Christian Sørensen, hvor er han i 1870? Hjørring amt før og efter.

Startet af Ingrid Brandt, 23 Maj 2014 - 15:59

Forrige emne - Næste emne

Ingrid Brandt

Hvor er Christian Sørensen og hans hustru Anne Kirstine Pedersdatter i 1870? Ved folketællingen i 1860 er de i Hjørring, Sankt Hans, Vanggård Mk, her kaldes hustruen dog Ane Kathrine Pedersen, med deres 4 yngste børn. I 1878 dør Ane Kirstine på Fattighuset i Tornby, og i 1889 dør Christian samme sted. Jeg kan ikke finde dem i mellemtiden.

Christian Sørensen er døbt 13. juli 1817 (Tornby 1814-1843, opslag 4 nr. 20).
Ane Kirstine Pedersdatter er døbt 9. august 1818 (Tornby 1814-1843, opslag 53 nr. 23).

De bliver gift 16. august 1844 (Tornby 1843-1857, opslag 87 nr. 33).

De får 5 børn: Kirsten Marie i 1844, Anne Severine i 1847, Søren Christian i 1848, Birgitte Sophie i 1854 og Nielsine Cathrine i 1857.

Jeg har foreløbig fundet 12 børnebørn (de 2 ældste pigers), hverken Christian Sørensen eller hans hustru optræder som faddere. Jeg tror derfor at de har været langt væk, eller har "opført sig uheldigt".

Jeg har trevlet mange folketællinger i området, og selvfølgelig DDD med alle de stavemuligheder, jeg har haft fantasi til, og i de fleste jyske amter.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Hans Peter Christiansen

Hej Ingrid.

Har du ham i 1880?

Hjørring, Vennebjerg, Tornby, S. Tornby, 13, et Hus, Fattighuus, 138-F1, FT-1880, C2708

Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Christian Sørensen    62    Enkemand   Forsørges af fattigvæsenet      Heri sognet
Maren Jensdatter    69    Ugift   Forsørges af fattigvæsenet      Flade sogn Hjørring amt
Mvh HP

Ingrid Brandt

Hej Hans Peter.

Ja, han er på Fattighuset i alle tilfælde fra 1878, hvor hans hustru dør, og til 1889, hvor han selv dør.

Det er tiden mellem 1860, hvor han er i Hjørring, og til 1878, jeg mangler oplysninger om.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Sonja Jensen

Hej
Datteren Birgitte Sophie er konfirmeret i Horne, Vennebjerg Herr. 1862-1880 opslag 101 i året 1868, jeg kan desværre ikke tyde forældrenes adresse, evt Terpet??

Birgitte Sophie tror jeg er i FT 1870 Horne opslag 20, evt. plejebarn??

Datteren Nielsine Cathrine er konfirmeret i Tornby, Vennebjerg Herr. 1858-1877 opslag 115 i året 1873.

Og så måske et vildspor, men Bjergby, Vennebjerg Herr. FT 1870 har en Chr. Sørensen, 59 år født i Tornby, opslag 20.

Venlig hilsen
Sonja Jensen

Ingrid Brandt

Hej Sonja.

Tak for dine gode forslag. Jeg har nu set efter dem.

Begge konfirmationer er gode nok, dem havde jeg ikke fundet. Jeg tror ikke, at der ved Birgitte Sophies konfirmation står Terpet ved forældrene; der står Terpet ved flere andre på de omkringliggende sider, og det ser meget anderledes ud. Jeg har set på FamilySearch, der er det opslag 108, og den scanning er tydeligere. Jeg kan ikke læse stednavnet, men tyder det i retning af "Tversted" eller lignende. Ved Nielsigne Cathrines konfirmation står forældrene til at være fra S. Tornby, det kan godt passe med Fattiggården allerede på det tidspunkt.

Jeg tror ikke, at det er Birgitte Sophie, der er plejebarn 1870, dels står der "Birthe Sophie" og dels at hun er født i Tornby; hun er født i Tversted.

Jeg tror heller ikke at det er den rigtige Christian Sørensen i Bjergby (opslag 33, ikke 20), han burde kun være 52/53 år og ikke 59 år.

