Karen Sørensdatter (? - 1844) Taulov, Vejle - dåb efterlyses

Startet af Bente Jørgensen, 22 Apr 2016 - 20:11

Forrige emne - Næste emne

Bente Jørgensen

Vil nogen prøve at hjælpe mig med at finde dåben for min tiptipoldemor Karen Sørensdatter ?

Fakta:

Gift med Jens Larsen Lind (f. 1793 i Middelfart - d. 1863 i Taulov) den 19. nov 1818 i Middelfart.
(i følge KB var hun da 35 år).

Børn:
Lars f. 5 okt 1820 i Middelfart
Ane Kirstine f. 24 feb 1824 i Middelfart
Søren f. 10 okt 1826 i Taulov

Død 27 dec 1844 i Taulov

Hun var i tjeneste i Kolding i 1808, da Koldinghus brændte.

Vejle, Elbo, Taulov, Børup Mark, et Huus, 10, FT-1834, C4366
Jens Laursen Lind    39    Gift       Wæwer    
Karen Sørensdatter    51    Gift       hans Kone    
Laurs Jensen Lind    14    Ugift       deres Børn    
Søren Jensen Lind    8    Ugift       deres Børn    
Ane Kjerstine Jensdatter    11    Ugift       deres Børn

Hilsen Bente
Venlig hilsen
Bente

Verner Nielsen

Hej Bente
Prøv at se på følgende
http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=180201&side=108&kb=KB:%20Odense,%20Vends,%20Middelfart%201750-1796%20FVD%20(EM)&height=775
til højre nederst.
Det kan være hende?  Forlover ved bryllup var Hans Sørensen muligvis hendes bror

m.v.h.
Verner Nielsen

Bente Jørgensen

Hej Verner

Nej desværre er det ikke hende. Jeg har selv været omkring Karen Basse i den tro, at det var 'min' Karen. Men Karen Basse bliver gift med Hans Haun i 1812.

Odense, Vends, Middelfart Købstad, Fuglerede Fjerding, Westergade, No. 168 - 1ste Familie, 255, FT-1834, B2166
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Hans Haun    61    Gift       skomagermester    
Karen Basse Haun    52    Gift       hans kone    
Mortine Haun    15    Ugift       hans datter    
Christine Haun    12    Ugift       hans datter    
Sorrine Haun    10    Ugift       hans datter

Hilsen Bente
Venlig hilsen
Bente

Jens-Christian Emborg

Hej Bente

Du skriver ikke at Karens forlover ved vielsen den 19-11-1818 er en Hans Sørensen af Fænøe.
Hvis Karen ved vielsen i 1818 er 35 år, er hun født omkring 1783
Hvis Karen i FT-1840 er 59 år, er hun født omkring 1781
Hvis Karen dør i 1844 og blev 63 år, er hun født omkring 1781


Jeg vil forfølge hendes forlover "Hans Sørensen af Fænøe" da han måske er hendes bror.
Hvis jeg ser i lægdsrullerne for Middelfart landsogn (Hindsavl amt lægd 17), er der i 1794 en Hans Sørensen på 26 år, søn af Søren Hansen, der opholder sig på Fænøe, han er født i Skrillinge i Kauslunde sogn.
I samme lægdsrulle har denne Hansen Sørensen også en bror stående, Peder Sørensen, han er blot 9 år også født i Skrillinge, og opholder sig nu hjemme i Middelfart landsogn, altså ikke på Fænøe.

I Hovedrullen 1797 ser vi Peder, 12 år, og Hans, 32 år, som nr. 64 og 65:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17597,841740
Vi ser at Hans bliver afskedet, slettet af lægdsrullen i 1798.

I FT-1801 er Hans Sørensen stadig på Fænøe:
Odense, Vends, Middelfart Landdistrikt, Hindsgavl, Øen Fænøe, 2, FT-1801, B2174
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Bodil Jensdatter 72 år Enke(mand) husmoder bondekone og gaardbeboerske 
Jeppe Jensen 35 år Ugift hendes søn - 
Anne Marie Jensdatter 37 år Ugift hendes datter - 
Hans Sørensen 35 år Ugift tienestefolk afsked. landsoldat
Maren Hansdatter 24 år Ugift tienestefolk -

I FT-1834 er Hans stadig på Fænøe:
Odense, Vends, Middelfart Landdistrikt, Fænøe, 12, et Huus, 21, FT-1834, B2172
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Hans Sørensen 69 Gift  Huusmand, lever af sin Jordlod 
Ane Marie Jensdatter 71 Gift  hans Kone 
Maren Jensdatter 74 Ugift  Konens Søster, Almisselem 
Hans Nielsen 23 Ugift  Peiesøn 
Line Kirstine Jeppesdatter 24 Ugift  Tjenestepige



Peder Sørensen har vi her i FT-1787 hjemme i fødesognet med sine forældre og en søster Karen på 4 år:
Odense, Vends, Kavslunde, Skrillinge, , , FT-1787, C4846
Navn:       Alder:        Civilstand:       Stilling i husstanden:  Erhverv:
Søren Hansen           59 Gift Mand Udsatte fra Gaarden 
Ane Kirstine Andersdr. 45 Gift hans Kone Udsatte fra Gaarden 
Kirstine Sørensdr.        6  de sidstes Børn   
Karen Sørensdr. 4  de sidstes Børn   
Peder Sørensen 2  de sidstes Børn


Denne Karen Sørensdatter er født i primo 1783 i Skrillinge i Kauslunde sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=179712#179712,30478053
Henses forældre står som Søren Hansen og Ane Kirstine Andersdatter, hvilket passer med at Karen har opkaldt sin første datter efter sin mor.

