Søger oplysning om personer, boende Solbakkevej/Rolighedsvej i Brovst 1950

Startet af Helen Jepsen, 19 Jul 2016 - 17:49

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg prøver at beskrive min barndom i Brovst. I den forbindelse vil jeg gerne skrive lidt om de
personer, der boede i nærheden.
Mine forældre boede til leje 1947-1953 i en lejlighed, som vi omtalte som bilgaragen.
Jeg mener det var en bilgarage, der var ombygget til lejlighed.
Den lå på hjørnet af Solbakkevej (nuv. adresse Solbakkevej 15)og Bakkevej og var sammenhørende med huset på hjørnet af Bakkevej og Rolighedsvej (nuv. adresse Rolighedsvej 12).
Jeg mener ejeren af ejendommen hed Kronborg Hansen, de havde nogle næsten voksne børn.
På første sal boede en ældre dame sammen med hendes søn og et barnebarn. Jeg mener sønnen hed
Georg Larsen og hans datter hed Grethe Larsen. Hendes mor var død (hun hed muligvis Lydia).
Georg Larsen var medlem af baptistmenigheden.

Jeg har søgt efter dem i folketællingen 1940, men kan ikke finde dem.

Er der nogen, der kan fortælle lidt mere om disse personer?

venlig hilsen
Helen Jepsen

Hans Peter Christiansen

Hej Helen.

Jeg har sendt et scan af Brovst tlf.numre, fra min telefonbog fra 1951. Måske kan du finde noget du kan bruge. :D

Mvh HP

Jens-Christian Emborg

Jeg kan ikke fortælle dig noget om personerne, men om ejendommene finder jeg følgende:

http://www.kortal.dk/ kan du se et kortet fra 1954, hvor det fremgår at Solbakkevej 15 ikke var så udbygget som i dag.

https://ois.dk/ kan du se BBR-meddelelsen for Solbakkevej 15, hvor det fremgår at huset, som du kalder garagen, er opført i 1942, så den adresse er ikke i FT-1940.
Det fremgår også at huset er om-/tilbygget i 1964 til den nuværende størrelse på 87 m2. Ser jeg på kortet fra 1954 og det i dag med tilbygningen, har det oprindelige hus som du kender, sikkert været under 50 m2.
Det fremgår også at den nuværende ejer har købt huset i 1964 og dermed sikkert også har stået for udbygningen samme år.

Ser jeg i den gamle tingbog på AO, fremgår det at en Chr. Kronborg Hansen i 1964 sælger Solbakkevej 15, for kr. 17.300,- og at den er udstykket fra matr. nr. 1dr (i dag Rolighedsvej 12).

Rolighedsvej 12 er opført i 1923 og er på 70 m2 i stuen og 49 m2 på første sal.
Matr. nummeret på Rolighedsvej 12 er 1dr.
Søger jeg efter matr. nr. 1dr i Brovst i FT-1940, ser det ud til at adressen i 1940 dengang hed Rolighedsvej 9 og hvor der boede en familie Frederiksen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=226761#226761,42773466
og en familie Jensen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=226761#226761,42773468
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Helen Jepsen

Tak til Hans Peter
for kopier af telefonbogen. Umiddelbart kan jeg ikke finde de omtalte personer,
men det giver et meget interessant billede af de forretninger og virksomheder samt ejere, der var i Brovst på den tid, jeg husker som barn.

Tak til Jens-Christian
Det tyder på at Kronborg Hansen har købt ejendommen efter 1940. Det er måske ham, der har ladet bilgaragen opføre.
Efter hukommelsen med de møbler mine forældre havde, er jeg kommet frem til, at størrelsen var mellem 35 og 40m2.

Med hensyn til adressen Rolighedsvej 12, der i 1940 hed Rolighedsvej 9, så passer det med at min far har skrevet, at de boede Rolighedsvej 9. Det kunne jeg ikke umiddelbart få til at passe, fordi vi gik ind fra Solbakkevej.

Kortet fra 1954 viser også et lille udhus, hvor jeg mener Kronborg Hansen havde en hest, og nu hvor jeg ser kortet kommer jeg i tanker om, at der vist var indgang til udhuset fra Rolighedsvej.
Så passer det bedre med, at jeg ikke kan huske/forstå at hesten skulle gå forbi vores indgangsdør,
når den skulle ud at køre.

Jeg har ikke erfaring med opslag i tingbogen på AO, men bliver nu lidt nysgerrig efter om det er muligt at finde oplysninger om et hus, som mine forældre byggede i 1953 på det, der dengang hed Skolevej 10. Jeg har en Brovst-vejviser fra 1997. Deri hedder vejen nu Finsensvej.
Jeg har en del efterladte papirer efter mine forældre, men mærkværdigvis er der intet om det hus,
som de solgte 1957.
Efter det jeg ved, fik de et tilbud, de ikke kunne sige nej til. Det kunne være lidt interessant at vide
hvor meget, de fik for det.

venlig hilsen Helen



Helen Jepsen

For en ordens skyld, så har jeg fundet tidl. Skolevej 10 i Tingbogen.
venlig hilsen Helen

Margit Olsen

Jeg syntes du skal prøve Brovst lokalhistoriske arkiv. Jeg benytter mig selv af de lokale arkiver rundt om i DK. Arkiverne ligger inde med en meget stor samling af diverse oplysninger og lokal viden.
MVH
Margit
Med venlig hilsen
Margit Olsen

Helen Jepsen

Jeg tror desværre ikke de nævnte personer er at finde i lokalhistorisk arkiv, da det er helt almindelige
mennesker, som jeg ikke tror har gjort sig bemærket med noget, der kan få dem i arkivet.
Men ellers har jeg også benyttet mig af lokalhistorisk arkiv, der har hjulpet mig med andre oplysninger.
venlig hilsen
Helen