postvæsen på landet sidst i det 19tende århundrede

[Egon Hansen]

Mon det er det rette forum?
Min farfars forældre var postbude. Sådan at forstå at oldefar i folketællingen 1880 (Jordløse i Holbæk amt) Hans Pedersen betegnes som "husmand og landpost". Han døde i 1884 og hans enke, overtog turen og i 1890 betegnes hun, (Hanne Hedevig Frederikke Pedersdatter) som "kongeligt Postbud".
Far har fortalt at hun gik turen fra Jordløse sand, over Ll Fuglede til Aagerup postkro og derfra over Svallerup, Jordløse  tilbage til sit hus  og næste morgen  samme tur igen.
På en tur en vinterdag i 1898 kom hun ikke hjem til sædvanlig tid, og da hendes føn og nogle naboer søgte fandt de hende siddende fast i en snedrive. De fik hende bragt hjem og lagt i seng, men en lungebetendelse tog livet af hende en uges tid senere.
Fars farbror Anthon overtog så ruten som dog blev nedlagt kort efter med åbningen af Jernbanen Slagelse- Værslev.
Historien her er som jeg har fået den fortalt, Er der nogen som kan verificere hændelsen eller kender andet til det tidlige landpostvæsen.
Mvh Egon Hansen
   

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Egon

Spændende historie! Interessant at en sådan kgl. postembedsmandsstilling kunne gå i arv via enken til broderen.

I min egen slægt blev en søster til min oldemor gift med et postbud der døde kun 10 år efter deres vielse. Hun fik tjenestemandsenkepension i knap 50 år (1925–73), så om ikke andet tog postvæsenet god hånd om de ansatte og deres efterladte dengang!

Kender du Den danske Postetat (Toke Nørby, 2008)? Den indeholder korte biografier over nærmest alle ansatte ved postvæsenet 1624–1927 (nogle til 1983). Man kan sikkert låne den på biblioteket, ellers står den til rådighed på Rigsarkivet i Københavns læsesal (nede i hjørnet ved de andre "stater").

Se også her for eksempler:
http://norbyhus.dk/DDPE/

mvh
Mikkel

[Lis B. Jensen]

Hej

Jeg mener ikke Landpostbudene er med i Tokes bog - men jeg er ikke sikker.

Jeg har et link til en anden bog her: http://billeder.salldata.dk/data/Bo_eger/Postetaten/index.php?page=&zoom=&height=950

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Lis

Tak for henvisningen til denne bog - jeg vidste ikke, at den eksisterede. Ingen tvivl om, at det er assistentlinien, som der her oplistes.

Sjovt, at man allerede dengang i 1927 - og før - benyttede samme karakterskala, som vi også i 1960'erne fik karakterer efter. Altså en karakterskala som havde 8 som højeste, og vi skulle så mindst have 4 i hvert (dumpe-)fag og med minimum samlet 52/54 for at bestå.

Vi havde så 112 som højeste  og det giver i alt 14 fag, som man blev bedømt i under fagprøvens 1. del. Jeg husker så ikke, hvor mange fag vi havde under 2. del, som vi skulle igennem, når vi havde været ansat som assistent i et par år.

Først var man postelev i 3 år, så 2 år som medhjælper, og så skulle man ansøge om at blive assistent. For at avancere opad til overassistent, kontrollør o.s.v. skulle man bestå fagprøvens 2. del. der var dog en lille mulighed for at avancere til overassistent uden at tage 2. del - men skulle så ske efter særlig ansøgning.

1. del omfattede alle såkaldte postfag - de fag/emner som vi skulle kende for at betjene kunderne bedst muligt samt geografien, som omfattede ca. 1.400 byer med omdeling i Danmark samt ca. 1.000 byer i udlandet. Herudover var der sprogfagene tysk, engelsk og fransk.

2. del var så de mere administrative dele, herunder ikke mindst de overenskomster, som personalet var ansat under - tjenestemandslovgivningen samt de overenskomster, som de løst ansatte var ansat under (ekstrabude, kontorfunktionærer m.v.).

Postskolen, for mit vedkommende, lå i Tietgensgade 37.3 sal i København - altså overnover generaldirektortatets lokaler og ovenover Vesterbro Postkontor og delvist Omkarteringspostkontoret - der senere ændrede navn til Københavns Postterminal. Senere blev postskolen flyttet til Postgirokontorets bygning i Vester Voldgade, og her gik jeg vel, da jeg var til 2. del (Ups: mange år siden). Til 1. del var vi 240 elever - tilbage i 1963, til 2. del måske max. 50 (?).

Hvis jeg husker ret, så blev tjenestemandsystemet, som vi kender i dag, indført i 1880'erne. I dag har man så mere eller mindre skrodtet dette for store dele af de områder, som før var omfattet af det.

- Postbude, Landpostbude, ekstrabude, kontorassistenter, kontorfunktionærer m.v. er så ikke med i denne bog.

