ER DER EN LÆGE TILSTEDE? hvad døde min bedstemor af efter 20 mdr. sengeleje?

Startet af Kirsten Didriksen, 29 Jul 2016 - 10:40

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Didriksen

Hej

Håber der er en lægekyndig, der kan fortælle mig hvad min bedstemor døde af?

Hun dør i 1931 efter 20 måneders sengeleje, det er noget med betændelse i låret. Jeg er
godt klar over at det er før penicillinen, men hvad kan forårsage betændelse i låret?

Jeg har fået tilsendt kopi af journalen og fået den delvist oversat. Jeg er lidt spændt på om den
fylder for meget til at vedhæfte her, selv om den ikke er lang.

Venlig hilsen
Kirsten

[vedhæfting slettet af admin]

Poul F. Andersen

#1
Der mangler jo en del i transskriptionen/oversættelsen.
Har du ikke mulighed for at uploade originalen?
Så kan vi måske tyde det, der mangler.

Ser lige en rettelse til 3 linje:

Kulbrunelys > kulbuelys

Brugtes bl.a. i forbindelse med behandlingen af tuberkulose.


PS:
Hvis originalen fylder mere end de tilladte 500 Kb,
må du gerne sende den til mig. Så skal jeg forsøge at ændre den,
så den ikke bliver for stor.
Venligst
Poul F. Andersen


Kirsten Didriksen

Hej igen!

Poul har været så flink at mindske originalen så jeg kan sende tre sider af gangen.
Håber så der er nogen som kan hjælpe med den endelige diagnose?

På forhånd tak
Kirsten

Problem.... kan kun vedhæfte én af gangen :-\

[vedhæfting slettet af admin]











Elin Madsen

Hej Kirsten

Tilsyneladende er der ikke en læge tilstede. Du må tage til takke med en sygeplejerske - indtil rettelserne løber ind fra lægerne ;-)

Forsiden:

Indl. for:
Oedema extr. inf. dxt. [hævelse af højre underekstremitet (ben)]

Sygehusets Diagnose:
+ TB i Urin [+ tuberkelbaciller i urin]

Coxitis & [led"betændelse" og]
absc. tub. femoris [tuberkuløs byld i låret]
nephrophthisis [nyretuberkulose]
marasmus [svækkelse]

Det var begyndelsen, hvor du får resultatet af sygehusets undersøgelser.

mvh
Elin




Elin Madsen


Og så de første par sider

Pt har ligget her 8.4.1929 – 15.8.1930
under Diagn.:  Coxitis tub.dx. Blev
beh. med Hæfteplasterextension (16.4.29), 
Kulbuelys (fra 4.9.29) og Hoftebandage
(11.6.30). 2.5.30 gjordes Brisement forcé
af hallux dxt..14.11 – 23.12 lå Pt. her
atter til Bandageskiftning. Der anlagdes
en Bandage 17.12.30. Under sidste Ophold
her konstateredes Albuminuri samt
paavistes Tuberkelbaciller i Døgnurin.
Ingen Disp. til Tub. I Familien.
Menses fra 15 Aars Alderen, reglm.
indtil Sygd.s Beg. 4 dage/ 1 md. Menses
har ikke været til stede mell. Marts
1929 og så nu for 1 Uge siden, da
Pt. har haft Menses af normal Varighed.
Pt. Har født 4 Gange ved Naturen. Det
sidste barn døde 4 ½ Md. gl (Kirtelbylder
i Hovedet). 3 børn lever -  og er raske.
÷abort.

16 Aar gl. laa  Pt. i 1½ Md. paa
Hvidbjerg Sygehus, Thy for Gigtfeber.

18 Aar gl. laa  Pt. paa Ulfborg
Epidemihus for Influenza.

I Beg. af 1929 laa Pt. hjemme
i 2 md. p.gr. af en h. – sidig Lunge-
hindebet. Pt. havde 4 Aar i Forvejen
lidt af sm. i h. Hofte og Hallux
og blevet beh. for "Gigt". Efter de 2
Mdrs. Sengeleje i 1929 kunde Pt. slet
ikke støtte paa Benet, blev røntgen-
fotograferet her og 8.4.1929 indlagt her for
Coxitis tub.dx.

