Hans Lassen f. 1876 i Skovby bagermester i Svenstrup fra 1907

Startet af Mary Linda Lassen, 12 Maj 2016 - 08:25

Forrige emne - Næste emne

Mary Linda Lassen

Jeg håber at kunne få hjælp til at finde ud af hvor min oldefars bror Hans Lassen blev af efter 1936, hvor han afhændede sit bageri i Svenstrup.

Hans Lassen er født 1876 i Skovby, som søn af bødker, høker og kådner Andreas Lassen og Cathrine Marie f. Bonde. Han bliver udlært bager og etablerer sig som selvstændig i Svenstrup i 1907. Samme år den 4. apr bliver han viet i Svenstrup Kirke til Anna Kjestine Espensen, en datter af boelsmand Christian Espensen (1838-1895) og Mette Marie f. Clausen Torre (1841-1922) i Torup.

Den 23. feb. 1908 føder hun en dreng, der får navnet Andreas og selv dør hun kort tid derefter, nemlig den 27. april.

en søster til hans afdøde kone, Marie Kristine Espensen (1874-1931) bliver husholderske hos ham frem til hendes død i 1931.

 Ved FT i 1921 ser husstanden ud som følger:
 22   Hans Lassen   M   13/12   1876   Enkem.   Lysabbel   Husfader   Bager  
 Andreas Lassen   M   23/2   1908   u   Svenstrup   Søn    
 Marie Christine Espensen   K   20/9   1874   u   Svenstrup   Husholderske   Husholderske  
 Hans Lassen  M   24/6   1902   u   Lysabbel   Bagerlærling   Bagerlærling  
 Andreas Matthiesen   M   7/10   1904   u   Svenstrup   Bagerlærling   Bagerlærling  

Fra 1907 frem til 1936 drev bagermester Hans Lassen (1876-1960) et bageri, der lå på adressen Nørreskovvej 2 i Torup/Svenstrup. Forretningen blev i 1936 forpagtet til bagermester Jensen fra Broager og i 1939 solgt til bager Hans Christian Lorentzen (1911-1989).

Men hvor blev Hans Lassen af? Sønnen Andreas Lassen skulle efter  hvad jeg har "hørt" være rejst udenfor landsdelen for at overtage et badehotel. han døde vist nok i 1959.
naturligvis kan Hans Lassen være fulgt med Sønnen? men Alsinger flyttede vist ikke så ofte og slet ikke i den alder?
jeg har ledt og ledt - og fundet ud af meget andet godt men altså ikke hvor - og hvornår Hans Lassen døde.

Ole Dreier

Hej Mary
Hans boede "ved" bageriet i 1940 og er nu måleraflæser, som jeg ser det i FT 1940 - se vedlagte

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=228087&side=148

mvh
Ole

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Mary Linda Lassen

tak Ole og Gitte - og jeg  tror der ha rligget et plejehjem i Sønderbrog, så der har han nok tilbragt sine sidste år.