lægdsrulle i Vrejlev sogn lægd 43 i 1809 opslag 269 vedr. Jens Sørensen

[Connie Taarup]

Hej,
I forbindelse med et skifte efter Jens Sørensens far der døde i 1810 i Vrejlev sogn, kan jeg se at Jens ikke er nævnt. Han må da være død. Men han er ikke nævnt i kirkebogen, så derfor er jeg gået til lægdsrullen. Faderen blev fundet druknet i en å. Måske det hænger sammen med sønnens død.

Jeg er slet ikke inde i lægdsvæsenet. Men kan da læse, at han opholder sig ved regimentet og er død efter regimentets anmeldelse. Har man nogen muligheder for at finde frem til hvor han er begravet? Hvis han nu faldt i en eller anden kamp ville det så ikke stå nævnt i lægdsrullen?

Jens var soldat 1809 i 3 jyske Regiment. Gammelt nr. 56 nyt nr. 45. I hans sted 7 - 22 Aalborg. Hvad betyder det? Jeg går ud fra, at det er en person som stiller for ham, men hvorfor?

Venlig hilsen
Connie Taarup

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=18320#18320,1065699

[John Damm Sørensen]

Her er substitutten fra Aalborg:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18326,1066833


Hilsen
John

[Connie Taarup]

Hej John

Tak for din hjælp.
Men kan du også fortælle mig hvad det betyder. Hvorfor er han substitut hvis den anden er død.

Vh
Connie

[John Damm Sørensen]

Der står følgende i lov om værnepligt fra 1849:

26)
Enhver, der er udskreven til den staaende Hær, og ei endnu er indtraadt i
militair Tieneste, er berettiget til at stille for sig og til den Ende selv at skaffe en
anden Mand tilveie, som skal træde i hans Sted. Stillingen bliver at berigtige
enten for Sessionen, eller, efter dennes Afholdelse, for den Paagieldende
Troppeafdeling. Den, som vil lade sig stille for en Anden, maa selv være frigiort
for Tieneste ved den staaende Hær og endelig overført til Forstærkningen. Ingen
maa dertil antages, som ei er fuldkommen tienstdygtig saavel i Almindelighed,
som i Særdeleshed til den Tieneste, han ønsker at paatage sig. Han maa ei alene
kke have udstaaet nogen Straf, der giør ham uværdig til at tiene i Armeen, men
han maa og bevise sit gode Forhold ved Attest fra vedkommende Øvrighed, i
hvis Embedskreds han senest, har havt fast Ophold. Er den Paagieldende en
udtient Militair, har han at fremlægge lignende Attest fra sin Escadrons- eller
Compagnie-Chef, tilligemed Oplysning om, hvorvidt han er skikket til Tienesten.
Ordenligviis maa ingen gift Mand, som ei er Underofficer eller en til samme
Classe henhørende Militair, antages som Stillingsmand. Heller ikke maa Nogen
dertil antages med høiere Alder end 28 Aar, med mindre han har udtient i den
staaende Hær, i hvilket Tilfælde han dog ei maa være over 32 Aar gammel. Fra
denne sidste Regel giøres dog Undtagelse med Hensyn til udtiente
Underofficerer og andre i Classe med disse staaende Militaire, som kunne
antages indtil det 40de Aar, naar vedkommende Troppeafdeling ønsker at
beholde dem og erklærer dem fuldkommen i Stand til at paatage sig ny Tieneste i
den hele for Tieneste i den staaende Hær bestemte Tid. Stilleren bør fremdeles,
som hidtil, være ansvarlig for den af ham stillede Mand, indtil denne er mød ved
den paagieldende Troppeafdeling og af samme befunden tienstdygtig, hvorom
strax efter Mødet Underretning bør gives til Stilleren giennem vedkommende
Land- og Søe-Krigscommissair. Skulde den Stillede ei strax ved Mødet kunne
erklæres for fuldkommen tienstdygtig, men heller ikke ansees ligefrem cassabel,
skal paa lige Maade derom strax meddeles Stilleren Underretning; men den
Stillede skal dog kunne beholdes til Prøve i det Høieste i 4 Uger. Erklæres han
heller ikke da for tienstdygtig, bliver derom uopholdeligen at meddele
Underretning til Stilleren, som da tilholdes enten selv at møde eller igien at stille
en Anden, og vil det beroe paa vedkommende Troppeafdelings Bestemmelse, om
Mødet skal finde Sled strax eller først med næste Hold Recrutter. For dette
Ansvar fritages imidlertid de, der stille udtiente Underofficierer og andre i Classe
med disse staaende Militaire, der have erholdt Stillingstilladelse og endnu staae i
fast Tieneste. Den, der stiller en Forstærkningsmand, som ikke har udtient i den
staaende Hær, gaaer selv over i Forstærkningen i Stillingsmandens Plads. Har
denne derimod udtient i den staaende Hær, eller er han fri for Værnepligt, bliver
Stilleren at behandle lige med dem, der have udtient ved den staaende Hær. I
Forstærkningen bliver Stilleren altid staaende, indtil han efter § 32 er berettiget
til at erholde Afskedspas. Den. der allerede staaer i Tienesten som Soldat, kan
ikke stille for sig uden særlig Tilladelse af Krigsministeriet, hvilken kun vil blive
ham meddeelt, naar den, der attraaes stillet, er fuldkommen vaabenøvet ved den
samme Vaabenart

Hilsen
John

[Connie Taarup]

Hej John

Endnu en gang stor tak for hjælpen.
Nu vil jeg i fred og ro læse og forstå det skrevne. Jeg er bange for, at det nok lige tager lidt tid. Lægdsrullerne er jo ikke min stærke side.

Venlig hilsen
Connie