Stokhuset i København

Startet af Carsten Nielsen, 14 Jul 2016 - 10:07

Forrige emne - Næste emne

Carsten Nielsen


En af mine aner har tilbragt en del år i Stokhuset i København som "ærlig slave"
efter at han to gange var blevet dømt for tyveri. Jeg forsker derfor lidt i Stokhusets
historie, og har fundet en del modstridende oplysninger omkring fængslets nedlæggelse.
Tre kilder, som hver for sig normalt er temmeligt troværdige, har hver sit bud på datoen:

http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/stokhus.htm
Stokhuset var i brug indtil 1/4 1860, hvor det blev nedlagt ved en bekendtgørelse fra
Justitsministeriet. Fangerne blev overført til det nybyggede fængsel i Vridsløselille,
som var etableret efter tidens mest moderne ideer om fængselsindretning


http://www.indenforvoldene.dk/stokhusgade.html
Gaden har navn efter Stokhuset, der blev nedlagt 1.april 1862 og havde facade til Øster
Voldgade,


http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Stokhuset
Stokhuset blev nedlagt som straffeanstalt i 1851.

Er der nogen, der kender "den evige sandhed" ??

Mvh
Carsten



Helmer Christiansen

En søgning i Mediestream på "stokhuset nedlagt" i perioden 1/1 1851 - 1/7 1862 gav et hit i "Flyveposten" af 16. april 1860:

Det nye Fængsel på Vridsløse-
lilles Mark.
Under 12te April er af Justits-
ministeriet udfærdiget følgende Bekjendtgjørelse om,
at det nye Forbedringshuus paa Vridsløselille
Mark er taget i Brug.
At det nye Forbedringshuus paa Vridsløse-
lille Mark er nu saavidt færdigt, at det deelviis
er taget i Brug, og at Kjøbenhavns Stokhuus
som Følge deraf er nedlagt fra 1ste April d. A.
at regne, det bringes, i Henhold til Lov angaaende
de i Stokhuset tilbageværende Fangers Overflyt-
telse til Tugthuuset af 6te November 1858, til al-
mindelige Kundskab, med Tilføjelse, at der ikke
herved er indtraadt nogen Forandring i de for
Tiden gjældende Regler om, til hvilke Straffe-
anstalter vedkommende Domfældte skulle afleveres.


I et andet hit, "Fædrelandet" fra 21. januar 1861 er der på side 1 og 2 en lang artikel "Om det af Rigsdagen forelagte Udkast til Lov om Opførelse af en Straffeanstalt for qvindelige Forbrydere paa Christianshavn og om forskjellige Ombygninger ved Straffeanstalterne paa Christianshavn, i Viborg og ved Horsens m.m." hvor der omtales "Lov af 30te Novbr. 1858 angaaende nærmere Bestemmelser om de i Stokhuset tilbageværende Fangers Overflytning til Tugthuset", endvidere oplyses, at Slaverierne ifølge Lov af 29de Decbr. 1850 er ophørt.
Helmer Christiansen
2000 F

Carsten Nielsen


Det var interessante oplysninger.
Jeg takker mange gange.

Mvh
Carsten