Det er mit bud på dåben for min tiptipoldemor Karen Sørensdatter.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Jens-Christian Emborg

Hej igen Bente

Moderen til den Karen jeg foreslog, Ane Kirstine Andersdatter, dør i 1819 og når jeg ser i hendes skifte:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=139983#139983,34416786
(starter neders til på højre side)
er det Jens Larsen Lind der anmelder sin svigermoder Ane Kirstine Andersdatters død.

Så nu er jeg sikker på, at jeg har fundet din tiptipoldemor Karen Sørensdatter dåb og forældre.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Bente Jørgensen

Hej Jens-Christian

Tusind mange tak for den store hjælp. Jeg er virkelig overvældet. Jeg havde selv været omkring Hans Sørensen på Fænø, men kunne ikke kommer længere derfra. Og der er jo mange der hedder Hans Sørensen. Desuden blev jeg lidt forvirret over, at han er så meget ældre end Karen.

Men lægdsrullerne havde jeg slet ikke tænkt på, og det er vidst også for viderekomne :-) Hvordan bærer du dig ad, bladrer du hele protokollen igennem fra en ende af ?

Mht. Søren Hansen og Ane Kirstine Andersdatter:
Hvad mon der menes med, at de i FT-1787 er 'udsatte fra gaarden' ?

Mht. Peder Sørensen:
Er det almindeligt at en dreng på 9 år bliver angivet i lægdsrullerne ?

Mange hilsner
Bente
Venlig hilsen
Bente

Jens-Christian Emborg

Hej Bente

Det med lægdsruller er nu ikke så svært.
Hans Sørensen på Fænø i FT-1801 var angivet som "afsked. landsoldat", så det var oplagt at han burde stå i lægdsrullerne få år før, hvor jeg så ville få hans fødested og fars navn.
De år med hovedruller indeholder alle værnepligtige i lægdet/sognet, så det var nærliggende at søge/bladre i det lægd som Fænø hørte under (Middelfart landsogn) i 1794 og 1797.
Så nok skal der bladres, men det er ikke noget at snakke om, når man er så heldig, at han havde opholdt sig på Fænø også i årene før 1801.
Hvis man havde en lægdsrulle i sognet som her i 1794, blev drengene på den tid og i de næste 50 år indskrevet i lægdsrullen ved fødslen. Senere blev drenge så først indskrevet i lægdsrullen ved konfirmationen og senere igen først da de fyldte 18 år, så når man ved hvilket år de burde være indskrevet i lægdsrullen, ja så er det let at finde dem og så følge deres flytninger fra sogn til sogn, både frem og tilbage, så det er bare med at komme igang med at bruge lægdsrullerne, det er ikke så svært når man har forstået systemet og har oversigten mellem sogn og lægd:
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/03/Sognefortegnelse-oversigt-over-laegdsnumre-i-sognene.pdf

Hvis jeg skal fortsætte med Peder i lægdsrullerne efter Hovedrullen 1797 hvor han stod med nyt lb.nr 51 i lægd 17 Hindsgavl amt, ser jeg først at han ikke er streget  over, hvorfor han skal findes i samme lægd i næste hovedrulle år (1801) med lb. 51, hvilket han også gør:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17607,844029
Peder er her 16 år og stadig ikke streget over og står med nyt lb. nr. 36 hvorfor han skal findes i samme lægd i næste hovedrulle år (1805) med lb. 36, hvilket han også gør:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17613,845958
Peder er nu 19 år og i forhold til andre en høj mand, vi ser også at han de næste år bliver indkaldt som soldat, men han står ikke overstreget og med nyt lb. nr. 29, hvor han skal findes i næste hovedrulle år (1808) i samme lægd, hvad han også gør:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17650,859834
Peder er nu 22 år og han er ikke streget over, altså stadig i Middelfart landsogn, og har nyt lb. nr. 24, men her er det vigtigt at se i oversigten mellem sogn og lægd, for Middelfard landsogn og Kauslund sogn har fra 1811 og til 1859 fået nyt lægdsnummer, 108, i Odense amt, hvor vi også finder Peder i næste hovedrulle år (1811):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17653,860952
Peder er nu 25 år og ikke streget over, nyt lb.nr. 21, hvor vi finder ham i næste hovedrulle år (1814):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17660,862464
Peder er nu 28 år ugift og ikke streget over, nyt lb.nr. 20, hvor vi finder ham i næste hovedrulle år (1817):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17671,864875
Peder er nu 31 år og ikke streget over, nyt lb.nr. 18, hvor vi finder ham i næste hovedrulle år (1820):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17630,850530
Peder er nu 34 år, opholder sig i Middelfart og ikke streget over, nyt lb.nr. 15, hvor vi finder ham i næste hovedrulle år (1823):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17687,869771
Peder er nu 37 år, bliver gift og husmand i Middelfart og ikke streget over, nyt lb.nr. 11, hvor vi finder ham i næste hovedrulle år (1826):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17696,873337
Peder er nu 40 år, opholder sig på Skrillinge Mark og ikke streget over, nyt lb.nr. 9, hvor vi finder ham i næste hovedrulle år (1829):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17706,877692
Peder er nu 43 år og er streget over fordi han er blevet slettet af lægdsrullen i 1831, hvor han så har været 45 år.

