Indtastning af FT1940 og nyere kirkebøger - ændring i reglerne

[Knud Haaning Andersen]

Det er ikke svært at blive uenig med Lars Jørgen Holboe i, at Allan Vestergaard svar ikke er særligt heldigt. Mon Allan Vestergaard er klar over, at der på andre servere end Rigsarkivets servere ligger kopier af DDD, og disse kopier ikke forsvinder selvom indtastede data slettes hos Rigsarkivet. Mon ikke det vil give Rigsarkivet en del problemer, når de skal til at forklare, hvor deres data stadig kan findes med f.eks. Google, selv om de er slettet hos Rigsarkivet.
Lars Jørgen Helbo foreslår, at FT1940 også bliver tilgængelig for indtastning i Kildeportalen. Mon Lars har tænkt på, at det giver muligheder for, at noget bliver indtastet 2 gang, hvilket må siges at være spildte kræfter. FT1940 kørere jo fint hos DFS, så lad den dog blive der. Lars er vist ikke udelukket fra at taste i DFS. Der er øvrigt rigeligt med indtastningsmuligheder, der hvor Kildeportalen har fået eneret.

[Lars J. Helbo]

Hvornår er DFS begyndt at indtaste andre årgange end 1906?

[Dan Nicolaysen]

På DFS kan brugere få lov til at indtaste næsten hvad man vil. Folketællinger, Kirkebøger, Skifter, Dødsattester, Lægdsruller, osv. Det er i forvejen fritstillet hvad folk vil indtaste, om det enten er ren privat i Excel eller via en portal som DFS, hvor man kan dele sine indtastninger med andre. Der er fuldindtastning af FT 1906, 1916 og 1940. De andre år kan kun indekseres, bortset fra FT 1930, som indtastes på kildeportalen og i forvejen er fuldt indekseret af MyHeritage og foræret til Rigsarkivet. Så FT 1930 er den eneste der ikke kan gøres noget ved på DFS, og det skyldes at man vil undgå dobbelt arbejde i indtast. Hellere få ikke+indtastede data ind i database, det vil gavne vores fælles sag. For Kirkebøger og folketællinger har DFS og DDD forbindelse til hinanden om hvad der reserveres, så der foretages ingen dobbelt indtastninger.

Måske skulle man på Kildeportalen bruge mere tid på indtastning af FT 1940 istedet for FT 1930. FT 1930 er i forvejen fuldt ud indekseret af MyHeritage og data er givet til Rigsarkivet. DFS har været i kontakt med Rigsarkivet om at udpakke dataene fra MyHeritage til et forniftigt format, men dette er endnu ikke på plads. Ved godt at dataene fra MyHeritage ikke er helt rene, men det kan man gøre noget ved istedet for at indtaste det hele forfra på kildeportalen. Hvis man på kildeportalen vælger at at indtaste FT 1940, så er det måske en god ide at indgå i det fælles reservationssystem, som lige nu findes mellem DFS og DDD, så samme data ikke indtastes 2 gange. I det hele taget ville det være bedst med en fælles database, hvor alle indtastninger blev gemt - helst hos Rigsarkivet. Det har DFS forsøgt på i flere år, men det er endnu ikke været muligt at få på plads, så vi fortsætter med egne databaser og udtræk af data for overførsel.

Men det kunne være godt hvis et fælles reservationssystem kunne fungere for alle kilder, og ikke kun kirkebøger og folketællinger. Det kunne sagtens styres på BSID alene, og alle portalerne kunne reservere en BSID til indtastning. Hvis reserveret, så er den låst for indtastning undtagen hos den portal som indtasteren har valgt. Det er den perfekte verden, og det vil gavne os alle.

Måske bedst at vi alle ser fremad, og stedet for konstant hetz, injurier og løgne, så arbejdes der sammen om at få så mange arkivalier søgbar som muligt.

[Lars J. Helbo]

Det handler ikke om "hetz, injurier og løgne". Det handler om, at vi er nogle indtastere, der har indgået en klokkeklar aftale med RA om, at vores arbejde ikke må udnyttes kommercielt. Hvis du er i tvivl om det, så vil jeg anbefale dig at læse referatet af dit eget møde med RA den 1. juni 2015.

[Per Andersen]

Jeg har først nu "opdaget" denne tråd, så jeg beklager mit sene indspark. Har kikket ganske meget på "reglerne" i forbindelse med den artikel om Persondataloven, der er i seneste nummer af "Slægt & Data".

Da jeg først hørte om udmeldingen fra SA blev jeg meget forundret og tænkte, at det da vist er nogle "selv-opfundne" regler, som SA henviser til. Og det viser sig da også af deres uddybning, at der er tale om nogle beslutninger de har taget og ikke nogen afgørelse fra Datatilsynet. Deres formulering i første omgang må jeg da sige er på kanten af, hvad jeg selv finder etisk i orden.

Det er dog korrekt, at man har indsigelsesret ved offentliggørelse af ikke-følsomme persondata uden samtykke (i princippet om man lever eller ej) - dette er nærmere beskrevet i nævnte artikel. Dog skal indsigelsen være "begrundet".

Diskussionen om forordningen i 2018 er også interessant, specielt hvad man vil gøre ved det forhold, at den specifik ikke omfatter afdøde personer. Men det er for tidlig at indrette sig efter den (efter min opfattelse). Det er i øvrigt begrænset, hvad der kan ændres lokalt - i princippet er en forordning retsgældende i alle lande i den ordlyd der er.

SA (og herunder DDA) kan selvfølgelig indføre den praksis de nu måtte ønske. Men en sådan praktisk er ikke bindende for andre end SA. Andre (juridisk selvstændige enheder) såsom DFS etc. skal selv over for Datatilsynet afklare, hvad der af Datatilsynet tolkes som ok og ikke-ok (idet loven reelt ikke siger så meget).

I øvrigt er der forskel på scannede kilder og på elektronisk registrering/indeksering - førstnævnte skønnes nok ikke omfattet af Persondataloven. Og der er i loven principielt ikke forskel på afdøde og nulevende personer.

Og som jeg tror flere nævner, så er der ingen forskel på offentliggørelse ift. Persondataloven om det sker på åbne eller lukkede områder, med logon eller ej - hvis jeg sender en CD med oplysninger til en ven (uden for familien) er det også offentliggørelse.

Jeg har anbefalet, at man fortsat kan offentliggøre indeks med de data, også for nulevende personer, som Datatilsynet selv har defineret som ikke-følsomme i slægtsforskningssammenhæng (navn, fødselsdato etc).

[Dimitri Hardorff]

Det handler ikke om "hetz, injurier og løgne". Det handler om, at vi er nogle indtastere, der har indgået en klokkeklar aftale med RA om, at vores arbejde ikke må udnyttes kommercielt. Hvis du er i tvivl om det, så vil jeg anbefale dig at læse referatet af dit eget møde med RA den 1. juni 2015.

DFS er på ingen på kommerciel, uanset hvordan du vender og drejer den - og skal vi så holde os til emnet?

[Lars J. Helbo]

Jeg er enig med Per Andersen.

Men der er flere alvorlige problemer i forhold til RA udmelding (udover at reglen er selvopfundet).

For det første begrunder man overfor indtasterne beslutningen med en henvisning til persondataloven. Da persondataloven ikke indeholder sådan en bestemmelse er det faktuelt forkert. Man forsøger altså at føre indtasterne bag lyset.

For det andet har sagen ikke været behandlet i KIK, som er projektets øverste myndighed. Det viser at Allan Vestergaard stadigvæk bilder sig ind, at DDD er RA ejendom. Han har ikke forstået, at han skal tage KIK og indtasterne alvorligt.

For det tredje er Allan Vestergaards begrundelse - "vi ønsker at få så få henvendelser fra personer der ikke ønsker at vi behandler og/eller publicerer behandlede data om dem som muligt" - udtryk for en perverteret retsopfattelse. Det handler åbenbart ikke om at overholde loven. Det handler alene om, at folk over 85 år, nok ikke klager, så dem behøver man ikke at tage hensyn til.

En seriøs, juridisk tilgang til sagen burde tage udgangspunkt i karakteren af de behandlede data. Med udgangspunkt i arkivlovens 75-års grænse kunne man nemlig sige, at data, som er over 75 år gamle, må anses for at være forældede og dermed irrelevante i forhold til persondataloven. Det ville give en skæringsdato i 1941. Hvis man ikke vil følge den argumentation, så må man afstå fra at behandle data om nulevende personer. Det vil give en skæringsdato i januar 1906, da den ældste nulevende dansker blev født. En skæringsdato i 1931 giver derimod ingen mening.

[Dan Nicolaysen]

Det handler om, at vi er nogle indtastere, der har indgået en klokkeklar aftale med RA om, at vores arbejde ikke må udnyttes kommercielt

Jamen indtastningerne udnyttes da ikke kommercielt. For at være det skal de sælges, og det er der ingen der gør (så vidt jeg ved). På DFS er der ingen form for brugerbetaling af nogen art. Alt er frit tilgængelig til alle uden at der er nogen der skal betale for noget. DFS sælger ingenting, ikke engang bøger om slægtsforskning som kaN tilbydes brugerne, eller en CD/DVD med de indtastede data. DFS har ikke engang faciliteter til at modtage betaling fra brugerne. Der er nogle Google reklamer på DFS, ligesom der er på tusindvis af websider som f.eks. DMI og andre websider omkring slægtsforskning. Reklamerne betaler en smule af server og webhosting, men ikke det hele. Resten betaler personerne bag DFS af egen lomme. Folk kan endda selv fjerne reklamerne på DFS enten via værktøjer i deres browser eller via ens Google konto. Det har ingen ændring på det søgbar materiale om brugerne ser reklamerne eller ej. DFS kunne i princippet godt modtage penge for andre ydelser, som f.eks. et slægtstræsystem, uden at det ville gøre noget ved indtastningerne så længe de er frit tilgængelig, men det er der ingen planer om at gøre.

