Brødrene Jens og Peder Andersen, Torup sogn, Fborg amt - hvor dør de?

Startet af Morten Ingemann, 28 Apr 2016 - 23:08

Forrige emne - Næste emne

Morten Ingemann


Hej..

Undrer mig over at disse 2 brødre ikke er døde i Torup sogn, Frederiksborg amt, da begge stifter familie i Torup og deres enker også dør i Torup sogn.

De er begge sønner af Anders Jensen (1753-1815), og Mette Larsdatter (1751-1810).

Her lidt flere oplysninger:
Jens Andersen, døbt 9 Aug 1778 i Torup kirke. - Han bliver gift i Melby kirke, 19 Jan 1806 med Ane Jensdatter (f. 1783, d. 12.12.1861 i Torplille, Torup sogn. De får følgende børn:
Maren Jensdatter, f. 1809, d. 1878 i Torplille, Torup sogn
Karen Jensdatter, f. 1816, d . 1883, Asserbo, Melby sogn.
Mette Kirstine Jensdatter, f. 1818, d. 1871 i Torplille, Torup sogn.

De ses her i FT1834:
FT1834/172, Torplille, 56. Huus, Jens Andersen, 56, Hjulmand, Ane Jensdatter, 51, hans Kone, Karen Jensdatter, 18, Mette Kirstine Jensdatter, 16, deres Børn.

I FT1840 nævnes Ane Jensdatter som Enke - selvom alder ikke helt passer. Men hun bor hos datter og svigersøn:

Frederiksborg, Strø, Torup, Thorplille, huus, 57, FT-1840, C6759
Rasmus Olsen 26 Gift  arbejdsmand og har jord 
Mette Kirst. Jensdtr. 22 Gift  hans kone 
Ane Jensdtr. 63 Enke  aftægtskone.

Men jeg finder ikke Jens Andersen død i Torup mellem 1834 og 1840 - kan det skyldes ulykke/fængsel?
Der er en Jens Andersen død i 1838 i Kikhavn, men det er en Jens Andersen f. 1770 og gift med Bodil Pedersdatter.

Peder Andersen, døbt 17 Jun 1787 i Torup kirke. Han bliver gift i Torup kirke, 14 Okt 1814 med Sidse Nielsdatter, f. 1769 i Kikhavn, og død i Nøddebo, Torup sogn 17 Jun 1847. Hun har været gift før, og de får ingen fælles børn.

Jeg har følgende FT:
FT1834/146, Nøddebo, 30, et Huus, Peder Andersen, 46, Hmd, lever af sin Jordlod, Sidse Nielsdatter, 66, hans Kone.
FT1845/209, Nøddebo, 1, et Huus, Sidse Nielsdatter, 76, Enke, Undertagskone, boende hos Rasmus Andersen

Jeg kan ikke finde dem/hende i FT1840..

Måske forsvinder begge brødre mellem 1834 og 1840 - er der nogle der har bud på hvordan jeg finder dem  - eller måske har oplysninger om dem.

Mvh
Morten Ingemann