Tove Mehlsen født ca. 1910 men hvor og præcis hvornår?

Startet af Jacob Nørhaven Larsen, 07 Jan 2017 - 23:28

Forrige emne - Næste emne

Jacob Nørhaven Larsen

Jeg er i gang med at prøve at identificere personerne i et gammelt foto album. Det er et fotoalbum der beskæftiger sig med Dueled slægten der stammer fra Grinderslev sogn i Viborg amt.

Her har jeg fundet frem til en Hans Peter Mehlsen født 15 Okt. 1847 i Skive og gift med Johanne Petersen født 15/1-1850 i Durup sogn, Harre herred. Det er Johanne Petersen der som datter af skolelæreren Jacob Petersen i Durup er af Dueled slægten.

Hans Peter og Johanne får 3 børn: Jacob Peter født 6/4-1873 i Thorum, Hans Peter født 8/4-1877 i Selde, og Nicolaj Frederik Severin Grundtvig Mehlsen  født 12/9-1881 i Struer der dengang var Gimsing sogn.

Hans Peter Mehlsen født 8/4-1877 blev gift 29/5-1898 i Nykøbing Mors med Pouline Johanne Christensen født 1/10-1872 i Nykøbing Mors. og efter notater i fotoalbummet får de en datter, Tove Mehlsen ca. år 1910 men det er bare ikke i Nykøbing Mors. Er der nogen her der evt. kender familien eller på anden måde kan hjælpe til at finde ud af hvor de blev af?

Broderen Jacob Peter Mehlsen fra 1873 blev også gift i Nykøbing Mors d. 14/8-1897 med Mette Johanne Rebekka Jessen født 25/6-1873 i Nykøbing Mors og dem har jeg fundet i Løgstør hvor han er fiskehandler ligesom sin far. Og her får de en datter: Johanne Mehlsen født 4/5-1898 i Løgstør, men Hans Peter Mehlsen er ikke flyttet med til Løgstør, det har jeg undersøgt. Jeg har også set efter i Skive og altså i Nykøbing Mors, uden resultat.

Jeg prøvede at google Tove Mehlsen og fandt så ud af at der er nogen der har hende på MyHeritage.dk men jeg har ikke adgang da jeg ikke er medlem. Hvis nogen her er medlem kan i måske se det.


Mvh. Jacob







Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jacob Nørhaven Larsen

Nej hvor godt, tusind tak, jeg havde slet ikke fået den tanke at de var endt i København.
Mvh. Jacob

Lise Østerberg Bahr

#4
Godmorgen.

Mehlsen slægten figurerer også i udlandet. Men fisk kom jo også fra havet  :)

I.ø. Jessen slægten kan du finde kraftige grene fra i Tønder/Flensburg området.

Undskyld Jacob, har / havde du en slægtning med samme navn som du ?

Se i.ø.på Erik Brindt Jacobsen slægtens hjemmeside samt slægten på Geni.com

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

Jacob Nørhaven Larsen

Hej Lise
Mig bekendt er jeg den eneste der har mit navn?!

Jeg fandt denne side:
http://www.brindt.dk/erik_brindt/index.htm
er det den side for Erik Brindt Jacobsen slægten du mener?

Mvh. Jacob

John Damm Sørensen

Citat fra: Jacob Nørhaven Larsen [5991] Dato 07 Jan 2017 - 23:28

Her har jeg fundet frem til en Hans Peter Mehlsen født 15 Okt. 1847 i Skive og gift med Johanne Petersen født 15/1-1850 i Durup sogn, Harre herred. Det er Johanne Petersen der som datter af skolelæreren Jacob Petersen i Durup er af Dueled slægten.


Johanne død i 1905:
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad080c810-f253-46e3-88c7-3da8a23df988/query/%22mehlsen%22

Hilsen
John