Nogen der har kontakt til Schneekloth slægten på Lolland i dag?

Startet af Anders M. Petersen, 09 Apr 2016 - 11:05

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Hej Forum!

Jeg har arbejdet en del med min ane Claus Schneekloth Clausen, som udlægges som barnefader til min tipoldefar i Bregninge på Tåsinge i 1854.

Jeg er 95% sikker på at han er den samme Claus Schneekloth, som kommer til Maribo fra Holsten i 1834, hvor han bliver gift med Mette Marie Diderichsen. Derefter får de 7 børn forskellige steder på Lolland-Falster, før han bliver skilt fra hende mellem 1844 og 1850. Han driver efterfølgende lidt rundt på Lolland, før han forsvinder for mig i 1850 og først genfindes i Viborg (!) i FT 1860.

Jeg kender ingen forbindelse på dansk jord mellem Schneekloth slægten på Lolland-Falster og den mere kendte slægt af samme navn i København. En fælles ane i Holsten kan dog næppe udelukkes, men Schneekloth navnet findes blandt flere familier i området mellem Kiel, Plön og Fehmarn i FT 1803.

Nu er spørgsmålet så, om der er nogle her, der forsker i Schneekloth slægten på Lolland-Falster?

Ud over udveksling af data, så er det ingen hemmelighed, at jeg rigtig godt kunne tænke mig at bekræfte slægtskabet mellem min Schneekloth-ane på Tåsinge og slægten på Lolland-Falster gennem en DNA-prøve.

Mine data på Claus Schneekloth Clausen kan ses her: http://morup-petersen.dk/stamtavle/200.htm
Jeg mangler desværre at finde hans begravelse samt at se ham i FT 1855.

Jeg vil ikke gå i gang med hans tyske slægt, før jeg er 100% sikker på forbindelsen - en DNA test koster i dag mindre end et par opslag i en tysk kirkebog  :)

Med venlig weekend-hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm