TYDNING AF SKIFTE (PETER CHR. SVANE) samt begravelse

Startet af Brigitt Breum, 05 Jan 2017 - 15:09

Forrige emne - Næste emne

Brigitt Breum

Nogen der kan hjælpe med tydning af skifte efter min ane

Peter Christian Svane f. 22.03.1791, død 1838. (enke Anna Dorthea Svane)

Skifte: navneregist.  Forsegling Protocol 1838-39, bog 4A, opslag 168 / samme bog opsl. 30/179.

Begravelsen er ikke fundet  .


(Obs. der er en anden Peter Chr. Svane,som er født samme år og død  1836 - og det er IKKE  ham)

Venlig hilsen
Brigitt Breum

janus køster

Hej
Kunne du ikke lægge et direkte link til den tekst, som du ønsker hjælp til. Følg evt. vejledningen i Forum.
Mvh
Janus

Brigitt Breum

Jo da, men jeg  har ikke prøvet det før, så måske det ikke lykkes.  ;D

Brigitt


Ole Westermann

#4
Mit bud på Mohrs karakteristiske flade skrift:

    30.
Anno 1838, d.26 Apriil indfandt Skif-
tecommissionen sig med Fuldmægtig
Baagø, og Skifteskriveren ... Copist
Mohr med Betjenten Carsten-
sen i Huset Nr.138 i Borgerga-
den, for ifølge indk. Skr. fra Ju-
stitsraad og Birkedommer Frede-
riksen af 23 hujus, at foretage
Skifte efter forhen Skipper Peder
Christian Svane, som d.20de
dM. er funden druknet i Dam-
huus Søen. Bemelte Skr. blev
herved freml. Ved Forretningen var
tilstede, den Afdødes Enke Anne Dorthea
Svane fød Køller, som tilkjende-
gav, at hun af Egteskabet med den
Afdøde haver efternævnte Børn:
Johanne, 21 Aar, en Søn Chri-
stian 19 Aar, 1 do Wilhelm
15 Aar, 1 do Peder 13 Aar, en
Datter Oda 11 Aar, en Søn
Joachim 7 Aar og en Datter
Emma 7 Aar. - Derefter an-
viiste hun, hvad Boet eier, hvil-
ket blev vurderet saal: -
1. 2de gl. Sengestader med
           nogle Vaar           7?
2. 1 B... Dragkiste, 2 Borde,
           5 Stole                2
3. 1 ... Stue Uhr                3
4. 1 Speil                         1
5. 1 Commode                   3
6. 1 gl. Skatol                   2
7. 1 grøn Frakke, 1 sort Vest,
   1 pr gl. graae Beenkl., 1 pr
    Sokker, 1 Nattrøie,
   1 Skjorte, 1 Tørkl., 1 do,
   1 pr Seeler, 1 pr Støvler  1-3
8. 1 gl. Kjole, 1 Hat            1
9. 1 Caffemølle, 3 Trefød-
      der, 1 Pande               1
10. 1 Spand, noget Træe,
          og ...tøi                 0-2
Videre blev ikke anviist, og det-
te lovede Enken at til...  Hun be-
sørger Begravelsen og forventer
Effecterne udlagte. - Det Til-
førte blev oplæst. Herved beroer
det.  Baagø  F Mohr   Anne Dorthea Svane
                                    m.f.P.
(forts. i beh. prot. pag.19)

mvh Ole

Brigitt Breum

 Hej Ole,
Tusind tak for hjælpen. Kan forstå, at du er bekendt med skriften. Jeg synes det var meget vanskeligt at læse men havde dog fundet ud af, at han  nok var druknet. Mon ikke  det var selvmord ? En skipper der drukner i Damhussøen !!

Mvh Brigitt

Ole Westermann

#6
Hej Birgitt

Det kan jo ikke udelukkes at være selvmord, men han kan måske også være endt i søen i forbindelse
med en tur i Damhuskroen og en påfølgende gevaldig brandert. Damhuskroens historie går helt tilbage
til 1600tallet.

PS: Borgergade hørte til Trinitatis sogn, men her kunne jeg ikke findes hans begravelse.
      Men han må jo så være begravet fra et andet sogn.

mvh Ole

Gitte Johansen

Jeg tror ikke, det er selvmord.

Han er i Frederiksberg, og begravet ganske som sædvane, tror jeg, men det kan du jo oversætte, Ole :D

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118943.0.html
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Ole Westermann

Ja Gitte, han blev jo begravet med jordpåkastelse og øvrige ceremonier ifølge birkets skrivelse af 27de April.
Så sagen har så været inde og vende dér.

Gitte Johansen

Det kunne tyde på Damhuskroen, som du skriver ;)
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Brigitt Breum

Mange tak for hjælp.  - En tur i  Damhuskroen er så nok også  mere sandsynligt, hvis ikke selvmord.

Ole, du nævner  birkets skrivelse af 27de april, at sagen har været inde at vende der. - Undskyld min uvidenhed - hvor finder man mon det?

Mvh
Brigitt Breum

Ole Westermann

På Daisy kan man søge på Frederiksberg birk, og der kan man så finde
Forhørsprotokol ang. selvmordere og dødfundne personer:
https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=frederiksberg+birk&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=783040&ngnid=783044&heid=3008593&henid=3008593&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
men det først fra 1875 og frem.

Om der er andre muligheder, har jeg ingen viden om.
Men når birket har afgjort, at han kunne begraves med sædvanlige ceremonier, må der have været
omstændigheder, som udelukkede selvmord, såsom forklaring om at han havde drukket meget på kroen.

mvh Ole

Brigitt Breum

Undskyld så mange gange, men  der ser ud til, at du har fundet  flg. om begravelsen

"han blev jo begravet med jordpåkastelse og øvrige ceremonier ifølge birkets skrivelse af 27de April.
Så sagen har så været inde og vende dér." -
-derfor mit spørgsmål.

Mvh Brigitt

Ole Westermann

Hej Brigitt

Det skal du sandelig ikke undskylde for.
Det kunne jo også være, at der fandtes arkivalier fra birket derom, hvor forløbet var beskrevet.
Men umiddelbart synes det ikke at være tilfældet.

mvh Ole

Brigitt Breum

Hej Ole,
OK,  du nævner en skrivelse, dateret en dag efter  skiftet er skrevet,  hvad er det ?

Var lige omkring behandling protokollens navnereg., hvor der stod en masse tal - er der mon noget interessant at læse der? (kunne ikke komme videre derfra !)

Mvh Brigitt