KB Morsø, Lødderup 1756-1807, dåb i 1770.

Startet af Ole Holst Petersen, 27 Jun 2016 - 15:12

Forrige emne - Næste emne

Ole Holst Petersen

Så kniber det igen.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125056#166480,27957205

Dette kunne med lidt god vilje være dåben af Ane Nielsdatter i 1770 i Lødderup sogn, og jeg er meget interesseret i en tydning. Jeg er især interesseret i moderens fornavn, da familiehistorien går på, at der skulle være sydlandske aner et godt stykke tilbage
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Elin Madsen

Hej

Moderens navn er Karen Christensdatter. Det er der ikke meget sydlandsk over.
Det med sydlandsk afstamning florerer i mange familier - også i min. I mit tilfælde har det intet (påviseligt) på sig. Mørkt hår og brune øjne kan man godt have som ærkedansker!

Mvh
Elin

Ole Holst Petersen

Hej.

Tak for din indsats.

Jeg er nu ikke ganske overbevist om, at vi kigger på det samme dåbsnotat (nr. 2 på venstre side, pag. 14, opslag 16) , og her læser jeg faderens navn som Niels ?orses (?) og moderen som Barbara Sørensdatter, - vil du gå med til det?
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Jørgen Thue Pedersen

Hej Ole!

Jeg synes, at jeg vil "forsvare" Elin.
Din beskrivelse af det, der skulle tydes, var ganske ufyldestgørende.

Husk at være mere præcis i din forklaring.
Du burde være kommet med disse sidste oplysninger fra begyndelsen af.
Jeg var også fokuseret på den samme som Elin.
Hvem kunne tænke sig, at der skulle stå Ane under den klat øverst til venstre.

mvh

jørgen
mvh
Jørgen

Peter Grishauge

Jeg læser:
Niels Porses og Barbara Sørensd.(atters) kal-
det Mette
(under "klattten" efter at have justeret lysstyrke/kontrast)
mvh Peter

Ole Holst Petersen

Hej Elin, Jørgen og Peter.

Nu kan jeg godt se, at jeg burde have været mere specifik i min anmodning, hvilket jeg beklager meget.

Desværre viste det sig efter Peters tydning, at det ikke var "min" Anes dåb, så jeg må lede videre.

Tak for hjælpen, Peter.

Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder