Kaptajn Johan Jessen Kjær og hans hustru Karen, København ca. 1810 -

Startet af Flemming Iversen, 26 Feb 2017 - 08:12

Forrige emne - Næste emne

Flemming Iversen

Kaptajn og skipper/reder Johan Jessen Kjær (født 6/3 1764 i Løjt Kirkeby) og hans hustru Karen (født Riis) fra Stalling fik deres 1. barn: Jes Johansen Kjær den 25/12 1804 og deres 2. barn: Marcus Johansen Kjær den 25/10 1806. Familien boede på Kongens Nytorv (matrikelnr. 207) i København. Deres ejendom lå på samme side og tæt på den nuværende franske ambassade.  I 1804 overtager Johan Jessen Kjær sin fædrene gaard ved Løjt Kirkeby, og må vel betegnes som særdeles velhavende.
Så sker der et eller andet, som radikalt ændrer situationen.  Johan Jessen Kjærs søster Bodil overtager gården i Løjt Kirkeby og får tilsyneladende også rollen som opdrager af de 2 sønner på stedet. Begge sønner finder senere deres virke i og omkring Åbenrå. Jes Johansen Kjær som kaptajn med udgangspunkt i den dengang livlige søfartsby, Åbenrå, og Markus som sognepræst i henh. Endsted og Rise sogne.
Men hvad der er sket med Johan Jessen Kjær og hans kone Karen er mig en gåde.  Det engelske bombardement af København i 1807 har tilsyneladende ikke ramt deres ejendom.  Hvad der er sket med hans skibe vides ikke.  Men hvad der er hændt dette velhavende ægtepar indenfor få år er uvist. Hvis andre kan løse gåden, vil jeg være taknemmelig.

Flemming Iversen
iversen@privatmail.dk
Med venlig hilsen
Flemming Iversen, Herrested, Ørbæk
iversen@privatmail.dk

Henrik Brandt

Johan Jessen Kier dør i april 1808:

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae1f918b0-2097-48e1-842a-c54ea2d716bd/query/%22Jessen%20Kier%22

"Efter 3 Ugers Afvexlende Sygdom har det behaget den algode Gud den 2. April ved Døden at bortkalde til et bedre Liv Skibs-Capitain Johan Jessen Kier i en Alder af 44 Aar fra 2de smaae uopdragne Børn..."

Henrik Brandt

#2
12. maj 1808 blev der holdt auktion på Kongens Nytorv 207 over løsøre tilhørende fællesboet efter Johan Jessen Kier og hustru:

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7bbe5961-c9f9-4a9f-9941-a25c427f272c/query/%22Jessen%20Kier%22

Johan Jessen Kiers død ses i Garnisons kirkebog. Død 2.4.1808 af nervefeber (se nr. 26):

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=150085#150085,24859309