Karen Høeg Thomasdatter ophav – igen

[Annette Damgaard Hansen]

Tak til Lise

Fra sidst indlagte retssag fra 1581, kommer her sammendraget af de involverede:

Anne Eriksdatter var Tomas Mogensens hustru, hun var datter af Kirsten Thomasdatter Høg i Skaungård. Tomas Mogensen var søn af Mogens Grøn og dennes værge må have været Iver Grøn og fru Birgitte Munk. Følgende forsvarer Anne Eriksdatter: Anne Stygge, Jørgen Høgs til Klarup (Anne Enevoldsdatter Stygge g.m. Jørgen Høg (Banner)), Mette Knudsdatter Anders Bliks til Nørbeg, Else Munk Jørgen Harbous til Hulris, Else Munk Henrik Krags til Trinderup forsvarer Anne Eriksdatter. De forklarer alle, at de har kendt velb fru Kirsten Tomasdatter Høg og hendes datter Anne Eriksdatter siden hendes barndom.

Jeg har nu fundet en Mogens Grøn i en retssag i Simsted fra 1569
VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER 1569-1581-1591
Viborg landstings dombog 1569-I.

** Mogens Grøn i Simested havde stævnet Jep Mogensen i Hverrestrup for et brev, han skal have givet Hans Lang i Testrup imod ham om nogen klage. derefter blev afsagt, så efterdi Jep Mogensen findes lovligt stævnet og dog ikke vil møde, da fandt dommerne samme Jep Mogensens brev unøjagtigt at være og ikke at komme Mogens Grøn til hinder eller skade.

Jeg tror at denne Mogens Grøn kan være søn af Erik Skrams fogde Christen Grøn i Korsøgård, Simsted, der var ejet af Erik Skram. Jeg har endnu ikke fundet originalkilderne ud over at han omtales på flere forskellige sider.

Samme eller måske en anden Christen Grøn skal være far til Gunde Christensen Grøn kaldet Skriver, der blev gift med Peter Thøgersens enke Margrethe Jensdatter i 1598. Vi er jo allerede bekendt med at Peder Thøgersens børn blev gift ind i både Høg, Bering og Bloch slægterne, så der er altså en rimelig god chance for at Kirsten Tomasdatter Høg, som boede i Skaungård, og hendes datter Anne Eriksdatter tilhører den Høg-slægt, der undersøges her (Karen Thomasdatters slægt).

Kilden til oplysningen om Gunde Christensen Grøn (Skriver) er: Ny kirkehist. Saml. VI. Kirkehist. Saml. 3. R. IV. Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. VI, 234 ff. H. F. Rørdam.

Og så kommer det springende punkt, da Anne Enevoldsen Stygge, hustru til Jørgen Høg (Banner) til Klarup forsvarer hende, da hun har kendt hende fra barnsben. Det indikerer enten et nært bekendtskab eller et slægtskab med Kirsten Thomasdatter Høg Skaungård.

Det er kun spor, og og der er huller, der skal undersøges, men hvis nogen har gode kilder eller en kommentar, hører jeg meget, meget gerne.

Hilsen fra Annette

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Allan, Jytte andre fjernslægtninge og andre interesserede.

Lidt mere research - lidt flere oplysninger vedrørende sidst indlagte retssag, hvor jeg nu har fundet ud af, hvem Kirsten Thomasdatter Høg og hendes datter Anne Eriksen tilsyneladende var.

Eskild Nielsen Høeg (Banner) og Eline Nielsdatter Banner havde sønnerne Thomas og Mikkel Eskildsen Høeg (Banner)  

1. Thomas Eskildsen Høeg (Banner) g. m. Anne Olufsdatter Glob (Due)
Deres datter var Kirsten Thomesdatter Høeg (Banner) gift med Erik Salle, som var en ufri mand - dvs at hun giftede sig borgerligt. Deres datter var Anne Eriksdatter, som blev anklaget for hekseri og hendes mand var Thomas Mogensen Grøn - søn af Mogens Grøn i Simsted.  