Pt. har siden Udskr. 23.12.30 været
oppe det meste af Tiden, men
ikke kunnet gaa paa Benet. For 1 Uge
siden bemærkede Pt, at der flød Materie
ud for neden under Bandagen.
Der har ikke været Sm., men det har
til Stadighed vædsket en Del siden.
H. Ben har været stærkt hævet hele Tiden.
Iøvrigt ingen Sympt.  Pt. har taalt
Maden, Aff. Hver 2. ell. 3 dag. ÷ Dysuri

mere følger senere...

Elin

Ole Westermann

Jeg har tygget mig gennem den lange og sørgelige historie på bedste vis:

Journal 2
  Pt. har ligget her 8.4.1929 - 15.8.1930
under Diagn.: Coxitis tub. dx.*  Blev             *tuberkulose i højre hofteled
beh. med Hæfteplasterextension (16.4.29),
Kulbuelys (fra 4.9.29) og Hoftebandage
(11.6.30). 2.5.30 gjordes Brisement forcé*    *passiv bøjning/strækning af leddet, ofte i narkose
af Hallux dxt (højre storetå). 14.11 - 23.12 laa Pt. her
atter til Bandageskiftning. Der anlagdes
en Bandage 17.12.30. Under sidste Ophold
her konstateredes Albuminuri* samt              *albumin/protein i urinen
paavistes Tubekelbaciller i Døgnurin.
      Ingen Disp. til Tub. i Familien.
      Menses fra 15 Aars Alderen, regelm.
indtil Sygd.s Beg. 4 Dage/1 Md. Menses
har ikke været til Stede mell. Marts
1929 og saa nu for 1 Uge siden, da
Pt. har haft Menses af normal Varighed.
Pt. har født 4 Gange ved Naturm. Det
første Barn døde 4½ Md. gl (Kirtelbylder
i Hovedet*). 3 Børn lever - og er raske.     *TB i lymfeknuder i hoved/halsregionen
- Abort.
   16 Aar gl. laa Pt. i 1½ Md. paa
3. -----------------------------------------
Hvidbjerg Sygehus, Thy for Gigtfeber.
    18 Aar gl. laa Pt. paa Ulfborg
Epidemihus for Influenza.
    I Beg. af 1929 laa Pt. hjemme
i 2 Mdr. p. Gr. af en h.-sidig Lunge-
hindebet. . Pt. havde 4 Aar i Forvejen
lidt af Sm(erter) i h. Hofte og Hallux (storetå)
og blevet beh. for "Gigt". Efter de 2
Mdrs Sengeleje i 1929 kunde Pt. stad(ig)
ikke støtte paa Benet, blev røntgen-
fotograferet her og 8.4.1929 indlagt her
for Coxitis tub. dx. (TB h.hofteled)
        Pt. har siden Udskr. 23.12.30 været
oppe det meste af Tiden, men
ikke kunnet gaa paa Benet. For 1 Uge
siden bemærkede Pt., at der flød Materie
ud for neden under Bandagen.
Der har ikke været Sm., men det har
til Stadighed vædsket en Del siden.
H. Ben har været stærkt hævet hele Tiden.
Iøvrigt ingen Sympt.  Pt. har taalt
Maden, Aff(øring) hver 2. ell. 3 Dag. - Dysuri*   *intet unormalt med urinudtømmelsen
4. -----------------------------------------
(Så følger 11 linier med en alm. klinisk undersøgelse, hvor der ikke findes noget unormalt
på hoved, hals, hjerte, lunger, bughule.)
   Bandagen opklippes. Der findes
omtr. paa Midten af h. Femurs (lårs)
Lateral*side en ca. 2 Øre stor ½ cm dyb      *yder-
Defekt med Pussekretion fra Dybden.
Partiet udenom rødt, infiltreret.
>Ved Tryk omkr. Absc.* udtrykkes ....ligt fnugget, ......?
flydende Pus.<
Der er stærkt Ødem af hele h. U.E.,*    *dejagtig hævelse af hele højre underben
navnlig af ....? og omkr. Knæet.
H.U.E. ligger abduceret, udadroteret. Der
er 4 cm Forkortning maalt fra spina (rygsøjlen)
5. ---------------------------------------------
(her følger opmålingen). Bevægeligheden
i h. Hofte er saa godt som lig 0. H. Knæ
ligger extenderet (strakt) fuldtud. (-----)
(H. storetå er delvis stiv i grundleddet)
(div. laboratorie-undersøgelser)
   Laaret paa udvendige Side (rest mgl)
6. ---------------------------------------------
(div. lab. målinger januar md)
   Der har de sidste 2 Dage været no-
get rigelig purulent Sekretion fra
Saaret paa Udsiden af h. Femur (lår);
der er ingen? ...? i Saaret og saa godt
som ingen ...... af .........erne
men man har Indtryk af me-
get rigelig Retention (tilbageholdelse). D.......?
7. --------------------------------------
(div. lab.us.) +
Sidste Døgn meget rigelig Udtømmelse af
Pus gennem Perforationsaabn. midt paa
Ydersiden af h. Femur (lår).
   I Dag ingen? Sekr. fra Perf.-aabn.
8. -------------------------------------
(div. alb.us.) +
Klager til Morgen over Sm(erter) nedadtil
paa h. Side af Thorax (brystkassen) ved Hoste. Der
er en Del Hoste.  - Expect. (ingen ophostninger)
(Iøvrigt unormalt ved at lytte på lungerne)
9. ----------------------------------------
28.1  Angiver at blive daarlig til-
pas efter Aspirin.
  En del Hæshed.
(div. lab.us.)
10. + 11. ------------------------------
(div. alb.us.) +
8.2. bl.a. Kræfterne sløjer en Del af.
11.2 sløjer meget stærkt
af Døser den største Del af
Tiden. Har kun ladt ringe
Mængde Urin i sidste Døgn.
Tiltagende Ødem af h. Ben. Stadig
rigelig Sekretion.
Vesica (blæren) ....? ikke sikkert over
Symfysen.
12.2  Uklar til Morgen
Kræfterne er taget
stærkt af de sidste Dage.
Kl 14.40 indtraadte mors (døden) stille
og roligt.

mvh Ole

Elin Madsen

Hej
Jeg tænkte nok, der skulle komme ekspertise på banen ;-)
Mvh
Elin

Ole Westermann

#18
Sidste linie i fil 8 skulle have været:
(Iøvrigt intet unormalt ved at lytte på lungerne)

Ja, jeg har godt nok kun praktiseret for de 4-benede, Elin.

mvh Ole

Kirsten Didriksen

Stor tak til Elin og Ole!

Jeg havde læst det som minus TB og jeg troede slet ikke man kunne få TB andre steder end i lungerne  :-\ .
Man kan blive så klog af at slægtsforske!

Vil det sige at fars søster på 4½ der døde af kirtelbylder også var smittet af TB?
og at mor Maren måske blev smittet ved samme lejlighed, men udviklede sygdommen mange år senere?

Mange tak
Kirsten

Elin Madsen

Hej

Måske lykkes det tilsammen at få tydet hele teksten. Jeg har et par forslag til supplement - skrevet med fed.

4. -----------------------------------------
(Så følger 11 linier med en alm. klinisk undersøgelse, hvor der ikke findes noget unormalt
på hoved, hals, hjerte, lunger, bughule.)
   Bandagen opklippes. Der findes
omtr. paa Midten af h. Femurs (lårs)
Lateral* flade en ca. 2 Øre stor ½ cm dyb      *yder-
Defekt med Pussekretion fra Dybden.
Partiet udenom rødt, infiltreret.
>Ved Tryk omkr. Absc.* udtrykkes rigeligt fnugget, tyndt-
flydende Pus.<
Der er stærkt Ødem af hele h. U.E.,*    *dejagtig hævelse af hele højre underben
navnlig af Crus og omkr. Knæet.
H.U.E. ligger abduceret, udadroteret. Der
er 4 cm Forkortning maalt fra spina (rygsøjlen)

6. ---------------------------------------------
(div. lab. målinger januar md)
   Der har de sidste 2 Dage været no-
get rigelig purulent Sekretion fra
Saaret paa Udsiden af h. Femur (lår);
der er ingen Sm[erter] i Saaret og saa godt
som ingen ...... af Omgivelserne
men man har Indtryk af me-
get rigelig Retention (tilbageholdelse). D.......?

mvh
Elin


Kirsten Didriksen

Hej Elin

Endnu engang tak.

Var det pga. smerter man bandt benet ind?

Kan du sige mig om, man har været klar over sagens alvor?
Altså at hun var døende.

