borgmester Jacob Madsen 1596-1653

Startet af Allan Søgaard Andreasen, 11 Sep 2016 - 14:00

Forrige emne - Næste emne

Allan Søgaard Andreasen

borgmester på Christianshavn Jacob Madsen endnu en gang.

I ikke færre end to slægtsbøger, hvor Jacob er med:
a: Slægtsbog for efterkommere efter Liborius Jensen født 1835 gårdmand i Alrø, Fredericia, 1957, nr. 1050
b: Slægtsbog. Jacob Jensen i Otting og hustrus forfædre og efterkommere, Kjellerup, 1963-1964, nr. 28

Nævnes denne passage:
"kort efter giftermaalet [ca. 1621 m. Karen Ejlersdatter] kaldes han dog den Jacob Madsen i Næstved, der gjorde bankerot".

De to slægtsbøger formentlig har samme forlæg, men ingen kilde er mit spørgsmål følgende:
Kender nogen den oprindelige kilde til denne oplysning, for ved min gennemgang af rentemesternes udgiftsregnskaber er der intet der tyder på en forbindelse til Næstved eller at han har været gået bankerot.

Jeg hører ger fra enhver, der har forslag eller tanker omkring dette

på forhånd tak

Allan Søgaard Andreasen



Karin Andersen

Hej Allan :)

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig direkte med dit spørgsmål.

Jeg har i en del år studeret Københavns befolkning anno 1645. I den forbindelse har jeg været gennem div. tilgængelige kirkebøger. Den første note jeg har om Jacob Madsen Borgmester på Christianshavn er fra 1647. Jeg kan ikke garantere, at han ikke er i København før det tidspunkt, men borgmestre synes at være ret eftertragtede som faddere, så for mig tyder noget på, at han meget vel kan have opholdt sig et andet sted i landet indtil dette tidspunkt.

(Du skal tage opslagstallene med et gran salt, ligesom jeg har "standardiseret" kilderne til min database).

AO: Kbh. A., Sokkelund H., Holmens sogn. 1639-1647. Opsl. 127. Dåb nr. 6. 1647. Fadder: Jacob Madsen Borgmester.
AO: Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 52 . Dåb nr. 6. 1648. Fadder: Jacob Madsen på Christianshavn.
AO: Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 61. Dåb nr. 1. 1649. Fadder: Jacob Madsens kvinde på Christianshavn.
AO: Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frue sogn. 1649-1654. Opsl. 54. Beg. maj 1653 Jacob Madsen Borgmesterpå Christianshavn.
AO: Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frue sogn. 1657-1678. Opsl. 69. Fødte 1657. Dåb nr. 2. Fadder: Karen Jacob Madsens på Christianshavn. [Karen Ejlersdatter?]

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget?

Med venlig hilsen

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Allan Søgaard Andreasen

Hej Karin,

tusind tak for de oplysninger. Dem havde jeg ikke. Så det sætter jeg stor pris på :-) Mht. Jacobs bopæl, så har jeg fra rentemesternes udgiftsregnskab  en post fra 5. september 1619, hvor han blev benævnt som indvåner, men ikke borger i København, borger ses første gang i samme regnskaber 1. februar 1622, hvor han benævnes som borger og indvåner. I følge epitaphiet i Holmes kirke skulle han være blevet gift ca. 1621, hvor han formentlig også er blevet optaget i borgerskabsprotokollen, men den er mig bekendt ikke bevaret for København så langt tilbage.

Regelsen

Hej

Se: Bremerholms Kirke, af Louis Bobe, siderne - 41, 53, 97, 98, 246, 260, 269 &

(324) = Persh. Tidsskrift 7 IV.
Venlig hilsen
regelsen

Allan Søgaard Andreasen

Mange tak for dine input, meget interessante :-)