Hjørring, Torslev, Karup m.fl. 1750- 1820

[Egon Hansen]

Jeg indsætter noter fra min aneravle. Alle oplysninger er fra før jeg kom på nettet, derfor ingen AO numre.
Jeg søger specielt efter hvor Berthel (eller Bertel?)Christensen opholder sig i 1787, hvor forketællingen oplyser at Maren bor allene med deres barn, medens manden "tjener". og hvor familien flytter hen da Hørbylund sælger Fladholt  (eller Floholdt?) til Snebang Jacobsen. Jeg kan ikke finde demdøde hverken i Karup eller hos nogen af deres børn.
Den yngste datter, Johanne Berthelsdatter er min ane. Hun kommer til at bo iSuldrup i Understed.
Hvad betyder det når Sønnen Svend Berthelsen og hans kone nævnes som "Gaardfolk" ved barnedåb?
Citat:
Berthel Tjener ved sit giftermål i Højstrup Nørgaard og Christen Pedersen i mosen er hans forlover.Christen Pedersen har været gift 2 gange og har sønnen Peder med sin nuværende kone.Hans første kone er død før kirkebogen er bevaret.Da Chr Pedersen kun er 11 år ældre end Bertel formoder jeg at han er søn af denne kones første mand og Christen Pedersen kan betragtes som hans stedfar. Det kan ikke ses ved vielsen om Chr. Pedersen har været gift før, men der er ikke fundet nogen kone til Chr Pedersen død umiddelbart før.
Torslev kirkebog begynder først 1748, så teorien om at Berthels forældre kan ikke bekræftes
Berthel Christensen i Højstrup er konfirmeret 1758, 18 år gl.
Berthel Christensen og Maren Svendsdatterer trolovet 17 aug 1770 og gift 21 okt og det første barn er født 10 marts 1771 på Kane,hos Marens farbror.
Marens far er ikke forlover for Maren, måske har sønnen  fra Mosen ikke været et passende parti for datteren fra St.Fuglsang?
Berthel Christensen fæster Try Østergård(Torslev) fra Ormholt,men afstår denne igen, til Marens bror Berthel Svendsen inden 1887, hvor Maren bor som indsidder i et hus. Folketællingen oplyser at "manden tjener" men ikke hvor! En søn, Svend, er tjenestedreng på Fuglsang hos Marens fars enke.
Ægteparets yngste barn, datteren Johanne fødes ( eller døbes fra) Try Nørgaard.( i Torslev kirke)
I 1794 er Berthel Christensen fæster af Fladholt i Karup under Hørbylund.Ved folketællingen 1801 bor Han her med kone og de tre yngste børn.
Sønnen Svend bliver gift 1804 i Hørby og kommer til at bo i Pikkerhuset på Hørbylund mark hvor han får børn døbt i 1805 og 1809. Broderen Christen, som også er blevet gift og bor i Hørby sogn,(stednavnet kan jeg ikke læse i kirkebogen), er fadder.
I 1815 er Svend i Karup og er forlover for sin søster Johanne og for Anton Jacobsen Snebang som overtager Fladholt.1816 får Svend Berthelsen og Maren Jensdatter døbt et barn i Karup. Forældrene betegnes som "Gårdfolk på Karupgaard"
I 1819 må familien være flyttet for nu får de døbt barn i Ugilt, og betegnes nu som "Gaardfolk paa Nørre Tykskov". Gudmor er Peder Sørensens enke. C Christensdatter på Søndertykskov, og blant fadderne findes Johannes mand, Chr Nielsen fra Suldrup i Understed.
Ingen af Svend Berthelsens børn er konfirmeret i Ugilt og familien er ikke her ved folketællingen 1834.
Betyder "Gaardfolk" "Bonde og gaardbruger",eller daglejer på gården?

Mvh Egon Hansen

[Gurli Kristensen]

Fra Jysk Ordbog

gård·folk

subst. plur. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡gård®folk (Thy).
[spredt i NVJy og MØJy, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen; syn.: gårdmands·folk]
= gårdejer og hans kone; gårdmandsstanden (modsat »hus·folk). Legestuen stod da i Gaardens Øverstue, og Gaardfolkene gav skaaret Smørrebrød, Øl og Lys. Spiritus, Kaffe, Sukker og Musik sørgede de Unge selv for. ØH.1940.61. dæ wa stuè ¡stansªfoskjæl imæl ¡goèrªfålk å ¡husªfålk = der var stor standsforskel imellem gårdfolk og husfolk. MØJy. Husmandskoner, som kun havde een eller to Køer selv, fik ogsaa Aar efter Aar Lov til at kryste Ost hos Gaardfolkene i denne Tid om Sommeren (dvs. når køerne var kommet på græs). KThuborg.Harboøre.93. è ¡go·rfòlk di kyr èm ¡a¬§ti ¡hjÉm¶ fur è ¡hu·sfòlk ¨ èn las ¡tÒr¶è Élèr ¡tòw¶ ¡hwæ¿r = gårdfolkene, de kørte dem altid (dvs. mosetørvene) hjem for husfolkene, et læs tørv eller to hver. Thy. vi haaj jot anner aa lieg mæj _ æ Goerfolks Bøer hold sæ i Awstand, aa der war aller Taael om, te nue aa vi anner Søskend bløw bøjen mæj, nær der war Bøergildd _ nej, vi war møj for ringg, aa vi haaj da heller ett Klæjer, te vi ku væ bekjend aa møed i = vi havde jo ikke andre at lege med; gårdfolkenes børn holdt sig på afstand, og der var aldrig tale om, at jeg og mine søskende blev budt med, når der var børnegilde; nej, vi var jo alt for ringe, og vi havde da heller ikke klæder, vi kunne være bekendt at møde i. VilbMøll.PU.27. \ (spec., jf. gård·mand 2:) Gaardfolk, de som boe i samme Gaard, naar nemlig en Gaard er deelt mellem flere Familier. *Vends (Milling.1829).

[Egon Hansen]

Hej.
Tak for mailen, jeg blev i tvivl på grund af familiens hyppige flytninger.
Mvh Egon

[Egon Hansen]

Er der  ingen som har et bud på hvordan jeg finder Berthel Christensen i 1787, hvor folketællingen viser hans kone og barn, men oplyser at manden tjener?
Hvor flytter familien hen fa deres fæstegaard, Fladholt bliver solgt ca 1811, og hvor dør de (Maren Svendsdatter og Berthel Christensen)?
Mvh Egon