Lars Andersen Helt begravet 18/9-1808 i Tømmerup, Ars, Holbæk

Startet af Arne Møhler, 07 Jul 2016 - 14:35

Forrige emne - Næste emne

Arne Møhler

Skulle der mon være en forsker, som kender denne Lars Andersen Helt, der bor i Tømmerup sogn, Ars herred, Holbælk amt indtil sin død i 1808?

I FT1787 er han 50 år og i FT1801 er han 65 år, hvilket skulle give et fødselsår på 1735-1737, men jeg kan ikke finde hverken dåb eller konfirmation. Dåb i KB for Tømmerup begynder først begynder 1739, men jeg har ikke fundet en konfirmation.

Jeg har søgt i de omkringliggende sogne, men har måske overset noget.

Derfor dette indlæg.

På forhånd tak for evt. hjælp, som selvfølgelig kvitteres.

mvh
Arne Møhler


Jette Nielsen

Hej

Han nævnes i denne hjemmeside, i 2 skifter: måske kender du den -

http://toemmerup-sogn.dk/web/t%C3%B8mmerup%20sogn/2538.htm#6

I det originale skifte efter 1.kone, død 1775 opsl.489, nævnes enkemandens søster i Klovby
dog uden navn, måske kunne det give et spor, hvis hun kunne findes.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=130636#130636,33923846

Det ser ud til at han fik mange børn, måske er der nogen faddere der kan bruges.

Mvh
Jette Nielsen

Arne Møhler

Hej

Så var der noget, jeg havde overset.

1000 tak for hjælpen. Du kom lige med "guldkornene".

mvh
Arne Møhler

Jette Nielsen

Hej igen

Her er lidt mere -
Ved hans 1.vielse 1763 er han ungkarl af Kærby, (Rørby sogn, hvor kbg. først starter 1812)

Ved de 2 første børns dåb (Anders) i 1764 og 1766 blev barnet båret af sin faster Ane Andersdtr. der tjener i Kærby.

Noget kunne tyde på at han måske er født i Rørby sogn, så det er derfor han ikke er til at finde.

Mvh
Jette Nielsen