Det har været hårde kår, med en hustru på sygehuset/sengen i 20 mdr. med tre små børn fra 1921,1924 og min far fra 1925. Min far døde desværre inden jeg begyndte på slægtsforskning, så det er ikke meget jeg kan huske han har fortalt fra sin barndom.

Venlig hilsen
Kirsten

Jakob Ramlau

Tuberkulose kunde brede sig til mange Organer og just den tuberkuløse Coxit (Betændelse i Hofteleddet)var ikke saa sjælden endda. Den var (og er!) vanskelig at behandle. Man anlægger en Hæfteplasterekstension:
der klæbes saa meget Hæfteplaster paa Benet at man kan trække i Benet med et Vægtlod i en Galge over Fodenden af Sengen.  Hofteleddet har sandsynligvis været saa destrueret at hun er sunket kraftigt sammen.
Man har, meget optimistisk, maaske haabet paa at Aflastning kunde fremme Opheling.
Og det lader saa til at Betændelsesprocessen saa perforerer ud gennem Huden fra Hofteleddet.
Og hun har ogsaa Tuberkulose i Nyrerne. Der er rigelig Æggehvide i Urinen -- det maales med Esbach´s Metode.
Det er fristende at knytte Barnets Kirtelsyge sammen med Moderens Tuberkulose. Kirtelsygen kunde imidlertid ofte skyldes upasteuriseret Komælk --- Kvægtuberkulose bider imidlertid sjældent saa haardt paa Mennnesker som i Moderens Tilfælde 

Kirsten Didriksen

Mange tak Jakob!

Kan man få TB af æg?

Jeg mindes min bedstefar var MEGET panisk med hensyn til æg. Vi syntes det var fuldstændig fjollet,
men måske har der været en god grund til hans bekymring.  :-\.

Min fars lille søster, Anna Kirstine var født 30.7.1927 og døde af "Kirtelsyge i hovedet" 13.12.1927 4 ½ mdr. gl.
hun bliver begravet den 17.12.1927. Samme dag dør hendes mormor, efter én dag på sygehuset. Sygdommen beskrives med hævelse og rødmen af næsen og hele ansigtet. Hun har i nogen tid haft sår i næsen. Dødsårsag angives som Sukkersyge og Rosen Erysipelas fascili.

Så er det at jeg ikke helt kan lade være med at tænke, er der sammenhæng?

Venlig hilsen
Kirsten

Jakob Ramlau

Fugle kan ogsaa have Tuberkulose, men den synes ikke at bide ret meget paa os Mennesker. Men raa Æg kan jo indeholde Musetyphus og andet Djævelskab --- saa den Gamle kan godt have haft daarlige Erfaringer. Med Død som 4½ Maanedsalder maa jeg nok lade bovin Tuberkulose rykke godt ned i Rækken -- og jeg maa beskæmmet indrømme at jeg ikke kan huske ret meget om Moder-Barn Smitte for Tuberkulose ---- her skal vi have fat i "Medicinsk Kompendium" fra 1920´erne.
I disse Tider foraarsagede Tuberkulose ca. 15% af Dødsfaldene i Danmark.

Men Rosen er Rosen. I 1927 havde man endnu ikke meget at byde paa overfor Sukkersyge. En stærkt nedsat Infektionsresistens har gjort hende til et let Offer for Rosen i Ansigtet, muligvis udgaaende fra Kradsningssaar omkring Næsen. Iøvrigt mener jeg nu at det hedder Erysepilas faciei, foraarsaget af Streptokokker.
Her vilde Insulin og Penicillin have gjort Underværker. Men det varede endnu længere, før man fik Antibiotika mod Tuberkulose.
Det omtalte Kulbuelys var meget rigt paa ultraviolette Straaler og Finsen fik sin Nobelpris for dets Anvendelse mod Tuberkulose i Huden i Ansigtet, Lupus. Dets Effekt paa dybereliggende Tuberkulose har nu været tvivlsom.

Kirsten Didriksen

Endnu engang tak!

Du skal ikke finde et gammelt kompendie  ;), jeg har fået tydet, så jeg kan forstå hvad hun døde af.

Med en dødelighed på 15% af TB, må de have været klar over alvoren i sygdommen.
Uha - godt vi har fået calmette-vacination, og penicillin.