Jeg havde håbet med Peder, at kunne vise dig, hvordan de værnepligtige kunne være streget over og der så var angivet hvor de var flyttet hen og i hvilket år, men Peder hørte alle årene til Kauslunde sogn/Middelfart Landsogn, lidt kedeligt.

Vi fik dog at vide i lægdsrullen, at Peder var blevet gift og var blevet husmand på Skrillinge Mark, så det er nok ham vi har i denne FT-1834:
Odense, Vends, Kavslunde, Skrillinge, et huus, 28, FT-1834, C3046
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Peder Sørensen 49 Gift  huusmand 
Karen Marie Nielsdatter 45 Gift  hans kone 
Nielsine Mortensdatter 10 Ugift  pleiebarn, i barns sted 
Caroline Nielsdatter 53 Enke(mand)  er som tjenestepige


Jeg finder ikke Peder i FT-1840, men dette kunne være Peders kone i et nyt ægteskab:
Odense, Vends, Kavslunde, Skrillinge Bye, En Gaard, 44, FT-1840, C2866
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jørgen Jensen 35 Gift  Gaardmand 
Karen Marie Nielsd. 51 Gift  hans Kone


Det passer på at jeg finder Peder Sørensen død på Skrillinge Mark, Kauslunde sogn den 29-09-1837, 52 år gammel og født i Skrillinge:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=179716#179716,30478637
og at jeg finder Jørgen Jensen, 32 1/2 år viet den 31-03-1838 til enken Karen Marie Nielsdatter, 48 1/2 år af Skrillinge Mark, Kauslunde sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=179716#179716,30478622

Vi kan så lige tage Peter's (og Karen Sørensdatters forældres) vielse i Kauslunde sogn den 22-06-1763 (øverst på højre siden):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=179711#179711,30477755



Jeg blev opmærksom på, at lige fra Hovedrullen i 1792 havde der stået "Søren Hansens enke" som hans "far" til Hans og Peder, så deres far er altså død før 1792:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17581,838219
de står med lb.nr. 99 og Peder er 6 år gammel.

I den første Hovedrulle i 1791 står der kun Søren Hansen som Peders far. Peder, 5 år, har også her lb.nr. 99:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17577,837115
Om vi kan gå ud fra at deres far er levende i 1791 og død i 1792 ved jeg ikke.
Da Kauslunde sogn deler lægdsnummer med Middelfart landsogn, så kan deres far være død i begge sogne.
Jeg har ikke fundet ham død i Kauslunde sogn eller Middelfart sogn omkring 1791.


Når der står "Udsatte fra Gaarden" i FT-1787, er mit gæt at Karens forældre har været fæstebønder, men nu er fæstet taget fra dem og de må finde sig et andet hjem, om  familien så for en kort periode har været væk fra Kauslunde sogn lige efter FT-1787 er da en mulighed og dermed kan Karens far være død i et tredje sogn, så det måske er derfor jeg ikke finder ham død i Kauslunde eller Middelfart sogne.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Bente Jørgensen

Hej Jens-Christian.

Mange tak for den grundige indføring i lægdsrullerne. Det er meget pædagogisk og jeg kan følge dig hele vejen og også læse skriften, når jeg ved, hvad der skal stå. Men hvor er det utydeligt skrevet. Bare det at læse, at der står 'Peder', volder mig besvær mange stedet. Sjovt nok er de ældste ruller de nemmeste at tyde. Men øvelse gør vel mester :-)

Venlig hilsen
Bente

Erling Jakobsen

Hej Bente.
Det er med stor interresse jeg har læst din efterlysning.
I mere end 6 år har jeg søgt min oldefader i KB. Fredericia Hans Jensen, i foråret fik jeg et gennembrud, det viste sig at han hed Hans Jensen Lind.
Han er født i Skærbæk Taulov sogn 20. januar 1850, han fader er Jens Larsen Lind og moderen Maren Hansdatter født 1810 på Fønsskov (Mosegaard)
Maren er således hans anden hustru efter Karen Sørendatter, som du skriver døde i 1844.
Jeg er ikke kommet længere tilbage end Niels Larsen Lind 1723 til 1810. Hvis du har oplysninger omkring vores slægt, tager jeg med glæde imod det.
Hilsen.
Erling Brock Jakobsen.
Åbrinken 4.
4480 St. Fuglede.
erbrockjak@me.com
53664649

Bente Jørgensen

Venlig hilsen
Bente