Hvordan undgår man, at slægtsforskningen løber løbsk?

[Grethe Leerbech]

Kære Gitte og Judith

Der må være noget med sigøjnere, også selvom det er et "ugleset" folkefærd, så er det åbenbart også symptom på spænding og romantik. 

For i min familie på min farmors side, har man også altid sagt, at vi stammer fra sigøjnere. Og jeg har altså ikke fundet nogen, umiddelbart. Jeg har fundet en vandrende håndværkssvend, fra Tyskland, på valsen, som blev stamfader til den del af familien og så rejste igen efter barnets fødsel. Han kunne selvfølgelig godt have været "sigøjner", men jeg tror nok det var sjældent, at sigøjnere var udlærte håndværkssvende på valsen.  Men manden var sikkert mørkhåret og havde brune øjne.

Det mest underlige er, at da jeg fik kontakt med en grand-grandkusine og en 3 gange grandfætter i sydtyksland, var nogen af de første ting de spurgte om ": Er i mørke i huden, har sort hår og brune øjne?" Næh, svarede jeg, nogle af os har (forældrene og kusinerne og fætrene), men andre har blå øjne og lyst hår.

De svarede begge: Nåh, men i min familie (gren af familien) siger vi altså vi er oprundet af sigøjnere, 

Så myter kan være sejlivede og spreder sig let.   

Mange hilsner og god jagt med sigøjnerne og kulsvierne

Grethe Leerbech