Brug af andres data på nettet

Startet af Thestrup-Bjørn, 13 Nov 2016 - 14:20

Forrige emne - Næste emne

Thestrup-Bjørn

Tja – når man i cyberspace vælger at offentliggøre sit mangeårige arbejde med slægtsforskning, risikerer man, at mange "låner" det hele  >:(

Jeg har fundet ret mange af mine data på diverse websites.
I flere tilfælde er det let at identificere, at det netop er mine, for ved nogle af mine personer har jeg anført en del ret specielle datoer med tekst – f.eks. ved død.
Og dem angiver "låneren" på nøjagtig samme måde.

Min ærgrelse ville være mindre, hvis man dog huskede kildeangivelser
- af respekt for andres store arbejde.

----------

Mon ikke alle forfattere kender til dette problem, som man vel nærmest kan kalde tyveri.

Hvad siger loven om ophavsret egentlig?
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej!

Jeg har før brugt denne gratis bog når jeg har haft et tvivlsspørgsmål: Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister af Morten Rosenmeier:
http://ubva.dk/publikationer/

Se side 223 om databaser og "katalogbeskyttelse".

For eksempel har Runeberg scannet og offentliggjort registerbindet til Kraks blå bog med hjemmel i den paragraf:
http://runeberg.org/blaabog/1988reg/

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Thestrup-Bjørn

#2
Tak Mikkel.

Men den er lidt svær, for hvad hører vores arbejde egentlig under?

Som jeg læser §71, har vi eneret til de slægtstavler, vi selv laver (= sammenstiller) og, som vi offentliggør f. eks. på nettet (= gør tilgængeligt for almenheden).

Mange, mange års arbejde (inkl. diverse udgifter) må siges at være en "væsentlig investering".


--------------------------

Jeg vil sandelig gerne vide, om det er tilladt for andre frit at bruge de data, jeg har samlet.

Desuden må det være i alles interesse, at folk (= "lånere") derude ved, hvad de må (eller ikke må).



Spændende, om der her vil komme nogle jurister på banen.

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Kenneth Knudsen

Jeg er ikke jurist, men som uddannet journalist har jeg flere gange været i berøring med lov om ophavsret.

Så længe, det kun er rå data - navne, datoer og steder - så må alle stjæle alt med arme og ben. Den slags kan ingen have ophavsret til. At du har brugt ressourcer på at køre til arkiv, slå op i bøger, tyde tekst, taste ind, dobbelttjekke, uploade til hjemmeside osv., mens den næste bare copy/paster dit færdige resultat er bare ærgerligt. For nu at sige det, som det er.

Hvis du på din hjemmeside også har forfattet små tekster/historier om dine forfædre, hvor du beskriver deres liv og levned ud fra tilgængelige kilder og hvor det er nogenlunde tydeligt, at det kun er dig, der kunne have skrevet teksten, så begynder det at lugte af ophavsret. Og så skal andre bede pænt om lov, hvis de vil låne af dig - og du dikterer betingelserne.

Ifølge loven skal noget have "værkshøjde" for at være beskyttet af ophavsret. Det betyder noget i retningen af, at værket skal være et resultat af en selvstændig kreativ proces. Hvilket igen vil sige, at det, du har lavet, skal være så unikt, at ingen andre umiddelbart kunne have lavet/skrevet/malet/fotograferet akkurat det samme.

Men uanset hvad, så er det selvfølgelig god skik at henvise til sin kilde.

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Thestrup-Bjørn

Hej Kenneth!

Tusind tak for dit input.

Dejligt, at du bl.a. nævner, at det selvfølgelig er god skik at henvise til sin kilde.

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998