Peter Hansen Holte Gydehuus, Odense amt

Startet af Peer Petersen, 05 Jan 2017 - 08:25

Forrige emne - Næste emne

Peer Petersen

Jeg søger data om Peter Hansen  Holte Gydehuus fødsel og sted. Han var soldat og faldt på Als den 29. juni 1864 ("Overgangen til Als").
Jeg ved at han var ved 5. Infanteri Regiments 5. Kompagni og at han havde nr. 5 F. 75. Hans mindesten står på Als.
Hvem kan hjælpe.

Peer

John Damm Sørensen

Hej Peer,

Du skal nok lede efter en Peter Hansen i et af disse sogne:

Holte     Grevinge   Ods    Holbæk      Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Holte     Køng   Båg    Odense      Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Holte     Ny Holte   Sokkelund    København      Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Holte     Serritslev   Børglum    Hjørring      Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Holte     Søllerød   Sokkelund    København      Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Holte     Tolstrup   Børglum    Hjørring      Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Holte     Tolstrup   Voer    Skanderborg      Manuelt/NJA

Hilsen
John

Karin Jørgensen

Køng, Båg herred på Fyn. Hilsen Karin

Peer Petersen

Hej John og Karin

Jeg forsøgte at finde Peter i kirkebogen for Køng. Hvor har du fundet ham Karin?

Peer

John Damm Sørensen

Hej Peer,

Blot for en ordens skyld er der ikke nogen hjælp at finde i kirkebøger for begravede, da de faldne ikke blev indskrevet i de pågældende kirkebøger.

Bogens forfatter, Cohen, skrive i note fire om de faldne fra 29. juni 1864:

"4) De Faldne i Kampen paa Als den 29. Juni ere begravede deels paa Als, deels i Sundeved.
Paa Als ere de saaledes begravede paa Sønderborg og Ulkebølle Kirkegaarde, samt paa en Havremark i
Kjær By, og i Sundeved paa Sottrup Kirkegaard, men da de Døde i denne Kamp ere begravede sammen
med de fjendtlige --- oftest efter af være udplyndrede --, have de Forskjellige, til hvem jeg har henvendt
mig om Oplysninger om disse, ikke turdet opgive, hvormange der paa ethvert enkelt Sted ere begravede, da
ingen Tilførelse har fundet Sted i Kirkebøgerne. De vide kun "at der disse Steder efter denne Kamp
er begravet danske Soldater".


Jeg vedhæftet kopi af side 111 fra originalen.

Hilsen
John

[vedhæfting slettet af admin]

Karin Jørgensen

Jeg har ikke fundet ham i Køng kb. Det var kun en markering af, at Holte Gydehus var på Fyn. Du må nok forsøge at finde ham i lægdsrullerne. Hilsen Karin

Inger Toudal


Tilgangsrullen 1857 for lægd 26 i Odense amt (Verninge sogn):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18026,971507 - venstre side, nr. 378

Konfirmeret i Verninge 1851:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138735#181936,30887006 - øverst

Født i Verninge 15. nov. 1836:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138735#181932,30885943 - nr. 214

Odense, Odense, Verninge, Naarup Bye, Et huus, 35, FT-1845, B7727
Navn:     Alder:     Gift?:     Pos. husstand:     Erhverv:     Fødested:
Hans Pedersen     42     Gift            Hjulmand, ernærer sig tillige af sin jordlod      Orte sogn, Assens Amt 
Johane Henriksdatter     41     Gift            Hans kone      Tom. sogn, Odense Amt 
Karen Marie Hansen     14     Ugift            Deres børn      Verninge sogn, Odense Amt 
Jacob Hansen     12     Ugift            Deres børn      do [Verninge sogn, Odense Amt] 
Peder Hansen     9     Ugift            Deres børn      do [Verninge sogn, Odense Amt] 
Anne Kirstine Hansen     6     Ugift            Deres børn      do [Verninge sogn, Odense Amt] 
Maren Hansen     3     Ugift            Deres børn      do [Verninge sogn, Odense Amt] 
Marie Iversdatter     70     Ugift            Indsidderske, ernærer sig ved haandarbeide      do [Verninge sogn, Odense Amt]

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Peer Petersen

Hej Inger, John og Karin

Mange tak for jeres hjælp.

Peer

Peer Petersen

Lokalhistorisk arkiv i Glamsbjerg meddeler mig at Holte Gydehuus er i Verninge Sogn, nuværende Holtevej nr. 78. Når der på en  mindesten på Als står Peter Hansen Holte Gydehuus er det jo nok Peter Hansen fra Holte Gydehuus og han må derfor nok have boet der i 1864. Jeg er ikke så god til at finde personer på DDA. Det kan være at I kan hjælpe mig med at finde ham der. Det kan være at han var gift og havde børn?

Peer