Ellen Marie Krauses begravelse i København 1876

[Klaus Guldager]

Ellen Marie Krauses død:
KB Frederiksberg 1874-1876 D opsl 293
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114817#149673,24765339
1876 23. Septbr. - 27. Septbr.
Ellen Marie Krause
Handelsagent EFK, Absalonsgade 19
7/12 Aar

Jeg ville gerne vide, hvad hun døde af, men finder hende ikke i begravelsesprotokollen.
Har set fra
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=5&item=127498
og en uge ind i oktober (opsslag 680).
Nogle gange bliver man bare blind.

Findes der skifte efter sådan et lille barn?

mvh
Klaus

[Gitte Johansen]

Frederiksberg er ikke med i protokollerne.

[Klaus Guldager]

OK - jeg troede at Absalonsgade på Vesterbro var med (selv om den først kom under Matth. et par år senere.

Men tak og vh
Klaus

[Gitte Johansen]

Ja, det kan du have ret i, men mon ikke den var under Frederiksberg, når hun står i den bog.

Jo, den hører under Frederiksberg i 1880

http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/sogne1880.pdf

[Klaus Guldager]

Men Matthæus blev selvstændig sogn i netop 1880, og kirkebogen begyndte januar 1877.

Min oldemors dåb 1877 findes i Matthæus kirkebog og forældrebe boede Absalonsgade 19.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118435#156004,26104736

mvh
Klaus

Om kirkens historie fra
http://www.sctmatthaeus.dk/page/229/kirkens-historie:

"Da der ingen kirker var på Vesterbro

Før Sct. Matthæus Kirke blev bygget, var der ingen kirker på Vesterbro. Indtil midten af 1800-tallet boede der heller ikke ret mange mennesker.

Mens der stadig var fæstningsvolde og byporte omkringdet gamle København, bestod det nuværende Vesterbro af græsmarker og spredt bebyggelse. Men industrialiseringen og indvandringen til København fra alle dele af landet ændrede alt. I løbet af få årtier blev Vesterbro bebygget, og befolkningen mangedobledes. I slutningen af 1860'erne boede der ca. 20.000 mennesker mellem Vesterport og Valby Bakke. I 1895 var tallet steget til 63.500. I kirkelig henseende hørte Vesterbro oprindeligt under Frederiksberg Kirke. Det var da også borgere fra både Frederiksberg og Vesterbro, som i 1868 begyndte at arbejde for, at der skulle bygges en kirke til Vesterbros store og kirkeligt set forsømte befolkning. Men den gode idé stødte på mange forhindringer undervejs.

Først i 1876 skete der et gennembrud i sagen. Københavns Kommune gik med til at donere en grund i Valdemarsgade til den ny kirke og stillede også 60.000 rigsdaler i udsigt – på betingelse af, at de resterende 60.000 rigsdaler til byggeriet blev indsamlet fra private givere, og at Vesterbro blev udskilt fra Frederiksberg som et selvstændigt sogn."