Jens Lassen, Mejls, Varde 1700-tallet

Startet af Hanna Ammitzbøll, 28 Mar 2011 - 20:44

Forrige emne - Næste emne

Hanna Ammitzbøll

Jens Lassen 23 født 28. sept. 1710 i Mejls, Varde Landsogn. Hans dåbstilførsel er i Varde Sct. Nicolaj Sogns fødtebog.
Han bliver gift 2 gange. Første gang har jeg ikke fundet, og jeg har heller ikke nogen mulig dato for vielsen.
Anden gang har jeg nogle datoer (fra nettet), men det er ikke lykkedes mig at finde dem bekræftet i kirkebogen. Det drejer sig om 1737, 23. eller 30. april eller 23. maj. Jeg finder ingen vielser tilført på dette tidspunkt. Kan nogen få øje på det?
En søn, Laurids, bliver født ca 1740 (udregnet efter dødsoplysninger - her mangler fødselsoplysninger vist også?).
Med venlig hilsen
Hanna Ammitzbøll