Skifte efter Frederik Pedersen Vester.

Startet af Jørgen Chr., 02 Aug 2016 - 16:26

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej derude.

Jeg ved ikke, om jeg kan være det bekendt, da det er en noget større opgave, men jeg spørger alligevel efter hjælp.  Det drejer sig om skiftet efter Frederik Pedersen Vester.  Jeg kan læse så få ord, at jeg er nød til at ty til hjælp til at læse det.  Hvis I finder, at det er for omfattende, og I ikke har tid, lyst og lejlighed til at "oversætte" det for mig, så må jeg lære at leve med det.  Jeg håber dog på en venlig sjæl.
Her er det imidlertid:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=139859#139859,34400090

Skiftet er i spalten i højre side og er fundet, ved at Google "Langeland Herredsfoged, Skifteprotokol, 1852-1856", og under "Langeland Herredsfoged - DIS–Arkivalielister – dis-danmark.dk", fandt jeg "Langeland Herredsfoged, Skifteprotokol (1802-1919) 1852-1856" hvor skiftet er angivet under opslag 387, Svendborg amt, Tryggelev sogn.
De venligste hilsener.

Jørgen

Jørgen Bue Lond

Hej,

Her lidt af indholdet:

Skifte
4 apr 1855
Boet efter Huusmand Frederik Pedersen Vester af Tryggeløv
Den afdødes arvinger
A. af ægteskab med hans sidste hustru:
1. Peder Frederiksen, ... opholdende sig i Sjælland
2. ...? Caroline gift med Christen Pedersen i Vennetved?
B. af ægteskav med enken:
3. Christen Madsen Frederiksen, 22 år
4. Christian Frederiksen, 20 år
5. Jacob Frederiksen, 15 år
6. Ansine, 12 år
7. Hanne, 9 år

Enken Anne Cathrine Christensdatter

----------------------------------------------------
Se i øvrigt disse FT:

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Tryggeløv Bye, Et huus, 62, FT-1845, B7133
Frederik Pedersen 57 Gift  Dagleier Maglebye, Svendborg Amt 
Anne Ch. Christensen 37 Gift  Hans kone Humble, Svendborg amt 
Christen Frederiksen 13 Ugift  Deres børn Fodslette, Svendborg Amt 
Christian Frederiksen 11 Ugift  Deres børn Tryggelev 
Hans Frederiksen 6 Ugift  Deres børn ditto [Tryggelev] 
Anders Frederiksen 3 Ugift  Deres børn ditto [Tryggelev] 

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Tryggelev By, et Hus, 86, FT-1850, D2997
Frederik Pedersen 61 Gift  Husfader, Daglønner Magleby, Svendorg Amt 
Ane Christensen 41 Gift  hans Kone Humble, Svendborg Amt 
Jacob Frederiksen 11 Ugift  deres Barn *her i Sognet 
Ansine Frederiksen 8 Ugift  deres Barn *her i Sognet 
Hanne Frederiksen 5 Ugift  deres Barn *her i Sognet 

Hilsen Jørgen

Jørgen Chr.

Kære Jørgen, junior.

Hvor er det dejligt at høre fra dig.  Du skal have tusind, tusind tak for din venlighed og for dine oplysninger.

Selvom det ikke er tydningen af hele skiftet, så er det garanteret det vigtigste, du har fået med.  Og så tilmed to folketællinger.  Du er en guttermand.

Mere tak for din hjælpsomhed og jeg håber, vejret bliver bedre i løbet af ugen, så du rigtigt kan nyde tilværelsen.

Pas på dig.

De venligste hilsener.

Jørgen, senior.

Jørgen Chr.

Hej.

Jeg var/er meget glad for det, Jørgen Bue har tydet og forsøger så selv at finde ud af resten, da jeg ikke ved om der står noget vigtigt i den øvrige tekst.  Jeg kan imidlertid ikke finde, hvor Jacobine Caroline gift med Christen Pedersen er.  Jeg kan ikke finde Vennetved nogen steder, så jeg tror, der står noget andet.  Endelsen "...netved" synes jeg står helt klart men, hvad er starten af ordet?

Jeg håber at høre fra en af jer derude.

De venligste hilsener og rigtig god søndag.

Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!
Jeg læser dette stykke sådan:

A. af Ægteskabet med hans første Hustru:
1. en Søn Peder Frederiksen, myndig opholdende sig i Sjælland.
2. en Datter Jacobine Caroline gift med Christen Pedersen i Wen-
netved.
B. af Ægteskabet med Enken:
3. en Søn Christen Madsen Frederiksen, 22 Aar gl.
4. en do Christian Frederiksen, 20 Aar gl.
5. en do Jacob Frederiksen, 15 Aar
6. en Datter Hansine, 12 Aar
7. en do Hanne, 9 Aar
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Kære Jørgen (endnu en junior)

Tak for din store hjælpsomhed.  Du har fuldkommen ret i din tydning med hensyn til bl.a. første hustru og andet.  Jeg har i mellemtiden selv fundet ud af, at der står ikke Wennetved (Vennetved) men Hennetved, som er en lille by nær Lindelse på Langeland, hvor det viser sig, at i hvert fald Jacobine døde.

Endnu engang også tak til dig for din ydelse til min slægtsforskning.

De venligste hilsener og have det godt resten af søndagen, som du måske vil bruge en del af til at se OL.

Jørgen, senior.

Jørgen Thue Pedersen

#6
Hej!

Ja, du har ret i Hennetved.
H ligesom i Hansine og Hanne.

