Adels slægtsnavnet: Linde - ca. 1300

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 24 Maj 2016 - 23:17

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!
   
Karen Eriksdatter (Saltensee) - af Linde *13. september 1339 i Hørsholm (Hør(ning)sholm
(usædvanligt med en konkret dato)
   - hun var gift med Holger Gregersen Krognos - i Skåne

Almindeligvis relaterer tilføjelsen til slægtsnavnet til en lokalitet, en borg eller slot o.a.

På nettet har jeg blot kunnet finde:  Linde (adelsslægt) - en dansk lavadelig brevadelsslægt
Det oplyses, at slægtens stamfader er: Christen Linde (1626-1706) fra Holstebro
I den efterfølgende tekst, er der ikke på noget tidspunkt et årstal der er tidligere

Et andet sted ser jeg: Niels Eriksen Saltensee Linde (ca. 130-1360) - herremand til Linde i Jylland, Hørsholm i N-Sjælland og Søholm på Stevns

Men altså: LINDE?

mvh.
Karl-Peter

Arne Feldborg

Citat fra: Karl-Peter Dammeyer [14197] Dato 24 Maj 2016 - 23:17
På nettet har jeg blot kunnet finde:  Linde (adelsslægt) - en dansk lavadelig brevadelsslægt
Det oplyses, at slægtens stamfader er: Christen Linde (1626-1706) fra Holstebro
I den efterfølgende tekst, er der ikke på noget tidspunkt et årstal der er tidligere
Christen de Linde "Vesterlandets Konge" var født 26. december 1626 i Holstebro som søn af købmanden Christen Jepsen Linde, der formodes at være bondesøn fra byen Linde ved Holstebro.

Christen de Linde slog sig op som handelsmand og godssamler, begge dele i stor stil, han blev først adlet få år før sin død. Der er ikke noget der tyder på, at han skulle være af gammel adelig slægt.

Myten om at han skulle være søn af Maren Splid i Ribe er der i flg. faghistorikere heller ikke noget hold i.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Karl-Peter Dammeyer

For nu at være skråsikker, så tolker jeg dit svar sådan:

"Myten - - - - - -  er der heller ikke hold i"  - altså, at der heller ikke er hold i "Vesterlandets Konge" af "Linde"

Så man ved altså ikke hvor Karen Eriksdatters, og hele hendes adelige Linde familie, stammer fra!

Jeg har trukket en navneliste ud fra nettet om: Dansk adel fra før 1700 - overskrifte er: Deutschland
- ved nogle af Linde-navnene står: Ridder/Herremand til Skårupgård i Jylland + Herremand til Strandbygård i N-Jylland + Adelsmand i Ørum i Jylland - alle fra det 13.-14. århundrede ligesom Karen Eriksdatter, det snerper godt nok der hen ad, men hendes far Erik Nielsen Saltensee Linde var Herremand til Hørningsholm i N- Sjælland, men derfor kan han jo have rødder til "Linde" v. Holstebro

Men der mangler måske beviser?

mvh.
Karl-Peter

Karl-Peter Dammeyer

Jeg manglede at flytte et stykke papir, under det står også:

Niels Eriksen Saltensee Linde - herremand til Linde i Jylland, Hørsholm og Søholm på Stevns
(ca. 1300-1360)

Arne Feldborg

Citat fra: Karl-Peter Dammeyer [14197] Dato 25 Maj 2016 - 07:54
"Myten - - - - - -  er der heller ikke hold i"  - altså, at der heller ikke er hold i "Vesterlandets Konge" af "Linde"
Beretningerne om Christen de Lindes adelskab og om hans liv i øvrigt er skam rigtige nok. Men der er som sagt ikke noget det tyder på, at han skulle være af gammel adelig slægt.

Det var sådan set bare det jeg ville pointere.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Karl-Peter Dammeyer

Ja ok! - nu er jeg så bare spændt på, om der nogen derude, som melder sig med forklaring på, hvor de adelige har navnet fra!

mvh
Karl-Peter