2. Mikkel Eskildsen Høeg (Banner) g.m. Maren Christensdatter Steen (Steenfeld)
Deres søn var Erik Mikkelsen Høeg (Banner gift med Kirsten Christiernsdatter Rekhals. De fik sønnen Jørgen Høeg (Banner), der var forstander til Testrup og gift med Anne Enevoldsdatter Stygge, til Todbøl. Hun forsvarede Anne Eriksdatter, da hun havde kendt hende fra barnsben. Den borgerlige Anne Eriksdatter (Salle) og den adelige Jørgen Høeg (Banner) var altså grankusine/fætter.

som nævnt var Thomas Mogensen Grøn - søn af Mogens Grøn i Simsted, der nævnes en Christen Grøn i Korsøgård, Simested, som kan være hans far. Denne nævnes også som far til borgmester i Viborg Gunde Christensen Grøn (Skriver), der gifter sig med Biskop Peder Thøgersen (Løvenbalk)s enke Margrethe Jensen. Hendes datter Anne Pedersen (Løvenbalk) bliver gift med Peder Jensen Høg, Lector Theologiæ og Canonicus i Viborg 1560 - d. Ca. 1603 i Viborg Sogn, Nørlyng. Denne er af den borgerlige Høeg-slægt i Viborg, som undersøges her.

Skitsering over sammenhæng og slægt vedhæftet

Hilsen Annette




[vedhæfting slettet af admin]

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Annette!

Lige hjemkommet fra Rom, har jeg noget til den slægtskreds du beskæftiger dig med, og måske især til gården Tandrups ejerkreds.
En Peder Nielsen Bild (s.a. Niels Ebbesen Bild + NN Skinkel) n.1386 skriver sig 1391 til Tandrup - fører Lange slægtens 3 roser - g.m. sin kusine Elisabeth Esgesdatter Bild, ),, d.a. Esge Ebbesen Bild/Croch til Morup i Bested sogn, der 1367 Skødede gården til kong Valdemar Atterdag, Så Niels Ebbesen + Eske Ebbesen er brødre.

Gården går ved arv over til Per Høg (våben: halv vildbasse), der 1396 skriver sig til Tandrup, hvis moder var Sophie Esgesdatter Bild, vel en søster til Elisabeth Esgesdatter Bild. Gården går derefter til Per Høgs datter NN Pedersdatter Høg g.m. Niels Eriksen Banner der 1413 skriver sig til Tandrup, men blev ved skiftet efter Per Høgs bror Christen Høg 1424 udlagt til dennes søn Lage Christensen Rød, præst og ordensbroder i Dueholm Kloster. Senest 1439 overgik Tandrup til Lages bror Bo Christensen Høg, derefter først til dennes datter Karen Bosdatter Høg (g.m. Hans Barsebæk, n.1485, d.ca.1512 derefter til den anden søster Kirsten Bosdatter (g.m. Niels Krabbe til Østergård), derefter til sidstnævntes datter Karen Nielsdatter Krabbe g.m. Eiler Lykke.

Din udlagte stamtavler udviser også et søstrepar med navnene Karen + Kirsten Christensdatter, ovenstående Bosdatter!

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

PS. Jeg er meget usikker på, om din Per Høg (d.efter 1408) var gift med en Ose Pedersdatter Bild, men jeg er ikke 100% sikker. Det lyder bare meget mærkeligt, at Per skulle være gift med en Bild og hans mor var en Bild, men okay.
Oplysningerne er hentet i Trap Danmark (1961), bd.15, Bested/Thisted amt, s.634, et værk med ufattelig mange oplysninger.

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Arne

Velkommen hjem. Og tak for indblikket i den gamle Høg-slægt, det satte nogle navne på plads. Jeg kan se at Skeel & Kannegaard også har den beskrivelse af ejerforholdene på Tandrup, som nævner Kirsten og Karen Høg.

http://skeel.info/getperson.php?personID=I23682&tree=ks

Jeg kan ikke sige om min borgerlige Høg-slægt er i slægt med den gamle adelige Høg-slægt. Jeg kan kun konstatere, at der er utrolig mange stedsammenfald: Estvad, Lergrav, Tandrup, Testrup, Hostrup og ikke mindst det, at Tage Høg (Banner) har hus sammen sted som Karen Thomasdatter Høgs far, farfar og farbror i sct. Mogensgade i Viborg. Dertil kommer navnesammenfald med Kirsten og Karen Boesdatter Høg.

Dertil kommer, at der står i vor gamle slægtsbog: Stamtavle og efterslægtstavle for Peder Lundsgaard Damgaard og hustru Petrine Pedersen Gade boende i Oksbøl i Aal sogn. Bind 1, står følgende om Karen Thomasdatters far Thomas Christensen Høeg:

...... Han menes, at være af den adelige slægt Høeg, hvis stamtavle kan føres tilbage til Kong Gorm den Gamle af Danmark. - Han var Procurator og Borger udi Viborg. ......

"...og Lergrav har tidligere end vi kan læse det i Konrad Understrups beretning været i slægtens eje, nemlig da adelsmanden Erik Høeg ejede denne i 1400'tallet".

De mange sammenfald åbner for potentialet, men desværre bliver det nok meget svært at finde de endelige beviser. Jeg har overvejet om min del af slægten evt. kan stamme fra en kvindelig Høg fra den adelige linje, der giftede sig borgerligt og førte Høg-navnet videre – eventuelt Karen Boesdatter Høg g.m. Hans Barsebæk – eller måske skal vi finde en datter eller datterdatter af Niels Eriksen (Banner) og Sophie Pedersdatter Høg.
Det er selvfølgelig en vanskelig opgave, da de endelige beviser på Karen Thomasdatters nærmeste aner ikke er helt klare, men dog så klare, at der ikke kan herske tvivl om, at hun hører til den Høg-slægt, der er skitseret op med Bering, Løvenbalk, Bloch etc.

Hilsen fra Annette

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Arne

Så gav oplysningerne om ejerskiftet på Tandrup - fra Kirsten Bosdatter Høg (g.m. Niels Krabbe til Østergård) til datteren Karen Nielsdatter Krabbe g.m. Eiler Lykke - en slags resultat eller endnu et stedssammenfald. Hun er nemlig ikke den eneste i den adelige Høg-slægt, der gifter sig med en Lykke. Vi har også følgende:

Sophie Pedersdatter Høg, d. eft. 1406
til Tandrup Bedsted Sogn
Niels Eriksen I. Banner,   d. eft. 1438
til Eskjær, Vang og Lyngholm

Søn:
Peder Høeg (Banner)
Nævnes 1449 sammen med Bo Høeg
Kirsten Henriksdatter Reberg

Datter:
Kirsten Pedersdatter Høg (Banner) d. 1542
1. Lauge Esgesen Brok
2. Peder Lykke

Søn
Jørgen Lykke
Til Hessel, Lovns sogn

Her er vi så i Lovns sogn, hvor min ane Karen Thomasdatter Høgs meget sandsynlige oldefar Peder Pedersen Læssøe og hustru Karen Høg af Viborg var præst og præsetfrue. Deres søn Peder Pedersen Høg var på Tandrup.

Hilsen fra Annette

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Annette!
Jeg syntes at det er et fint og sobert udrednings arbejde du har udført. Du har sandsynliggjort nogle forbindelser, påpeget mange sammenfald, fremlagt indicier, som ikke bare kan rubriceres som tilfældigheder, tankespind .
Som bekendt, er genealogi baseret på fragmenter af historiske data "fodaftryk", sammenfald af begivenheder i tid og sted, og en god portion logik. Det skal dog ikke afholde en fra at opstille hypoteser, men de skal ikke opfattes som kendsgerninger, men man kan dog drage nogle slutninger, der må anses som liggende indenfor det sandsynlige.
Jeg har set forskere, historikere som har offentliggjort materiale, der var mindre vægtigere end det du her har fremlagt. Måske kommer det endelige bevis en dag op til overfladen fra et støvet gemme på et eller andet arkiv.

I dag er det 482 år siden (1534), at Skipper Klement nedkæmpede adelshæren i slaget ved Svenstrup, det åbner vi en flaske for i aften.

Med genealogisk hilsen

Arne

[Finn Holbek]

Jeg tror fortsat ikke på det, eftersom disse efterkommere ville have haft adelig stand, og dermed være arveberettigede til gods og guld, og som konsekvens heraf være historisk kendte fra diverse dokumenter, - og det er de ikke.

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Arne

Tusind tak skal du have, det er jeg glad for at høre. For mit vedkommende er den eneste vej videre, hvis man er gået i stå, at opstille teorier, som man så kan forfølge og enten få be- eller afkræftet. Og kan man ikke det, så har man, som du siger, i det mindste påpeget nogle sammenfald og indicier, der må anses for at ligge indenfor det sandsynlige.

Hej Finn
Hvis man ud over at slægtsforske samtidig er historisk interesseret, så rammer vi en interessant tidsepoke, hvor flere adelige slægter gled over i borgerstanden? Så er det interessante spørgsmål: Blev dele eller grene af Høg (Banner) slægten fanget af senmiddelalderens adelskrise, hvor mange adelige ikke kunne holde skansen og måtte tage borgerlige erhverv? Var det kvinderne, der giftede sig borgerligt og føret navnet Høg videre. Eller har vi bare to vidt forskellige Høg-slægter - en adelig og en borgerlig - der færdes præcis de sammen steder: Estvad, Lergrav, Tandrup, Testrup, Hostrup, Lovns og Sct Mogensgade i Viborg? Det sidste har jeg efterhånden svært ved at tro.

Angående dokumenter, så kan jeg kun sige en gang til, at dokumenter er gået tabt, brændt, vandskadet, smidt ud af politiske årsager osv. - andet er utænkeligt, da der er gået 600 år fra Sophie Pedersdatter Høg døde til nu.

Ha' en god og hyggelig søndag.

VH Annette

[Finn Holbek]

Hvis man ud over at slægtsforske samtidig er historisk interesseret, så rammer vi en interessant tidsepoke, hvor flere adelige slægter gled over i borgerstanden? Så er det interessante spørgsmål: Blev dele eller grene af Høg (Banner) slægten fanget af senmiddelalderens adelskrise, hvor mange adelige ikke kunne holde skansen og måtte tage borgerlige erhverv?

ja nogle lavadelige slægter gled over i bondestanden, men her har vi højadelige familier som både var riddere og godsejere, og en broder ryger ikke ud af standen med et brag, sådan som det ville være tilfældet her.

Den forsmåede efterslægt havde efterladt sig en syndflod af retssager og søgsmål i kampen for at bevare sin stand, og det kan du bide spids på ville have efterladt sig uudslettelige spor i de mange tingbøger osv. der har overlevet frem til i dag.

[Annette Damgaard Hansen]

Ja, men det har du da på sin vis ret i Finn, men du overser i høj grad kvinderne, hvilket i øvrigt er en tilbagevendende historie, da kvinderne dårligt nok nævnes i de gamle dokumenter - med mindre de havde en kontrovers. De var jo bare deres mænds hustruer.

Bo Høg til Tanderup, der døde ca. 1480, nævnes som slægtens sidste mand, ikke desto mindre var der kvindelige efterkommere. Godset går derfor i arv til Bo Christensen Høgs datter Karen Bosdatter Høg (g.m. Hans Barsebæk) og derefter til hendes søster Kirsten Bosdatter g.m. Niels Krabbe til Østergård. Hvem var eksempelvis Karen Bosdatter Høg og Hans Barsebæks børn? Var han borgerlig? Blev deres børn, hvis der var børn, kaldt Høg efter deres mor eller hedder de Barsebæk? At de ikke nævnes, er ikke ensbetydende med at der ingen børn var, hvilket Kirsten Tomasdatter Høg g.m. Erik Salle, er et glimrende eksempel på.