Hilsen
Christian

[Lis B. Jensen]

Hej Christian

Velbekomme
Jeg har ikke selv set nærmere på indholdet - så jeg var ikke klar over hvad den indeholdt

Der er iøvrigt flere stat'er på den hjemmeside

[Mikkel Eide Eriksen]

Ang. karakterer, så var de ikke altid helt 1:1 tilsvarende selvom de havde det samme "navn":



Fra Heino H. Gehlsens opgave om historisk skoletid, hvori denne sammenligning af de forskellige skalaers karakterpoint er med.
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4986/1/7-trinsskalaen%20og%20ECTS-skalaen%20-%20et%20ulige%20par,%20eller%20to%20sider%20af%20samme%20sag.pdf

mvh
Mikkel

[Egon Hansen]

Tak for de mange mails. Bogen om poststaten stod på vores bibliotek så den såjeg allerede i 1980.
Jeg regnede med at oldemors postture var etableret af Vesterbygaard og andre større  brugere af postvæsnet som vel ellers selv skulle sende et bud til de steder hvor postvognen holdt ind.og at man bare havde betalt en fattig beboer for denne service, indtil jeg i folketællingen 1890 så betegnelsen "Kongelig postbud"
Det ser heller ikke ud til at den PDF er rummer Oldefar eller eller oldemors navne.
Det ser ud til at f.eks.præstekonen Nina Bech i Ørslev (ved Slagelse) omkring 1880 fik organiseret at post til sognet blev leveret i Præstegården hvor det så kunne afhentes.
Det kunne være interesandt at høre om lignende ordninger, og deres godkendelse som "kongelig post" fra denne tidlige periode.
Mvh Egon Hansen

[Christian Konstmann Autzen]

Den pågældende bog er meget interessant - i hvert fald for tidligere ansatte i postvæsenet.

Blot denne, som jeg fandt under tilføjelser:

10.09.2008 8 Tillæg til beskrivelsen af postfuldmægtigenes kompetance:

(OM20/1902, s. 85, stk. III.) "Med Hensyn til de i Henhold til Lønningslov for Postvæsenet af 23de Maj 1902 gældende til Postvæsenets 5te Lønningsklasse henhørende Funktionærers tjenstlige Forhold meddeles det herved, at Postfuldmægtige og Postassistenter ere underordnede de ved Kontoret ansatte Embeds- og Bestillingsmænd i højere Lønningsklasser og have derfor at efterkomme enhver af disse i Tjenestens Medfør given Ordre. Angaaende de Forretninger, der paahvile de til 5te Lønningsklasse hørende Funktionærer, kan kun bemærkes, at Forretningerne i alt væsentligt ville være de samme som de, der hidtil ere udførte af det privat antagne Kontorpersonale, idet man navnlig skal fremhæve, at de nævnte Funktionærer ikke uden herfra meddelt Fuldmagt maa gøre Tjeneste ved Indleveringen af Post, modtage og udbetale Postanvisninger og
Postopkrævninger eller modtage Forsendelser, for hvilke der skal gives Kvittering. Det bemærkes med Hensyn hertil, at en saadan Fuldmagt foreligger, ved at den Paagældende ansættes som Postfuldmægtig, medens der i alle andre Tilfælde, hvor Omstændighederne maatte gøre det ønskeligt, at en Postassistent erholder Fuldmagt, maa gøres særlig Indstilling til Generaldirektoratet...... (I. A.)." Omtalte lov trådte i kraft 01.09.1902, jf. OM20/1902, s. 84, stk. I.

(OM40/1907, s. 179, stk. II.) "Det meddeles herved Posthusene, at den ved "Off. Medd." Nr. 20/1902 III, 1ste Stk. in fine opstillede Sondring mellem Postfuldmægtige og Postassistenter bortfalder fra den 1ste n. M. (01.11.1902) at regne, fra hvilket Tidspunkt Statsansættelse som Postassistent giver den Paagældende Beføjelse til med selvstændigt Ansvar at udføre alle de Dele af Posttjenesten, hvortil der tidligere krævedes Autorisation som Fuldmægtig." Postfuldmægtigenes æra var hermed forbi.

Den placering af opgaverne på postassistent-personalet, som der her skrives om, blev først ændret i 1970'erne, hvor flere og flere af de opgaver, som postassistenter udførte kunne udføres også af kontorassistenter. Og her tænkes primært de hovedkassefunktioner i indleveringstjenesten, som herefter efterhånden fuldt og helt blev overført til kontorassistentgruppen.

Som det også her vises, så var kontorassistenter henregnet som privatansatte, og derfor var de ikke med i denne bog og således heller ikke i efterfølgende bøger over personalet i P&T (Post- og Telegrafvæsenet).

Under 1. ekspeditionskontor (opgaverne her var personalesager- i generaldirketoratet) ser jeg Mogens Theil Hansen. Han havde i 1980'erne det overordnede ansvar (i generaldirektoratet) for Postgirokontoret (Jens Christensen var dengang chef for Posgirokontoret, og ved hans pensionering (ca. 1986) blev Bent Skrydstrup ny postgirochef - og han var så efterfølgende min chef, gennem 15 år - også i mine sidste 5 år i SDC i Ballerup). Da Postgirokontoret så blev ændret til først Postgiro og senere GiroBank, var M.T. Hansen næstkommanderende (vicedirektør)- under administrerende direktør Bjarne Wind.

Der findes en bog om Postgirokontoret, som vel blev skrevet i 1980'erne, altså fra starten i 1919 og frem til 1980'erne - den mangler så de sidste dramatiske år med de voldsomme ændringer som skete for Postgiroen fra slut 1980'erne til dens endeligt i 2001 - først ved fusionen i 1995 mellem GiroBank og Bikuben og så endeligt ved fusionen mellem BG Bank og Danske Bank.

Officielle Meddelelser (kaldet OM i det daglige) var et ugentligt skrift, hvor alle ændringer med hastekarakter blev rundsendt til alle postkontorer. Og heri var så også alle stillingsopslag af tjenestemandsstillinger og udnævnelser, og således kan man heri rent faktisk opstille personalelister over det tjenestemandsansatte personale (assistentpersonalet - guldsnorene) ved postkontorer og andre ledende kontorer inden for P&T.

Meget interessant 

Hilsen
Christian