Peder Nielsen født 1881 i Silkeborg

Startet af Leif Fredensborg Nielsen, 24 Okt 2016 - 21:04

Forrige emne - Næste emne

Leif Fredensborg Nielsen

Min farfar Peder Nielsen, født den 8. 1. 1881 i Silkeborg, drager i begyndelsen af 1900-tallet, i det første årti, til Aabenraa for at arbejde på gasværket der. Senere møder han min farmor Ellen Marie Jensen, og de bliver gift den 16. november 1912 i Vonsild Kirke.

Jeg vil gerne vide, hvornår han helt præcist tog til Aabenraa, men jeg aner ikke, hvor jeg kan finde de oplysninger. Jeg kan forestille mig, at den tyske administration har givet ham en opholdstilladelse og en arbejdstilladelse. Er de disse data på en eller anden måde tilgængelige?

Ligeledes vil jeg gerne vide, hvornår Ellen Marie flyttede til Aabenraa, og hvad hun egentligt lavede der? Tjenestepige, hushjælp eller ???

Senere flyttede parret til Bydelstorp/Büdelsdorf ved Rendsborg, og familiehistorien fortæller, at de blev tvungen til det af de tyske myndigheder, fordi Peder var dansk statsborger, og dermed udgjorde en eller anden national trussel. Er det mulig at kunne få den historie bekræftet eller afkræftet?



Er der nogen her, der kan hjælpe mig på vej?

Leif Fredensborg Nielsen


Kate Nielsen

Hej Leif

Peder er ifølge vielsen og lægdsrullen født 8.2.1881

Du kan finde ham i lægdsrullen i 1899: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=51282&side=61
og den omskrevne rulle: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=19680&side=30 Ej mødt - i Amerika !

FT-1921: Aabenraa Amt, Rise Herred, Rise Sogn skema 16 (taget ophold i kommunen i 1920)
Med kone og 2 børn
FT-1925: Aabenraa Amt, Rise Herred, Rise Sogn, Rødekro By
Med kone og 2 børn
FT-1930: Aabenraa Amt, Rise Herred, Rise Sogn, Rødekro By
Med kone og 3 børn

Med venlig hilsen
Kate Nielsen




Leif Fredensborg Nielsen

Hej Kate.

Jeg har ingen erfaringer med lægdsrullen, så jeg må nok bede om lidt hjælp. Skal det forstås således, at sessionen er udskudt i 3 år, og at han i årene 1907, 1908 og 1909 har været i Amerika?

Det ville være noget nyt. Jeg har aldrig hørt det nævnt i familien.

Hvis det holder stik, så er han taget til Aabenraa altså Tyskland efter 1909.

Men tilbage til mit spørgsmål. Findes der slet ingen arkivalier bevaret for Slesvig-Holsten fra den tyske tid


Mange tak for svaret.

Leif