DAÅ nævner ingen børn efter hende, så vidt jeg ved? Hun var jo gift borgerlig (med en ufri mand), så derfor har hendes børn vel været uinteressante. Ikke desto mindre ved vi fra nedenstående retssag, at de havde mindst én datter, der blev anklaget for hekseri, men frikendt, da hendes adelige familie forsvarede hende. Mon ikke Kirsten Tomasdatter Høgs børn blev kaldt Høg, da hendes stand var højere end Erik Salles?

I min Høg-slægt har vi Karen Thomasdatter Høgs børn med Christen Teglbrænder, der kaldes Høg efter hende og Peder Pedersen Læssøes børn med Karen Høg af Viborg, der ligeledes kaldes Høg efter deres mor. Det betyder, at disse kvinder havde højere stand end deres ægtemænd – hvilket vil sige, at de potentielt set kan være efterkommere af den adelige Høg-slægt, men har giftet sig borgerligt. Dette er der indicier for, men ingen beviser. Det vil være naturligt at adelskvinder, der gifter sig borgerligt fører navnet videre.

Hermed retssagen igen

** velb Otte Banner til Asdal havde stævnet Christen Børialsen i Guldager, for han først i Simested kirke i forsamling og siden til herredsting har gjort nogen klage over hans tjener Tomas Mogensens hustru Anne Eriksdatter i Simested, at hun skulle have tilsagt hans hustru Margrete Pedersdatter, at hun skulle fange en evig skade, og siden havde hans hustru været ilde tilpas, og fremlagde et klagevidne af Rinds herreds ting midfaste mandag dette år, at da hans hustru kom til kirken, lå Maren Mogenses i hendes stol, som hun plejede at gøre, så gik hans hustru og lagde sig yderst i samme stol, så tog Anne Eriksdatter Maren Mogenses over i stol til sig, og da skulle Anne Eriksdatter have sagt de ord til hans hustru. Derefter blev i rette lagt Anne Stygge Jørgen Høgs til Klarup, Mette Knudsdatter Anders Bliks til Nørbeg, Else Munk Jørgen Harbous til Hulris, Else Munk Henrik Krags til Trinderup med flere deres vidne, at de har kendt velb fru Kirsten Tomasdatter Høg, som boede i Skavngård ? hendes datter Tomas Mogensens hustru i Simested Anne Eriksdatter af hendes barndom, og da har hun skikket sig ærligt og vel, og siden Iver Grøn og fru Birgitte Munk giftede hende fra dem og gav hende salig Mogens Grøns søn i Simested Tomas Mogensen, da har hun i alle måder skikket sig ærligt og vel. derefter blev afsagt, så efterdi bevises med en adelspersons og andres vidnesbyrd, at Anne Eriksdatter ikke slige ord til Christen Børialsens hustru at have sagt, og Christen Børialsen dog har klaget, da har han dermed gjort uret og bør derfor at stå til rette, og samme klage ikke at komme Anne Eriksdatter på hæder, ære eller lempe til hinder eller skade.

[Finn Holbek]

Bo Høg til Tanderup, der døde ca. 1480, nævnes som slægtens sidste mand, ikke desto mindre var der kvindelige efterkommere. Godset går derfor i arv til Bo Christensen Høgs datter Karen Bosdatter Høg (g.m. Hans Barsebæk) og derefter til hendes søster Kirsten Bosdatter g.m. Niels Krabbe til Østergård. Hvem var eksempelvis Karen Bosdatter Høg og Hans Barsebæks børn? Var han borgerlig? Blev deres børn, hvis der var børn, kaldt Høg efter deres mor eller hedder de Barsebæk? At de ikke nævnes, er ikke ensbetydende med at der ingen børn var, hvilket Kirsten Tomasdatter Høg g.m. Erik Salle, er et glimrende eksempel på.

