Niels Sørensen født omk. 1787 i Vile sogn og død 22/11 1863 i Tøndering sogn

Startet af Kjartan Kristjansson, 01 Jul 2016 - 01:17

Forrige emne - Næste emne

Kjartan Kristjansson

Jeg leder efter Niels Sørensens aner. Til trods for at der i alle folketællingerne fra 1845 og frem til hans død i 1863 står angivet at han er født i Vile sogn, Viborg kan jeg hverken finde ham i Vile sogns kirkebog der dækker omkring 1887 og i folketællingerne 1787 og 1801. Jeg håber der er en, der måske har et skarpere syn end jeg har, som kan hjælpe, det er som om jeg har stirret mig blind på alle dataene i kirkebogen.
V h
Kjartan, medlem nr. 2451

Jørn Jeppe Toft Pedersen

Jeg tror du skal søge i slægten "Bolm" fra Vile.

Folketællingen 1787 omtaler Søren Pedersen 32 år, gift med Lisbeth Nielsdatter.
De har sønnen Jens 2 år gammel.
Under samme tag bor enken Birgitte Bolm 77 år.

Niels Sørensen må være født kort tid efter folketællingen.

Hilsen Jørn Jeppe.

Else Skovbo Jensen

Hej
Hvorfor tror du Jørn Jeppe, at det er Søren Pedersen, der er faderen ? Det kan lige så vel være Søren Jensen, men når vi ikke kan finde hverken dåb eller konfirmation for Niels, er det jo bare gætværk. Ft 1801 har 2 Niels Sørensen på 12-13 år. Den ene er ude at tjene i et nabosogn til Vile

Viborg, Harre, Vile, Viile Bye, , 2, FT-1787, A9213

Søren Jensen 32 gift Hosbonde Bonde og Gaardbeb. 
Maren Sørensdatter 32 gift Madmoder . 
Ane Sørensdatter 5 ugift Hans Datter af første Ægteskab . 
Jens Sørensen 3 ugift hans Søn af 1ste Ægteskab . 
Ane Cathrine Sørensdatter 1 ugift hans Datter af første Ægteskab . 
Sophie NielsDatter 18 ugift Tjeneste folk . 
Christiane Olesdatter 13 ugift Tjeneste folk . 
Ane Sørensdatter 64 enke Hosbondens Moder Spinder undertiden lidet naar hun kand være oven Sengen.

   Kjartan, har du vielse og børn. Har du undersøgt fadderlisterne for personer, der kunne være søskende til Niels .

mvh
Else

Karen Riberholdt

#3
Hej Kjartan.
Har du prøvet at følge ham i lægdsrullerne? Evt. tilbage fra det år, hvor du ved han er i Tøndering.
Jeg har set på LR, 1793 Vile sogn Skivehus amt.  På opslag 43 ses en far, Søren Pedersen, med sønnerne Jens 9 år, Niels 5 år og Peder 1/4 år. Niels kan du jo prøve at finde fremad og se om ikke han havner i Tøndering.  
I FT 1787 ses moderen at hedde Lisbeth.  Niels får selv en datter i 1825, der døbes Elisebet. Så jeg synes meget taler for, det er de rigtige forældre, så prøv at følge ham i lægdsrullerne.
Mvh Karen

- ang. Birgitte Bolm i FT 1787, står hun som "inderste", så hun behøver ikke være i familie med dem.

Kjartan Kristjansson

Tak til alle for gode råd/forslag og inspiration. Har nu været igennem kirkebøgerne i forbindelse med Niels' vielse og hans øvrige børn og har fundet en Peder Sørensen som kunne være en bror til Niels, da han i følge folketællingen fra 1945 er født og døbt i Vile omkring 1791, men tror I jeg kan finde ham i Vile kirkebog?, nej! Jeg hælder nu mest til at Niels' forældre er Søren Pedersen og Lisbeth Nielsdatter uden at kunne bevise det.
B h Kjartan