Tidslinjen knækker - hjælp!

Startet af Margrethe Juul, 09 Okt 2016 - 14:23

Forrige emne - Næste emne

Margrethe Juul

Tidslinje for Anders Hindsi, Maribo Amt, Maribo Domsogn 1700-1814, afskrift.
Tallene i () henviser til opslag i den originale kirkebog 1700-1799.

1704 13.9. Begr. Anders Hindsis dødf pigebarn - opslag 287 (org. 259)
1706 7.5. Døbt Anders Hindsis søn Jørgen - opslag 10 (org. 13)
1708 9.2. BEGR. ANNA HINDSES - opslag 270 (org. 262)
1709 3.2. DØBT ANDERS HINSIS SØN HANS - opslag 14 (org. 16)
1711 15.11 Anders Pedersen Hindse trolovet+gift Maren Knudsdatter - opslag 180+225 (org. 154+203)
1744 18.8 Begr. Maren Hindses - opslag 324 (org. 299)
1750 17.8 Begr. Anders Hindse - opslag 328 (org. 303)

Maribo-præsternes dårlige vane med kun at indskrive folk med fornavn og bestilling/kaldenavn og kun notere det rigtige navn i forbindelse med trolovelse og vielse gør det ikke nemt for os andre, men alligevel og trods diverse variationer af navnet Hindsi/Hindse mener jeg godt at kunne antage, at Anna, der dør i 1708, var Anders' kone.
Han gifter sig jo igen i 1711, godt nok forholdsvis lang tid efter konens død i forhold til traditionen og behovet for en madmoder i et hus med små børn, men der er ingen andre døde eller viede i perioden 1708-11, der kan relateres til Anders.

Men barnet Hans, der døbes EET år efter moderens død? Det gir jo ingen mening! Man KAN jo have glemt at fremstille ham i kirken efter en hjemmedåb, men hvor sandsynligt er det i et samfund, hvor kirken havde snor i alle? Og der nævnes intet om hjemmedåb i kirkebogen.

Der ses kun én anden Hindsi i perioden - en Gregers, som døber en søn i 1718, opslag 24.

Er jeg fuldstændigt på vildspor her? Hvad er det, jeg ikke kan se?

Margrethe Juul

Arne Feldborg

Citat fra: Margrethe Juul [32658] Dato 09 Okt 2016 - 14:23
Men barnet Hans, der døbes EET år efter moderens død? Det gir jo ingen mening! Man KAN jo have glemt at fremstille ham i kirken efter en hjemmedåb, men hvor sandsynligt er det i et samfund, hvor kirken havde snor i alle? Og der nævnes intet om hjemmedåb i kirkebogen.
Barnet begraves - benævnt som som spædbarn -  et par måneder efter dåben.

Og moderen begraves  16 maj 1711, med navns nævnelse og osv.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=153579#153579,25590024
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Margrethe Juul

TAK! Det kan man da kalde at være hjemmeblind...

Maren Jørgensdatters oprindelse må desværre nok forblive en hemmelighed. Hun må være udensogns fra, og kirkebøgerne for de omkringliggende sogne går ikke så langt tilbage. Men at vide, at hun er født ca. 1669 er da en fornem afslutning på den gren.

Mvh
Margrethe