Men det kan være DFS har taget beslutningen fra Rigsarkivet lidt for seriøst, og overreageret på hvordan reglerne og loven forholder sig. Måske er det slet ikke nødvendigt at DFS også skal stramme reglerne på hvem der kan se hvad og hvorfor. Måske skal det bare være som det altid har været, og så må det være op til Datatilsynet at tage en beslutning på om dataene kan vises efter den nye lov i 2018, om nogle data skal fjernes, eller om man skal være medlem af "klubben" for at kunne se de indtastede poste efter 1931.

[Lars J. Helbo]

DFS er på ingen på kommerciel, uanset hvordan du vender og drejer den

DFS er reklamefinansieret
DFS udbetaler løn til Dan Nicolaysen
DFS betaler indtasterne for deres arbejde

[Knud Haaning Andersen]

Hold dig til det oprindelige emne Lars. Hvis du igen vil diskutere DFS og kommercilitet, så opret en ny tråd et andet sted, så du ikke afsporer en ellers god og vigtig debat.

[Lars J. Helbo]

Jamen indtastningerne udnyttes da ikke kommercielt.

Jeg bliver bare så træt af at høre på dine løgnehistorier og bortforklaringer 

Facebook sælger heller ikke noget - er det så heller ikke kommercielt? Sagen er, at det er indholdet, der skaber trafikken og dermed grundlaget for reklameindtægterne.

Det ved jeg naturligvis godt, at vi aldrig bliver enige om. Men hvorfor kan du så ikke bare respektere, at vi har forskellig opfattelse og lade være med at bruge mine indtastninger?

[Dan Nicolaysen]

DFS udbetaler løn til Dan Nicolaysen

Nej, DFS har aldrig betalt løn til Dan Nicolaysen. Der har aldrig været noget at betale løn af.

DFS betaler indtasterne for deres arbejde

Nej, DFS har aldrig betalt indtasterne for deres arbejde. DFS har kørt konkurrencer for top indtastere i en bestemt måned, og vinderen har modtaget en buket blomster eller lign. For første gang - her i oktober måned - har vi en konkurrence om gavekort istedet for en buket blomster. Det kan man ikke ligefrem kalde for betaling til indtasterne, for så skulle alle indtasterne jo få noget. Det er en konkurrence, ikke andet. Hvis nogle indtastere nogensinde har fået betaling af DFS, så må de gerne skrive om det her på forum.

Jeg er ked af det Lars, men du må ikke gætte og skrive om det som var det faktum. Det hedder injurier.

Jeg bliver bare så træt af at høre på dine løgnehistorier og bortforklaringer

Kan du evt. prøve at forklare nærmere hvor jeg har fortalt en løgnhistorie? Jeg vil gerne vide det.

Hvorfor kan du så ikke bare respektere, at vi har forskellig opfattelse

Det kan jeg sagtens. Det er ikke mig der starter debatterne, men derimod dig. Det er altid dig der starter med løgne, injurier og hetz imod DFS hver gang, det kan jo heldigvis bevises ved at gennemgå de forskellige forum. Jeg lover at du aldrig vil høre fra mig, hvis du derimod også holder op med dine injurier om DFS (f.eks. de sidste 2 om løn og betaling). Tak.

[Dimitri Hardorff]

Får jeg løn for at være indtaster hos DFS? Hmm... Det var jeg ikke klar over 

[Jamie Jeanett Jaconelli]

Er ski da svært at tage RA seriøs, når de kun beskikker "ret og brug" fremfor en regel (lov). Ergo persondataloven er uændret. Data over 75 år er altså forældet og afdøde dækkes ikke ind under denne lov.

Men på den anden side. Kordegne/præster har også bare en "ret og brug" men alligvel henviser de til persondataloven. Feks en oplysning om en afdød, kan man først få efter 75 år i flg. kordegnen/præsten.

Er der overhovedet nogen i dette land som handler efter reglerne og ikke bare bøjer dem efter forgodtbefindende?

Mennesker er altså nogle forunderlige størrelser

P.S.
Min stedfar som er årgang 1939 lever endnu men er jo reelt over 75år. For at undgå fnidder, har jeg en fuldmagt fra ham (han ønsker selv at hans egne data er tilgængelige). Min mor er kun nævnt ved navn - derved færre oplysninger end krak/degulesider giver

[Kathrine Tobiasen]

Desværre, min velmente opfordring fra i går er ikke blevet fulgt. Debatten brager videre, trods forsøg på at bringe den tibage til det oprindelige emne. Jeg ser mig derfor nødsaget til at lukke tråden.

Tag endelig emnet indtastning af nyere kilder op igen i en ny tråd, hvis I har mere at bidrage med. Så kan vi håbe på, at stormen har lagt sig, og tråden kan holdes fri for skænderier.