Vielse < 1786, i eller omkring Jyllinge s. Roskilde a.?

Startet af Erik Høgsbro Østergaard, 08 Nov 2016 - 12:14

Forrige emne - Næste emne

Erik Høgsbro Østergaard


Peder Thomsen, døbt 01-jan-1750 i Kirkerup kirke, Roskilde a., død 24-jul-1814 i Jyllinge s., Roskilde a. og Maren Jørgensdatter, født o. 1754 (hvor?), død 29-maj-1833 i Gundsømagle s., Roskilde a. De fik 4 børn født 1786, 1792, 1792 og 1798 alle født i Jylling s., Roskilde a.

Det er ikke lykkedes at finde vielsen i kbg. ej heller i Family Search. Har en eller anden en god ide til, hvor jeg kan finde vielsen evt. vha. Ancestry el. lign.?

På forhånd tak!
Erik

Søren Juul Mikkelsen

Hej Erik

Familien i folketællinger:

Roskilde, Sømme, Jyllinge, Jyllinge Bye, , , FT-1787, C3391
Peder Thomssen   37   Gift   Hosbonde   Bonde og Gaardbeboer   
Maren Jørgensdatter   33   Gift   Hosbonde      
Sidsel Pedersdatter   2   Ugift   deres Datter af 1ste Ægteskab

Roskilde, Sømme, Jyllinge, Jyllinge by, , 47, FT-1801, B7475
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Peder Thomsen   52   Gift         
Maren Jørgensdatter   47   Gift         
Jørgen Pedersen   9   Ugift         
Jens Pedersen   9   Ugift         
Peder Pedersen   3   Ugift   

Det første der slår mig at der er 3 sønner og ingen er opkaldt efter farfar Thomas.

En søgning i Jyllinge kirkebog mellem 1786 og 1792, afslører da også en Thomas født i 1790:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116411#152258,25336882

se venstre side, anden kolonne nederst:

Dom. Jubilate den 25. April lod Peder Thomsen og Maren JørgensDatter en Søn døbe og blev kaldet Thomas, baaren af Ole Jensens Hustru. Test. Jørgen Hansen, Niels Hansen, Mette? Peders.

Kunne Jørgen Hansen være Marens far?

Man kunne så tro at Thomas var død som lille, siden han ikke er i FT-1801, men han bliver konfirmeret i 1805 - registreret i Gundsømagle kirkebog:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115529#150666,24988712

se højre side, første kolonne, nr. 3 i 1805 af Jyllinge.

Måske er det ham her i FT-1801 i Kirkerup hvor Peder Thomsen kommer fra:

Roskilde, Sømme, Kirkerup, Gundsølille, , 10, FT-1801, B7467
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Sidse Pedersdatter   57   Enke         
Peder Nielsen   40   Ugift         
Ane Nielsdatter   33   Ugift         
Niels Nielsen   27   Ugift         
Kirsten Nielsdatter   23   Ugift         
Christen Larsen   13   Ugift         
Birthe Pedersdatter   10   Ugift         
Danieline Elisabeth Charlotte Pedersdatter   17   Ugift         
Thomas Pedersen   11   Ugift

Venlig hilsen
Søren

Erik Høgsbro Østergaard


Tak til Søren Juul Mikkelsen for alt det arbejde, du har gjort. Jeg tror, det er værdifulde oplysninger, du har fundet, og de er alle ført ind i min database.

I Kirkerup i FT-1801 tjener Thomas Pedersen, som du har fundet, hos enken Sidse Pedersdatter. Peder Thomsen og Maren Jørgensdatters første barn født 1786 blev kaldt Sidse(l). Hun kan være opkaldt efter sin fars eller mors mor?

Sidse Pedersdatter er i FT-1787 i Kirkerup s.,  47 år (født o. 1742), enke, så hendes mands navn fremgår ikke. Hendes børn hedder Nielsen/Nielsdatter, og de er født mellem 1763 og 1778. Peder Thomsen er født 1750 og Maren Jørgensdatter o. 1754.

Så de overvejelser førte mig ikke nærmere slægtsskabet og i sidste ende Peder Thomsen og Maren Jørgensdatters vielse formentlig 1783 – 1786 i Jyllinge, Kirkerup eller Gundsømagle. Første barn er født i Jyllinge s. i januar 1786, moderen dengang o. 32 år gammel.

Det er sådan noget, der gør slægtsforskning så spændende!

Erik

Søren Juul Mikkelsen

Hej Erik

Der er faktisk endnu en Thomas født i 1788 i Jyllinge:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116411#152258,25336881

se venstre side, anden kolonne, nr. 5 i 1788:

5) Den 13de Marts blev Peder Tommesens Søn døbt og kaldet Thomas. Testes: Jørgen Hansen, Hans Nielsen, Bodild PetersD, Mette PetersD.

Bemærk Jørgen Hansen igen.

Han bliver begravet samme dag (Dom. Jubilate 1790), som den anden Thomas bliver døbt.
Samme opslag som tidligere:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116411#152258,25336882

se højre side, anden kolonne, nr. 5 i Denati 1790:

5) Dom. Jubilate blev Peder Thomsens Søn Thomas begravet, gl. 2 Aar.

Det vil være usædvanligt hvis de først er blevet gift når hun er ca. 32 og han ca. 35. Ifølge FT-1787 er Sidsel ders datter af 1ste ægteskab, så de har ikke været gift før.

Maren er jo meget fertil, så måske er der børn før 1786 i andre sogne, har du kigget efter det?

Venlig hilsen
Søren

Søren Juul Mikkelsen

Hej Erik

Vielsen er i Kirkerup sogn:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116722#152765,25437758

første vielse i 1785, højre side, næstnederst:

Februari den 3die, Torsdagen blev i Gaardmand Peder Pedersens Gaard i Gierdrup Bye
trolovede Peder Thomsen og Pigen Maren Jørgensdatter.

Venlig hilsen
Søren

Erik Høgsbro Østergaard


Hej igen, Søren. – Det her er næsten ligesom at spille banko – og få pladen fuld! Da jeg fik en mail om dit sidste fund - trolovelsen! - var jeg netop i gang med at udforme en strategi for min videre søgning.

Ingen tvivl: Maren Jørgensdatters far var Jørgen Hansen, fadder ved i hvert fald to dåb.

Da Jørgen Hansen er fadder ved dåb i 1788 og 1790, så må han også være i FT-1787. Og forudsat at Jørgen Hansen var > 20 år gammel, da han blev far til Maren Jørgensdatter, der blev født o. 1754, så må han i FT-1787 være > 53 år gammel.

I DDD FT-1787 i Roskilde og Frederiksborg amter amt har jeg fundet mindst 6 Jørgen Hansen'er, der er > 53 år. Måske er der født én – og kun én - Maren Jørgensdatter o. 1754 i ét af sognene, og hvis far hedder Jørgen Hansen! I hvert fald Stenløse s'. kbg. skal gennemgås, sognet grænser op til Kirkerup s.

Og til sidst igen tak, Søren. Uden dig var jeg ikke kommet så langt!
Erik