Arkivsystem på PC - løsning søges

Startet af Uffe Nilsson, 09 Sep 2016 - 21:01

Forrige emne - Næste emne

Uffe Nilsson

Hej

Den dybe tallerken opfindes mange gange....

Er der en der har fundet en god ide til at arkivere på computeren, så filnavnene ikke bliver for lange, hvilket har stor betydning, når man skal foretage backup.

Håber understående er forståeligt.

Probandens mappesystem:
Kirkebøger indeholder 4 stk. Fødte, konfirmeret, viet, død.
Folketællinger kan indeholde mange, alt efter hvor meget personen har flyttet rundt.
Lægdsruller kan også indeholde mange.
Plus flere andre arkivalier.

Mange navne kan være de samme, så hvem hører til hvem i mappe-systemet, når man når op på 500 eller 5000 aner og efterslægter?


Som vi hidtil har gjort det fylder filnavnet mere og mere i mapper og undermapper:
Mappen til Kirkebøger indeholder følgende -
Mappens navn + filnavnet = Opslagsnummer, løbenummer, Probandens navn, årstal, sogn
Dette gentages for hver undermappe med børn og børnebørn.

Eksempel fra DDD folketælling
Sorø, Vester Flakkebjerg, Gimlinge, Gimlinge Bye, FT-1787 + Personnavnet
Men det er et langt filnavn at lave backup på.


På forhånd tak
Med venlig hilsen
Uffe Nilsson
Mvh. Uffe Nilsson
Medlem af DIS

Lis B. Jensen

Jeg bruger anenr + kilde og år

fx. 002 - Kilde-sogn-side-no-ops xxxx
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Karen Graabæk Møller

Hej Uffe

Min løsning er meget mere lavpraktisk, og måske slet ikke hvad du søger. Men nu fortæller jeg alligevel....

Jeg har en word-fil til hver ane (som så er døbt Ane XX).

Word-filen starter med et ane-skema på de første 2 sider, som opsummerer hvad jeg har af oplysninger.

Jeg gemmer ikke nogen filer, i stedet indsætter jeg et screen print af kirkebøger, ft (både scannet og indtastet) samt alt muligt andet. Screen printet sættes øverst på en side og nedenunder skriver jeg henvisning til hvor det er fundet og transskriberer det der står på printet. For hurtigt at kunne finde tilbage til den originale side, plejer jeg at lave et hyperlink på opslagsnummer (eller hvad der ellers passer).

Min rækkefølge på screen prints er anens dåb, konfirmation, vielse(r), evt. dåb og død på ægtefælle som ikke er min ane, og anens død.

Herefter har jeg et skema, hvor jeg skriver fundne oplysninger på alle børn: dåb, konf., død, evt. vielse hvis jeg finder det. Efter dette skema indsætter jeg screen prints på børnenes oplysninger. Foreløbig er jeg tilfreds, hvis jeg finder dåb og konfirmation/tidlig død på alle børn, men falder jeg over andet bliver det også indsat.

Så tager jeg FT - i års rækkefølge - og med hyperlink ligesom kirkebøgerne. Jeg plejer at have to screen prints på hver side: print fra scan og fra DDA.

Så følger lægdsruller og til sidst evt. flytninger. Og allernederst har vi andre oplysninger som er fundet undervejs... og hvis jeg ikke lige har tid at kigge på det, indsætter jeg bare linket med en lille forklaring, så jeg ved hvad jeg kan regne med at finde.

Denne metode giver mindst filer, selvom mange af dem kan blive temmelig store. Min oldefar var ansat hos DSB og jeg har indsat hele hans ansættelsesjournal som scan i hans word-fil - den er ret stor....

Men som sagt, det er nok ikke det du spørger om...

Med venlig hilsen
Karen G. Møller

Uffe Nilsson

#3
Jeg takker jer begge for mulighederne.


Lis B. Jensen
dit system, ligner lidt vores og må også blive for stort undervejs, især når man skal lave backup eller hvad mener du?
Hvordan holder du styr på anenumrene, hvem der tilhører hvem?

En af de vigtigste ting vi er ude efter, er når der skal foretages Backup på gemte filer. Der må filnavnet i hierarkiet ikke blive for store.


Et eksempel på vores system, der bliver for stort til Backup.
Mappesystem:

Mappen: BK6 - NIELSEN-GRENEN
UnderMappen: 1883 Jens Kristian Nielsen
UnderunderMappe: 1887 Niels Kristian Nielsen - broder til Jens Kristian
Filen: KB Opslag 19 nr 11 Niels Kristian Nielsen 17-7-1887 Haldum Sogn Århus Amt



Karen Graabæk Møller dit system er måske en løsning, men skal lige granske nærmere.

Mvh. Uffe Nilsson
Mvh. Uffe Nilsson
Medlem af DIS

Uffe Nilsson

Karen Graabæk Møller

Hvordan holder du styr på f.eks. efterslægten - Forældre, børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv.

Hvis forældrene har 6 børn og de 4 af dem har hver 3 børn og 1 af dem har 2 børn. Det er 14 børnebørn osv.

Hvis hver person får eget Word-dok, hvordan holder du så styr på hvem der hører til hvem?

Og på lignende vis med anerne, der kan have samme navne på op til flere personer.


Mvh. Uffe Nilsson

Mvh. Uffe Nilsson
Medlem af DIS

Eli Lothardt Dahl

Hej Uffe

jeg bruger et system, som ligner Karens :D

bruger du et slægtsprogram?

Når jeg har en Maren Pedersdatter fra Aalsø, gør jeg følgende, hun har løbenummer 688 i Brothers Keeper.

Hendes dåb: siden fra kirkebogen bliver gemt i en fil under navnet 688d (som dåb)
Hendes vielse: siden fra kirkebogen bliver gemt under mandens BKnr, f. eks 687v
Hendes begravelse: siden fra kirkebogen får navnet 688b (som begravelse)

Jeg har knapt 5.000 familiemedlemmer i min database, og systemet virker.

Alle de gemte kilder ligger i nummerorden i en fil.

Hvis du skulle spørge, hvor jeg har hendes dåb fra, kan jeg maile dig den tilhørende kirkebogsside. I slægtsprogrammet kan jeg se, hvilket sogn, herred og amt, det stammer fra.

Alle de gemte kilders dokumentation ligger gemt under anens løbenummer, som jo ikke forandrer sig, hvilket anenumret jo gør (afhængig af probanden).
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Claus Nissen

Hej Uffe

Jeg gør det på den måde at jeg benytter Legacy som slægtsprogram og til hver person kan jeg så tilknytte dokumenter, billeder m.v.
Disse dokumenter lægges i mappen Dokumenter/LegacyFamilyTree/Media   
Du kan selvfølgelig også underopdele denne mediamappe

PÅ denne måde kan du når du i Legacy har fat i en person se alle tilknyttede dokumenter/billeder
uden at skulle lave mapper eller dokumenter med lange navne. 

Du kan så starte ethvert dokument/billede med RIN nummeret på personen så er identifikationen på plads.

mvh

Claus

Christian Konstmann Autzen

Hej Uffe

Et arkivsystem, som du her efterlyser, benytter jeg af gode grunde ikke; - og de gode grunde er, at så ville al min tid gå med at lægge ting over i dette arkiv, eventuelt endog udskifte noget, hvis der er kommet nyt. Og hvordan husker man så lige, om man ikke allerede har lagt noget ind, når man efterfølgende skulle falde over samme oplysning.

Jeg har 25.000+ personer i mit slægtsprogram - Brothers Keeper, og skulle jeg have blot et dokument for hver af disse, så ville det jo blive totalt uoverskueligt.

Mit arkiv er så primært mit slægtsprogram (Brothers Keeper) og i feltet "Biografi" skriver jeg så de ting ind, som jeg finder interessant, og det bliver så løbende gemt, og ligeledes løbende i sikkerhedskopierne, sammen med alle øvrige data fra programmet. Jeg bruger så ikke de andre muligheder med at vedhæfte dokumenter, som programmer tilbyder.

Når man skal opbygge et arkivsystem på sin pc'er, så skal man faktisk tænke på de arkivskabe, som man havde i "gamle dage" på alle kontorer - et skabssystem med hængemapper, og hvor man så havde underopdelt, afhængig af hvor stort behovet var. Og det er så det, som du i givet fald blot skal have overført til din pc'er. Mappenavnene burde jo så komme helt af sig selv.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anne Marie Holck

Jeg arkiverer aldrig kildemateriale på min egen PC, hvis det ligger på nettet. Det vil jeg ikke fylde min PC op med, og hvem har i øvrigt interesse i det? Jeg noterer naturligvis de kilder, hvor jeg har fundet informationerne, så jeg kan genfinde dem om nødvendigt. Så jeg gemmer naturligvis kun billeder og dokumenter, som jeg ikke kan finde på nettet, og de gemmes i mit system i familiegrupper.

Lis B. Jensen

Hej

mine undermapper bruger anenr og navn

f.eks 002 far navn
003 mors navn
som anenr angiver jeg dem efter de regler der er:
Probanden dig selv er 1
din far 2 (dobbelt af dit anenr)
din mor 3 (dobbelt af dir +1
farfar 4 (dobbelt af far)
farmor 5 (dobbelt af far+1)
morfar 6 (dobbelt af mor)
Mormor 7 (dobbelt af mor+1)
oldefar på fars side (dobbelt af farfar)
oldemor på fars side (dobbelt af farfar+1)
o.s.v

der findes adskillige sider om anenumre på slægt og data og den gamle dis.danmark f.eks: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,103629,103640#msg-103640
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Karen Graabæk Møller

Uffe, jeg har foreløbigt holdt mig til mine direkte aner og deres børn indtil konfirmationen (eller død i ung alder).....

Enkelte gange har jeg strefet længere ud - her har jeg lavet en mappe der hedder "Børn ane xx" og givet filerne navnet Ane xx, Barn yy

Hvis man som mig vælger at lave wordfiler hvor alt ang. den samme ane ligger, kan man jo da nøjes med et stort filsystem, men navne på filerne kan holdes på en minimal længde...

Uffe Nilsson

Hej alle, der har forsøgt at give mulige løsninger, siger jeg rigtig mange tak.

Der er nok kun den dybe tallerken tilbage, alt efter egne behov.

Den gyldne løsning findes nok ikke, men man har vel lov at håbe, når man finder ud af det ikke er godt nok, det man selv har lavet.

I har alle givet nye muligheder vi kan tænke over og ikke mindst afprøve.


Endnu engang tak til alle

Med venlig hilsen
Uffe Nilsson

Mvh. Uffe Nilsson
Medlem af DIS