Skiftesag, Taars, Børglum hrd, Hjørring amt 1945

Startet af Peter Anderson, 24 Okt 2016 - 12:10

Forrige emne - Næste emne

Peter Anderson

Min farfars søster døde i Taars den 8. marts 1947. Hun hed Petrine Sine Meinertz f. Anderson.
Jeg søger om hjælp til at finde hendes skiftesag, idet jeg ønsker at finde navnet på hendes - for os - ukendte datter.
Dødsanmeldelsen er nok foretaget af min bedstefar, Chr. Valdemar Anderson

Skiftesagerne findes på Landsarkivet i Viborg, og de er registrerede i DAISY, men jeg kan ikke gennemskue, hvad det er for en slags sag, jeg skal finde navnet i.

Der findes skifteprotokoller, skiftesagslister, boopgørelser mv, men had skal jeg søge efter?

Er der en, der kan hjælpe?

Jeg er klar over, at der skal søges adgangstilladelse, da sagen er mindre end 75 år gammel.

På forhånd tak

Peter Anderson

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Peter

Skiftesagslisterne kan bruges som indgang. Jeg har i en skiftesagsliste fra 1936 set følgende kolonner: nummer, navn, bopæl, døds- og anmeldelsesdatoer, anmelder, alder, civilstatus, erhverv, samt anmærkninger/vedtegninger. Der er som regel (altid?) navneregistre til dem, ellers er de vel nogenlunde kronologisk førte på anmeldelsesdato.

I anmærkningerne kan fx. angives at sagen er sendt videre til en anden skifteret, om der var uskiftet bo, eller lignende. Der angives også skiftenumre (nr. + år), der kan bruges til at gå videre til selve skifteprotokollerne (evt. angives også indførslers protokolnr. + sidenr.) og dokumenter/boopgørelser/mv.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Peter Anderson

Tak for svaret.

Jeg skal så bestille skiftesagsliste plus skifteprotokollen for 1945, ser det ud til.

Med lidt held kan det så klares ved et enkelt besøg i Viborg.

Venlig hilsen

Peter

Mikkel Eide Eriksen

Velbekomme.

Bestil også skiftedokumenter og boopgørelser hvis de findes, hvis du er heldig er der et håndskrevet brev fra din farfar med anmeldelsen eller andet spændende.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986