Jeg vil nu prøve at se efter ham i Tversted, eller prøve at finde et andet stednavn, der kan passe.

Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Ingrid Brandt

Jeg har nu kigget videre, og er ikke sikker på, at det ikke er Birgitte Sophie, der er plejebarn i Horne i 1870. Der er ikke født nogen Birthe eller Birgitte i Tornby på det rigtige tidspunkt, så hvis både navnet og fødestedet er skrevet forkert, så kan det være hende.

Jeg er ikke tilhænger af kreativ stavning!

Vedrørende forældrenes opholdssted ved hendes konfirmation i 1868 er jeg ikke kommet nærmere, jeg har set FT 1870 i Tversted igennem, og de er der i alle tilfælde ikke i 1870. Men jeg er stadig ikke sikker på at der står Tversted.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Sonja Jensen

Hej igen
Hvis du forstørrer fødested i FT 1870 tror jeg nu godt der kan stå Tversted.
Ang. forældrenes bopæl ved konfirmationen, kunne det være Torslev?

Venlig hilsen
Sonja Jensen 

Ingrid Brandt

Hej Sonja.

Jeg har også tænkt på Torslev som en mulighed, men synes ikke, jeg har kunnet finde dem i 1870. Jeg vil kigge der en ekstra gang senere i dag. Det er ved at irritere mig, at de bare er væk. Jeg har heller ikke styr på de 3 yngste børn: Søren Christian Christiansen mangler jeg fra FT 1860 til han får navnebevis på at sætte Vilsmark efter sit navn i 1908. Birgitte Sophie Christiansen mangler jeg fra konfirmationen (evt. fra plejebarnsstatus i 1870) og Nielsine Cathrine Christiansen mangler jeg fra konfirmationen.

De 2 ældste døtre, Kirsten Marie og Ane Severine har jeg styr på fra fødsel til død.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Sonja Jensen

Søren Christian står i Tilgangsrullen 1864 lægd nr 485 (Hjørring) side 258.

Birgitte Sophie står KB Horne opslag 141 Afgang til Skallerup 1871.

Venlig hilsen
Sonja Jensen

Ingrid Brandt

Ja, jeg bliver jo nok nødt til at få lært mig noget om lægdsruller - er dog kommet ganske langt uden.

Jeg prøver at finde Birgitte Sophie i Skallerup. Jeg har muligvis Nielsine Cathrine som tjenestepige i Sønderlev i 1877 (Nielsine Christensen, fadder ved dåb af Kirsten Maries barn i Skallerup).
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Ingrid Brandt

#10
Der er ingen Christian Sørensen i passende alder eller familiesammenhæng i Torslev i 1870. De kan have været i Tversted eller Torslev i 1868 ved datterens konfirmation, men være flyttet inden 1870.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Sonja Jensen

Hej igen
Via DK-gravsten fandt jeg Vilsmark på Ærø. FT 1921 Søby viste Viggo Wilsmark født på Læsø.
Vesterø Læsø 1875-91 opslag 43, Far: Fyrassistent Søren Kristian Kristjansen.'

Håber det kan bruges

Med venlig hilsen
Sonja Jensen

Ingrid Brandt

Hej Sonja.

Ja tak, det kan helt sikkert bruges. Jeg vender tilbage, når jeg har kigget mere på det.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Ingrid Brandt

Hej Sonja.

Den oplysning om Læsø gav en masse informationer: Søren Christian Christiansen er gift med Elisabeth Martine Jensine Dahlsen. Hun er i København som ugift i 1880, 21 år gammel. Fødested står som Hornstrup, Vejle Amt. Det har jeg ikke set efter endnu. Sammen får de 6 børn på Læsø mellem maj 1882 og juni 1890 (Viggo). Søren er Sirenepasser ved de første fødsler, til sidst er han fyrassistent. Der er noget at køre videre med.

Men - jeg ved stadig ikke, hvor Christian Sørensen er i 1870!
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Ulrich Normann Pedersen


Ingrid Brandt

Hej Ulrich.
Jeg har først nu set din besked.
Tak for de oplysninger, jeg vil finde dem på Ærø, og få det ført ind.
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt