skilsmissedom for min3 x tipoldemor Johanne Marie Jensdatter

Startet af Kjeld Allan Larsen, 09 Sep 2016 - 00:29

Forrige emne - Næste emne

Kjeld Allan Larsen

min 3 x tipoldemor Johanne Marie Jensdatter blev tildelt skilmisse efter sit første ægteskab med rytter Christian Nielsen. Hun fik tilladelse til at gifte sig anden gang med min 3 x tipoldefar Eiler Knudsen.

Jeg har forgæves søgt at finde den omtalte skilsmissedom, som omtales i tilladelsen til indgåelse af sit andet ægteskab.

Hvor mon jeg skal lede efter et sådanrt skilsmissedokument?

mvh

Kjeld


3 x tipoldeforældre – Karen Eilersdatters forældre: Eiler Knudsen (52) og Johanne Marie Jensdatter (53)

3 x tipoldemor Johanne Marie Jensdatters dåb
Kirkebog, Skuldelev sogn 1737-1802
Opslag 11, 1751
D 17 dito (Martii)
Forældre: Jens Gregersen og Karen NielsDaatter
Børn: 1 Daatter Johanne Marie baaren af Sidse, Jens Jensens i Onsved
Faddere: Niels Stiesen, Søren Laustsen (af) Mandrup, Hans Carstensens Søn, Margrete Niels Stiesens Daatter, Anne Cathrine Gregersdaatter

3 x tipoldemor Johanne Marie Jensdatters første ægteskab
Trolovelse med Christian Nielsen
Kirkebog Skuldelev sogn 1737-1802
Opslag 62, I Jesu Navn Kirke Aaret 1776
Dom: 1ma Adventis d 3die Decbr (1775) Trolovede Christian Nielsen Rytter og Johanne Jensdaatter
viede d 21de Janv.
Forlovere: Peder Olufsen Gaardmand af Torkilstrup, Jørgen Sørensen Huusmand af Synderbye


3 x tipoldemor Johanne Jensdatters tiladelse til at gifte sig anden gang
Danske Kancelli, Sjællandske Registre, begyndt Aar 1784 og endt Aar 1785, Protokol No 75, s. 747-748
No 506 Johanne Jensdatter Bevilling paa Egteskab uagtet den ergangne Skilsmissedom
g: a: v: at vi efter Johanne Jensdatter af Schullelev Bye udi vort land Sielland, hendes herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiering samt den fra Os elskelige Hr: Henrich Adam Brochenhuus etc: og Doctor Theologiæ Hr: Nicolai Edinger Balle, Bishop over bemeldte Stift, samt vores General Kirke Inspecteur derover indsendte Erklæring allernaadigst have bevilget og tilladt saa og hermed bevilget og tilladt at hun uagtet den over hende den 18 Martii 1782 ergangne Skilsmissedom maa indlade sig i nyt og andet Egteskab; dog maa hun ikke gifte sig i det Herred, Sogn eller Bye, hvor hendes forrige Egtefælle er boende ei heller med den person med hvem hun i sit forrige Egteskab har forset sig, forbydende etc:
Christiansborg den 24 Junii 1785    Admandatum


3 x tipoldeforældres vielse
Kirkebog, Skuldelev sogn 1737-1803
Opslag 65, 1785
D: 8de Julij bleve troelovede Mousqveter Eiler Knudsen af den Cronborgske Bataillon efter forevist tilladelse af hans Chef Major von Muhl dat: Helsingøer d. 30te Maji 1785 og Johanne Marie Jensdatter efter Kongelig allernaadigst Bevilling om at indlade sig i nyt Ægteskab uagtet den over hende d: 18de Martij 1782 ergangne Skilsmisse Dom. dat: d: 24de Junij 1785. Forløftnings Mændene, at hverken Slægtskab, Svogerskab, andet Ægteskabs Løfte eller noget lovstridigt befindes, som kunne hindre dette ægteskab, vare
Anders Laursen                  Jeppe Andersen          Niels Pedersen
Huusmand i Schüllelef       Gaardmd: ibdm:        Huusmd: ibdm
Svend Benjamindsen
Huusmd: i Schüllelev
Viede d: 11te September

Folketælling 1787
Skuldelev sogn, Schulleløv nr. 29
Opslag 7
Ejler Knudsen, hosbonde, 29 år, i 1. ægteskab, gevorben soldat
Johanne Jensd., madmoder, 37 år, i 2. ægteskab
Mette LarsD, uægte barn, 7 år
Karen, ægte barn af sidste ægteskab, 2 år

Folketælling 1801
Skuldelev sogn
Opslag 13, Schulleløv, 50te familie
Eiler Knuts, hosbonde, 45 år, gift 1te gang, inderste og skrædder, it: Landeværn
Johanne JensDatter, h's kone, 50 år, gift 2den gang
Karen Eilersd., deres datter, 16 år, ugift

3 x tipoldefars død
Kirkebog, Skuldelev 1815-1843
Opslag 226, 1820 nr. 2
Eiler Knudsen
Død 22. janu., 64 år
Begravet 27. janu.
Skrædder opholdende sig for det meste i Schulleløv

3 x tipoldemors død
Kirkebog, Skuldelev 1815-1843
Opslag 261, 1827
Johanne JensDatter
Død 20. decbr. 1827, 80 år
Begravet 26. decb
Almisselem i Skuldelev

John Damm Sørensen

#1
Hej,

I følge Rigsarkivets hjemmeside skulle sagerne om skilmisse findes her:
https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-skilsmissesager

Skilsmisse ved dom

   Før 1797:
   Skilsmisser skulle afgøres ved tamperretten, en særlig ægteskabsdomstol. Tamperretten fandtes i hvert stift og trådte sammen fire gange årligt.


Jeg forsøgte forgæves at lede efter tamperetten i Daisy, så en henvendelse om hjælp til Rigsarkivet er måske en mulighed.

Denne hjemmeside giver nogle oplysninger om, hvor der skal søges:
http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=887

Hvor findes arkivalierne?
Tamperretten for Sjællands stift (1681-1771), Tamperetten for Lolland-Falster
(1684-1797) og Bornholm (1681-1797) befinder sig på Landsarkivet for Sjælland
m.m. Tilsvarende findes arkiverne for de øvrige tamperretter sig i stifternes arkiver
på de regionale landsarkiver.

Hilsen
John