Fru Emanuel Rasmussen - En hård nød at knække!

Startet af Morten Nielsen, 16 Aug 2016 - 19:17

Forrige emne - Næste emne

Morten Nielsen

Oplysningen om "Fru Emanuel Rasmussen" har jeg fra vedhæftede "begravelseskort" (fundet på FS) vedr. hendes broder Conrad, som bliver begravet i Bundaberg, Queensland, Australien i 1974.

Hendes far Johannes Hansen (f. 1853) bliver gift med Eline Kirstine Marie Bruun (f. 1855) i 1883 i Hunderup og udvandrer til Australien sandsynligvis inden sønnen Conrad (som er ham, der dør i 1974) kommer til verden 1883/1884; jeg har i hvert fald ikke fundet hans dåb i Danmark.

Eline, som måske er moder til "Fru Emanuel Rasmussen", dør i Bundaberg i 1890. Jeg har kendskab til 8 børn, så hvis Eline er moder til dem alle, har der ikke været langt imellem dem. Jeg har ingen oplysninger om, at Johannes skulle have giftet sig igen, men det er selvfølgelig en mulighed.

Den "John Hansen", som optræder på vedhæftede seddel, hedder i virkeligheden Andreas Larsen (født Bruun) født 1879 i Hunderup som søn af Eline.

Jeg ved godt, det ikke er meget at gå efter, men det er alt, hvad jeg har.

Håber, at nogen kan knække nødden.

Venlig hilsen
Morten Nielsen


[vedhæfting slettet af admin]

Jens-Christian Emborg

Hej Morten

Her er mit skud der vist ender med et pletskud.

I FT-1921 finder jeg en Emanuel Rasmussen på Sønder Boulevard 246 st.tv. i Odense, som er gift med en Emma Eline May der er født i Australien den 12-02-1890, det år som du skriver at Eline Kirstine dør:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=84182#84182,13797271

Som det fremgår har de 3 døtre i FT-1921:
- Else Eline May Rasmussen, født i Pårup sogn den 14-01-1913:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=180824#180824,30704107  (her står forældrenes vielse)
- Edith Elisabeth May Rasmussen, født i Odense den 09-04-1918:
- Inger Magdalene May Rasmussen, født i Fredericia den 30-08-1919:

Her er vielsen mellem Emanuel Rasmussen og Emma Eline Hansen (May) den 05-06-1912 i Vor Frue sogn i Odense:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=180722#180722,30684119
som det fremgår er hun datter af farmer Johannes Hansen, Australien og hustru Eline Kirstine Marie Bruun.

Her er Emma Eline May som adoptivbarn i FT-1901:
Odense, Odense, Tommerup, Tommerup Femtning, 128, 214, FT-1901, D3524
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Karl May 18520721 G Husfader Husmand og Jordbruger Harndrup, Odense Amt
Johanne Karoline Hansen 18450628 G Husmoder  Nørreaaby, Odense Amt
Emma Eline May 18900212 U Adoptivbarn  Australien
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Morten Nielsen

Hej Jens-Christian,

Det var da li' godt...  :) :) :)

Nødden blev ramt af en fuldtræffer!

Imponerende stykke detektivarbejde, du har frembragt - min dybeste respekt.

Nu er der virkelig noget at arbejde videre med.

Med venlig hilsen og stor tak
Morten Nielsen