(W i "Wurderingen" på linien efter "Hanne" ligger meget tæt på H og kan nemt læses forkert i denne uldne udgave, men der er dog en lille forskel.).
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Hej.

Du har ret.  Det er en ulden udgave, og jeg har måttet give op med hensyn til at læse alt det andet.  Men sådan er slægtsforskning jo nogen gange.

Tak for din støtte.

De venligste hilsner.

Jørgen (senior)

Jørgen Thue Pedersen

Hej Jørgen!

Jeg læser det sådan:

Aar 1855 den 4 April blev foretaget Boet efter afg(angne) Huus(-)
mand Frederik Pedersen Vester af Tryggeløv paa Byfogedcontoiret
i Overværelse af Vidnerne Kartoft og Hansen.
Skifteforvalteren bemærkede, at Boet var taget under Be-
handling paa Grund af at en af Arvingerne navnlig Christen
Pedersen havde formeent, at der kunde blive noget at
arve, hvilket ikke var antaget ved Dødsanmeldelsen,
da den Afdøde havde nydt Understøttelse af Fattigvæsenet.
Den Afdødes Arvinger ere:
A. af Ægteskabet med hans første Hustru
1. en Søn Peder Frederiksen, myndig opholdende sig i Sjælland.
2. en Datter Jacobine Caroline gift med Christen Pedersen i Hen-
netved.
B. af Ægteskabet med Enken:
3. en Søn Christen Madsen Frederiksen, 22 Aar gl.
4. en do Christian Frederiksen, 20 Aar gl.
5. en do Jacob Frederiksen, 15 Aar
6. en Datter Hansine, 12 Aar
7. en do Hanne, 9 (Aar)

Skifteforvalteren fremlagde en Registerings og Wurderings-
forretning over Boets Eiendele, hvoraf fremgaaer at
Indtægten er 102 rd, medens Gjælden udgjør mere, og
navnlig Fattigvæsenets Udlæg, efter en Opgjørelse af
23 Januar d. A., alene andrager 106 rd 5 mk, foruden anden
Gjæld, hvilken Opgjørelse fremlagdes.
Enken Anne Cathrine Christensdatter var tilstæde, og er-
klærede, at hun ønskede at forblive i Besiddelse af hendes
og afdøde Mands Efterladenskaber uden ??, og
fremlagde hun en Skrivelse fra Sogneforstanderskabet af
Dags Dato hvori dette erklærer Intet herimod at have
at erindre, ligesom hun ogsaa holdt sig overbeviist om
at hendes Børn ikke forlangte noget Skiftehold, eftersom
det var temmelig vist at Intet kunde blive at arve.
Hun vilde nærmere indhente de myndiges skriftlige Til-
staaelse i saa Henseende, og hvad de Umyndige angik
vilde hun indgaae med Andøgning til Amtet. -
Boets videre Behandling blev saaledes udsat, og det
(næste side)
Passerede med Underskrift bekræftet.
Sagen.          Anne Cathrine Christensdatter
               m.f.P.
   Som Vidner (sign.)
   Hansen Kartoft.
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej igen!

Jeg har fundet noget mere:


Her nederst til venstre (opslag 358):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=139859#139859,34400061
er dødsanmeldelsen:
Samme Dag (som ovenfor=17. Januar) blev af Pastor Dreier i Tryggeløv skriftlig an-
meldt at Huusmand Frederik Pedersen Vester ved Tryggeløv
er død den 15 Dennes efterladende sig Enke og med hende
avlede Fælledsbørn, men forøvrigt i fattige Omstændigheder.
          Sager (Jeg skrev Sagen i det sidste indlæg; han- Herredsfogden - hedder Sager)

Her til venstre (opsl. 396) (fra 5. linie) fremgår flg.:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=139859#139859,34400099

Aar 1855 den 1 May blev til Protocollen fremlagt en Skrivelse fra
Svendborg Amt af 18 Januar?, hvorved det tillader Anne Cathri-
ne Christensdatter, at forblive hensiddende i uskiftet Boe efter hen-
des afdøde Mand Huusmand Frederik Pedersen Wester af Trygge-
løv med deres fælleds sammenavlede umyndige Børn,
hvilken Skrivelse under Dags Dato er Enken communice-
ret med Paalæg at erhverve og fremlægge den Afdødes myn-
dige Arvingers Samtykke. Det Passerede forsynet med
Underskrift.    
         Sager.
------
Så har jeg ikke undersøgt om der findes mere.
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej igen!

Nu har jeg set i navneregistret:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17070523#139864,34401540

Der ser ikke ud til at være mere, da der dér kun er nævnt siderne:
411, 440 og 449.
Det er de tre opslag, vi har fundet.
Desuden står der: Enken hensidder i uskiftet Boe.
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Kære Jørgen (junior).

Det var ikke meningen med min "bedrøvede" bemærkning, men jeg må sige dig tusind, tusind, tusind tak for din store hjælp.  Jeg er dybt taknemmelig for, at du har givet dig tid til at tyde hele den store tekst, ja, og endda mere til.  Jeg ved desværre ikke, hvordan jeg skal gøre gengæld overfor dig, da jeg ikke ved, hvor du bor.  Så du må nøjes med min store beundring og takken her.  Jeg ved i anden sammenhæng, hvor hjælpsom du er, og at vi er mange, der har glæde af dine kundskaber og viden.

Mere tak og pas på dig.

De allervenligste hilsener.

Jørgen  (senior)