Adelsslægten Barsebek er beskrevet i Danmarks Adels Aarbog 1885 side 66 med rettelser i årgangene: 1886:417 - 1887:483 - 1891:475 - 1906:481 - 1915:587 (se: http://finnholbek.dk/daa-b.php)

Når godset går fra Karen Bosdatter videre til søsteren, er det fordi der ikke har været levedygtigt afkom fra Karens ægteskab med Hans Barsebeck. Han er beskrevet uden for den sammenhængende slægt i DAA 1885 side 67:

Hans Barsebek nævnes i Aarene 1449-1486, hvilket sidste Aar han var en af de Hofsinder, der laa i Borgeleie paa Dronningholm; han eiede Gods paa Fyn, men skrev sig til Tanderup i Thy. som han havde faaet Part i ved sit Ægteskab med Karen Bosdatter af "de gamle Høeger"; hun døde som Enke ca. 1512.

[Annette Damgaard Hansen]

Tak Finn

Dejligt at få styr på Karen Høg og hendes ægteskab. Sad netop og søgte oplysninger om dette ægtepar. Det bliver nok vanskeligere at finde oplysninger om Kirsten Pedersdatter Høg og Erik Salles børn i Simested - tænker jeg.

VH Annette

[Finn Holbek]

Velbekomme.

ja det er utaknemmelig meget nemmere at studere adelsslægterne. Go' jagt

[Arne Lago von Kappelgaard]

Arvesager kan ganske rigtigt sige meget, men kan også vise, hvordan en højadelig persons efterkommere i 5. led kan tilhøre samme højadelige klasse, mens andre må betegnes som tilhørende lavadelen, for derefter senere (2.gen.) at gifte sig ud af adelen (1-s.262).

Giftede man sig den gang med en "ufri", så var det ud af vagten. Men eventuelle efterkommere vil måske kunne udrede/bevise denne afstamning, hvad der ikke er noget odiøst i, men det gør dem ikke adelige.

Som Knud Prange (1-s.268) skriver: "Dersom en person flere gange optræder som vidne for en bestemt slægtskreds, kan det derfor være et vægtigt indicium for at han selv er knyttet til den med familiebånd.
Knud Prange skriver videre(1-s.272): Det her fremlagte eksempel viser hvor hurtigt den sociale nedgang kunne ske, og hvor nært beslægtet højadelen, lavadelen og for så vidt også selvejerbondestanden kunne være. Den traditionelle opdeling af slægter i sociale grupper vil i mange tilfælde ikke kunne stå for en analyse."

I øvrigt hører Høg-navnet til et af landets ældste, idet det nævnes i kong Valdemars Jordebog (2-s.130). Citat fra bogen: "-saaledes genfinder vi ogsaa stormænd med tilnavne som senere adelsslægter under saadanne forhold, at sandsynligheden for kontinuitet er meget stor, saaledes slægterne Vind, Kalf, Glug, Høg og maaske flere."

(1) - Heraldisk Tidsskrift, bd.5, 2.halvbind, s.261-273 "Fru Johanne i Vindum-en studie over slægtsskab mellem højadel og lavadel" af Knud Prange.

(2) - Aksel E. Christensen: "Kongemagt og aristokrati" (1976, Akademisk Forlag), s.130.

Nu ved jeg ikke om Annettes slægt Høg, fører et våben der kan henføres til den ældste Høg-slægt. Hvis det er tilfældet, kunne det godt tyde på slægtsskab, men kunne også tolkes som en af hendes forfædre måske havde stået i et vasalforhold (foged, svend, forvalter) til den oprindelig Høg slægt, (3).
Hvis Annettes aner havde haft et sådant forhold, så kunne man som tankeeksperiment sige, at de på et tidspunkt havde bedt nogle af Høgerne stå faddere, og så er det jo såre almindeligt, at man antager nogle af faderens navne, måske endda Høg-navnet!
Generationerne går, og pludselig opstår en tradition om slægtsskabsforbindelse. Det var bare en tanke.

(3) - Heraldisk Tidsskrift, bd.2, nr.11-20 (1965-1969), s.303-311 "Våbengrupper, similarisering og undervasallitet i dansk senmiddelalder" af Troels Dahlerup.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Arne og alle andre i tråden m.f.

Tak for et givende indlæg, der bekræfter de teorier, jeg selv har, og som også Troels Dahlerup påpeger (Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 4 (1969 - 1970) 1-2).

