709 hænger det sammen. Tak for hjælpen.

Venlig hilsen

Hans Grue

Ester Nørrelykke

Hej.
Jeg har følgende børn af Iver Hansen og Mette Nielsdtr. i S. Bøl:
Niels født 1708, død samme år, Karen 1709-1797 og Anne født 1713.

Venlig hilsen
Ester Nørrelykke

Svend Jacobsen

Hej Ester.

Ja, det er vi enige om. Anne bliver så 4/11 1739 trolovet med Jens Hansen i Store Darum.

Mvh. Svend Jacobsen