Tydning af børns navne i skifte fra 1743

Startet af Mona Rasmussen, 23 Jan 2017 - 07:49

Forrige emne - Næste emne

Mona Rasmussen

Hej

Er der en, der kan se navnene på afdøde Kirsten Pedersdatter og hendes mand Jacob Aagesen Feldbereders børn i dette skifte.

I første omgang har jeg kun brug for navnene, da jeg ikke er sikker på, at de er de rigtige.

Venstre side https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14917945#132327,33241296

Med venlig hilsen

Mona Rasmussen

Jørgen Thue Pedersen

...Børn paa den anden side, som ere, Aage Jacobsen borger her i byen self Myndig
Peder Jacobsen Studiosus = 22 Aar, hvilche begge paa egne samt med-
Sødskendes Vegne mødte udi Skiffte Retten, Jørgen Jacobsen 15 Aar
Hans Jacobsen _ 13 Aar, Jacob Jacobsen paa 12½ Aar, Anders Jacob-
sen 9 Aar, Helvig Marie Jacobsdaatter - 24 Aar og Chartine? (eller Chastine?) Chirstine
Jacobsdaatter - 12 Uger Gammel, ...
mvh
Jørgen

Mona Rasmussen

Hej Jørgen

Mange tak skal du have. Der var desværre ikke en Cathrina Kirstine imellem.


Jeg har i mellemtiden fundet skiftet efter Jacob. Og der står bl.a en Olle Jørgensen Sandberg Ronge. Kan du se, hvilken forbindelse han har til Jacob Aagesen?

Jeg har en Catharina Kirstine Jacobsdatter, der er gift med en Ronge/Rønne i 1766, så der må være en forbindelse, som jeg ikke umiddelbart kan se.

Venstre side https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14917945#132327,33241325

mvh
Mona

Jørgen Thue Pedersen

#3
Hej!

Hende, jeg satte et par ?? ved: (Chartine? (eller Chastine?) Chirstine
Jacobsdaatter - 12 Uger Gammel, ...

kan vel godt være:

"en Cathrina Kirstine " , som du siger, der ikke er imellem
-----

dette:
er så nok bare en ombytning af to bogstaver, r og t, så der skulle stå: Chatrine

og dette: Chirstine er jo det samme som Kirstine.
mvh
Jørgen

Lis B. Jensen

Hej Mona

Som jeg læser det er Olle Jørgensen Sandberg Ronge gift med datteren Helvig
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Mona Rasmussen

Hej Jørgen og Lis

Mange tak for jeres hjælp.

Jørgen, Ja, det så jeg også lige, det passer også nogenlunde med hendes død 1799 52 år.

Lis, hvis Olle og Helvig er blevet gift, og har fået en søn Ole Peder Olsen Ronge/Rønge giver det hele pludselig mening.

Catharina Kirstine bliver gift med Ole Peder Olsen Ronge, og der er Kgl bevilling til ægteskabet.

Broder Peder Jacobsen Mohr, der studerer, er blevet præst i Fensmark og vier dem. Der er en forlover ved navn J Mohr - det må så være bror Jacob.

Der er i hvert fald en del, der skal undersøges nu.

mvh

Mona

Karin Jakobsen

Mona jeg har fra gamle notater at Ole Peter Olsen Rønge er født ca. 22/1 1739 i København og er søn af Ole Pedersen Rønge & Ulrica Antoinette Ulrichsdatter Schram - men jeg ved endnu ikke om det er korrekt.
Ole Pedersen Rønge skulle være søn af Peder Jørgensen kromand fra Smørum
Mvh.
Karin Jakobsen
Medlem af DIS-Danmark