Det er kun lidt viden, vi har om Karen Thomasdatter Høg og hendes aner, og det er netop derfor, at jeg som udgangspunkt tog fat i Viborg grundtakst 1682: Sct. Mogens Gade østre side og beboerne her, for at se om det kunne føre til resultater. Det kunne det. Der er således ikke længere tvivl om, at Karen hører til den slægt, der inkluderer Anna Jensdatter Høeg gift med Jens Nielsen Bloch såvelsom Kirsten Christensen Høg gift med hhv. Jacob Lauridsen Skriver og Peder Jensen Bering. Der er også stærke indikationer for at hendes farfar var Christen Pedersen Høg, søn af Peder Pedersen Læssøe og Karen Høg af Viborg. Men den rygende pistol mangler fortsat.

Høg (Banner)?

I vores familie/slægt har der ikke huseret familieskrøner om, at Karen Thomasdatter Høg skulle være af Høg (Banner) slægt. Den teori/udsagn kommer til dels fra Konrad Understrup "Stamtavle over slægten Lundsgaard" 1915 og fra "Stamtavle og efterslægtstavle for Peder Lundsgaard Damgaard og hustru Petrine Pedersen Gade boende i Oksbøl i Aal sogn. Bind 1" som min farfars brors efterkommere bestilte hos slægtsforsker Gert Ravn Nørgaard i 1970'erne (Bind 2 udkom aldrig, da min fars fætre og kusiner var mere interesserede i efterkommerne).

Nu ved jeg ikke om Annettes slægt Høg, fører et våben der kan henføres til den ældste Høg-slægt. Hvis det er tilfældet, kunne det godt tyde på slægtsskab, men kunne også tolkes som en af hendes forfædre måske havde stået i et vasalforhold (foged, svend, forvalter) til den oprindelig Høg slægt, (3).

Jeg tror ikke, der er fundet noget våben i tilknytning til disse slægtsmedlemmer. Hvis der var, tror jeg at Jens Aaberg, der også har arbejdet med disse linjer, vil vide det.

Om de stod i et vasalforhold til den oprindelig Høg slægt som foged, svend, forvalter, er jo en mulighed ligesom en Høg (Banner) kan have stået fadder, er et godt forslag. Men der er det ved det, at de stedssammenfald, jeg har fundet, viser, at Høg/Lundsgaard blev hhv. ejere og forvaltere et stykke tid efter Høg (Banner)-slægten ejerskab. Så det kan være tilfældigt, men det er dog slående, at der er så mange sammenfald som fakta er. Det åbner muligheden for, at Understrup og særligt Gert Ravn kan have ret.

Et eksempel er Tandrup, der er i Høg/Lykke slægtens ejerskab fra 1413 – ca. 1630, mens Peder Pedersen Høg (Karen Thomasdatter Høgs sandsynlige farbror) nævnes på Tandrup i 1646, da Frantz Rantzau ejede godset.

Et andet eksempel er Hostrup, der ejes af Mogens Høg 1648-1653, mens Karen Thomasdatter Høgs søn Conrad Christensen Lundsgaard var forpagter på Hostrup i 1725, hvor hun døde i 1728.

Man kan konkludere, at der er indicier for en sammenhæng mellem Høg-slægten i Viborg og Høg (Banner) slægten, men jeg tror, at det bliver meget svært at løse mystikken om diverse stadssammenfald end sige finde sammenhængen. Jeg har en idé om, at det kan være en kvindelig Høg (Banner) gift med en borgerlig Jens, der er stammoder til de borgerlige Høg'er, og netop derfor er det svært at spore.

Og spørgsmålet er: Hvorfor har Tage Høg (Banner) hus side om side med Karens far Thomas Christensen Høg, Peder Pedersen Høg og Karen Christensen Høgs Bering efterkommere. Og hvorfor er Karens formodede far Christen Pedersen Høg medejer af Testrup i Simested, det sogn hvor også Kirsten Thomasdatter Høg (Banner) boede? – Og så er vi jo tilbage ved udgangspunktet og de nære relationer, familie, naboer og omgangskreds til Karen Thomasdatter Høg.

Mange hilsener fra Annette