Ansøgning om erindringsmedalje treårskrigen.

Startet af Steen Mørcholdt Sørensen, 17 Jan 2017 - 17:54

Forrige emne - Næste emne

Steen Mørcholdt Sørensen

Kan nogen hjælpe med tydning af disse poster på Tønne Jensens ansøgning om erindringsmedalje for medvirken i krigen 1848-1850?:

Hvilken afdeling (institution) tjente han ved?
Ved hvilket kompagni?
På hvilket lazaret var han indlagt? Er Frederitz et lazaret i Fredericia?

Link til ansøgningen:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16997191#123187,21663622

Venlig hilsen

Steen Mørcholdt

John Damm Sørensen

Hej,

Jeg læser at han tjente i  første ingeniør, 21de kompagni som oppasser for løjtnant D????

Hilsen
John

Steen Mørcholdt Sørensen

Tak for det, John.
Du ved vel ikke noget om lazarettet lå i Fredericia?

Vh

Steen

John Damm Sørensen

Hej Steen,

Jeg lavede en Google-søgning på Fredericia og Frederitz, og det gav nogle folketællinger fra Fredericia, hvor personers fødesogn er Frederitz. Ellers har jeg ikke kunnet finde en forklaring. Der er ikke tale om en officielt betegnelse, da Fredericia tidligere kun er kendt som Frederiksodde.

Hilsen
John

Steen Mørcholdt Sørensen


John Damm Sørensen

Hej Steen,

Det kunne se ud som om, løjtnanten hedder Draier, der kunne være en fordrejning af Dreyer. I følge V. E. Tychsens personalhistorie i anledning af Ingeniørkorpsets 200 års jubilæum i 1884, har der kun været een løjtnant Dreyer i Ingeniørkorpset. Her er Tychsens beskrivelse i afskrift fra bogen: https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Dreyer

Hilsen
John

Ole Westermann

#6
Der kunne måske også stå

Første Jægercor(ps)
2det Compagni Oppasser for Capitain Davies?

Der står i hvert fald Capitain.

Har du prøvet at følge ham i lægdsrullerne ?

mvh Ole

John Damm Sørensen

Ja, selvfølgelig står der Capitain. Det stemmer også bedre med Dreyers titel på det tidspunkt.

Hilsen
John

Steen Mørcholdt Sørensen

Hej John og Ole.

Ja, jeg har fundet ham i lægdsrullen for Raarup sogn, Vejle amt,  lægd 83 i 1846.

http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=983724

Jeg har:

               Jens Bredal Tønnesen
H211  172  Tønnes   Breth Mk    22 (år)  60? (højde) /1848          86  63

Jeg kender ikke betydningen af det, der er skrevet under Vedtegninger. Kan heller ikke tyde det.
Jeg kan se, at hans bror Rasmus Jensen er indført nedenunder.

Tak for hjælpen.

Vh Steen

Ole Westermann

#9
Vedtegninger for Tønnes:
 86 -63 (fra lægd 86, hvor han havde nr 63)
Tienl(ig) Trainkudsk
               Sess.1849
TrK (trainkusk) 1/2 49
           11/49

Så må du kunne finde ham i samme lægd i næste hovedrulle med nr 172
Og han var 60½ tomme høj (158,2 cm), så han var ikke nogen høj mand.

mvh Ole

Steen Mørcholdt Sørensen

Rigtig mange tak, Ole.

Jeg fandt ham også i 1849. Det kniber stadig med vedtegningerne:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=18015#18015,967844

Min hovedperson er egentlig Tønnes svoger, min tiptipoldefar Carsten Pedersen, veteran fra treårskrigen. Hans dramatiske deltagelse i krigen har jeg skrevet om i en artikel til Glud Museums Årsskrift 2008. Har det nogen interesse, er linket her:

https://docs.google.com/viewerng/viewer?url=http://moercholdt.com/onewebmedia/P%25C3%25A5%2520As%2520Kirkeg%25C3%25A5rd.pdf

Vh

Steen Mørcholdt







Steen Mørcholdt Sørensen

Hej John Damm Sørensen.
Tak for dit hint. Det er bestemt relevant. Jeg forsøger at samle så meget sammen omkring Jens Bredal Tønnesen og Hedevig Kathrine Andersdatter på Breth Mark, Barrit sogn som muligt. Deres børn rykker til Rårup sogn, og Karen Jensen har jeg kun fødslen på.
Jeg har ikke gjort meget ud af avisernes dødsannoncer og kendte indtil nu ikke denne søgemulighed. Også tak for det.

Vh Steen

John Damm Sørensen

Citat fra: John Damm Sørensen [1492] Dato 17 Jan 2017 - 19:30
I følge V. E. Tychsens personalhistorie i anledning af Ingeniørkorpsets 200 års jubilæum i 1884, har der kun været een løjtnant Dreyer i Ingeniørkorpset. Her er Tychsens beskrivelse i afskrift fra bogen: https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Dreyer

Det Kongelige Bibliotek var så venlig at skanne Tychsens "Ingenieurkorpsets Organisation og Personale 1684-1893" . Der er to versioner. En i farve og en i sort-hvid, som kan søges i.
http://stenkrogen.dyndns.dk/fortifikation

Hilsen
John

Steen Mørcholdt Sørensen

#14
Kære John.
En stor tak for det tilsendte. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at studere Ingeniørkorpset. Min oldefar Anders Sørensen aftjente sin værnepligt i 1891-1893 i "Ing. Reg.", som det står i lægdsrullen, så også på dette område kan jeg få gavn af bogen.
Endnu engang tak for din betænksomhed.

Steen

NB: Da jeg her indtryk af, at du har meget erfaring vedr. lægdsruller, ved du måske, hvad UA eller U.A. efterfulgt af årstallet (1891) betyder. Jeg kan ikke finde det i oversigten over forkortelser, som RA har udsendt.