Pas?

Startet af Kirsten Domino, 27 Maj 2016 - 11:52

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Domino

Hej!

Jeg har set, at man på et tidspunkt skulle medbringe et pas, når man rejste rundt i landet. Når der nu står, i et fæstebrev, at personen er ankommet til godset medbringende Pas, er der så mulighed for at se i et sådant Pas, hvor personen kommer fra,(i lighed med Lægdsrullerne), eller hvordan skal det forstås?  De fæstebreve jeg har set oplyser,hvor personen er født.

Jeg vil blive glad for en forklaring

Venlig hilsen
Kirsten.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Kirsten

De rejsepas/amtspas jeg har set er meget forskellige i hvor meget information de angiver. Nogle har blot navn + bestilling, andre tilføjer fødested, alder/fødselsår/-dato og/eller signalement. De angiver dog alle hvor og hvornår de blev udfyldt. Nogle er blevet påtegnet de steder de er blevet fremvist.

Hvis passet er bevaret skal det nok findes i godsets (evt. en anden lokal myndighed) arkivalier, men jeg tror ikke du skal sætte håbet for højt op. Langt størstedelen af pas er blevet kasseret.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Kirsten Domino

Hej Mikkel!

Mange tak for din forklaring. Jeg vil forsøge at finde det.

Venlig hilsen
Kirsten.

K. Thidemann

Et eksempel.


Øster og Vester Han herreds pasjournal
B 32 503, 1838 - 1863
Udstedelses Datum 1837 21. juni
Huusmand Jacob Nielsen af Torslev, sprog: dansk, alder 30 år,
Øvrige signalement: middel af vækst og bygning,
mørkt haar og blaa øine.
Meddelt pas til Fyen og tilbage til lande .... 2 Mk
mvh K.Thidemann 9000

Kirsten Domino

Hej K. Thidemann!

Mange tak for dit eksempel. Det kunne være dejligt at finde sådant et pas, men så skal man vist være meget heldig. Det jeg har set er lister, hvor de omrejsende mennesker er skrevet ind, både hvor de kom fra, og når de rejste videre stod der også hvor de rejste hen.

Tak for besvarelsen

Venlig hilsen
Kirsten.

Helle Rossini Hansen

Hej Kirsten,

Prøv at kigge på

http://www.wadschier.dk/arkivalie/

der findes pasprotokoller, hvor du måske kan finde din ane, måske ikke med så meget beskrivelse, men måske andre spændende ting.

mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Kirsten Domino

Hej Helle!

Mange tak for linket, det ser spændende ud.

Sommerhilsen

Kirsten.

Else Skovbo Jensen

Hej
Spørgsmålet er, hvad det er for et pas der er tale om. Hvis man fik tilladelse til at forlade  det gods man var født på og altså hørte til, fik man et fripas. Jeg har en ane, der i 1786 fik en fæstegård under et andet gods( ca. 20-25 km væk) Han medbragte et fripas.
Det er altså noget andet end et rejsepas.

med venlig hilsen
Else

Kirsten Domino

Hej!

Tak for dit svar, det bliver nok svært at finde vedkommende, da der kun står "pas" i fæstebrevet. Hvis der havde stået Fripas, ville der  så ikke have stået hvor personen kom fra?

Venlig hilsen
Kirsten.

Aase Madsen

Venlig hilsen.
Aase Madsen