Kirkebog 1835 - 1850, Frederikshavn: Hvornår døde smedemester Svend Jacobsen?

Startet af Knud Ejstrup Larsen, 10 Okt 2014 - 11:11

Forrige emne - Næste emne

Knud Ejstrup Larsen

Min tip-tip-oldefar smedemester Svend Jacobsen, født i Norge 1794, flyttede 1818 med hustru og børn til Frederikshavn, hvor han var smedemester gennem flere årtier. 1844 døde hustruen Johanne Holmstrøm:

Kirkebog 1835 - 1850, Frederikshavn, Horns, Hjørring, Opslag 192, Døde Kvindekjøn, 1844 (ny udg.)
(Nr.) 2. 
(Dødsdag)  6 Februar 
(Begravelsesdag)  14 Februar
Johanne Jaobsen
fød Holmstrøm
Smed Jacobsens Kone
(Alder)  51 Aar
(Dødsårsag)  Brysttæring

Svend Jacobsen lever altså stadig på dette tidspunkt, men åbenbart ikke længe endnu for han kan ikke findes i folketællingen for Frederikshavn købstad 1845. Eller i nogen folketælling iøvrigt for noget sogn i Hjørring amt, ifølge DDD. Hans 13-årige datter, Vilhelmine Marie Jacobsen er ifølge FT1845, Frederikshavn, 1. februar "kostgænger" hos enken Kirstine Jørgensen. En anden datter, Albertine, har ved sin konfirmation i Frederikshavn 1845 anført skorstensfejer Sørensen i faderens sted. Meget tyder altså på at Svend Jacobsen er død kort tid efter hustruen - inden 1. februar 1845. Men finde nogen registrering af hans død i kirkebogen, kan jeg ikke! I teorien kunne han være flyttet til et andet sogn - aftægt, pleje, hospital - og afgået ved døden der, men han findes ikke nævnt i kirkebogens afgangsliste! Så hvordan kommer jeg videre? Og er det tænkeligt at kirkebogen ved en fejl har udeladt ham?

Nogle bud?

Jane Valkær

Hej
Han er alle tilfælde levende i 1834:

Samtlige personer i husstanden:
Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, Frederikshavn Købstad, Bomgaden, 60 F5, FT-1834, C0817
Svend Jacobsen 39 Gift  Smedemester 
Johanne Holm 42 Gift  Hans Kone 
Jacob Peder Jacobsen 19 Ugift  Deres Søn 
Mariane 16 Ugift  Deres Datter 
Carl Ulrich 9 Ugift  Deres Søn 
Albertine 7 Ugift  Deres Datter 
Vilhelmine Marie 2 Ugift  Deres Datter

Og formodentlig også levende i 1840 - men FT 1840 Frederikshavn mangler på AO.

Og formodentlig også i 1845, som du skriver, da præsten ikke har indskrevet ham som afdød.

Og nu har jeg også kigget Frederikshavn gennem - ikke død i perioden 1835-1850. Men han kan faktisk godt være levende efter 1850. Pigerne er måske sat på kost og Svend (nu o. 55 år) er draget ud for at skaffe indkomst til familien.

Mvh
Jane

Knud Ejstrup Larsen

Tak for responsen :)

Hvis han er rejst fra Frederikshavn efter hustruens død i 1844, burde han være nævnt i afgangslisten. Og det er han ikke. Og han er ikke at finde i nogen folketælling i Hjørring amt fra 1845.

Jeg overvejer den mulighed at han er rejst til Norge i en eller anden anledning. F.eks. et dødsfald i familien. Jeg antager at han har kunnet holde kontakten vedlige. Frederikshavn var trods alt en havneby med hyppig sejlads til og fra Norge. Muligvis har han ikke meldt afrejsen til sognemyndighederne. Han kan have forestillet sig et et kortere ophold, og så alligevel være blevet i Norge.


Thestrup-Bjørn

Hej Knud

Mon ikke han har løst borgerskab?
Han er jo anført som smedemester.

Har du tjekket i borgerskabsprotokollen, om det eventuelt er afmeldt?


Der må også være nogle laugsbøger for smedene i Frederikshavn.


-------


Bemærk, at folketællingen 1840 er ikke bevaret for ret mange købstæder - derfor ses den ikke på AO.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

K. Thidemann

#4
Måske en af sønnerne.


Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, Skippergaden nr. 84, Aresthuset, 245, FT-1845, B7985
Peder Christian Olesen 24 Ugift  Arbeidskarl, Arestant Mosbjerg sogn Hjørring amt  
Jan Christian Spendum?? 24 Ugift  Arbeidskarl, Arestant Elling sogn Hjørring amt  
Carl Ulrik Jacobsen 20 Ugift  Snedkerlærling, Arestant Frederkshavn  
Peder Christensen 36 Gift  Pottemager, Arestant Seilstrup sogn Hjørring amt  
Cornelius Burgesen 49 Gift  Fisker, Arestant Stryrsdengen?? i Sverrig  
----

Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, Skippergade, Nr. 79 den søndre side af forhuset, 139, FT-1845, B7985
Johan Peter Sørensen 39 Gift  Skorsteensfeier Kjøbenhavn  
Jacobine Charoline Marzitto 32 Gift  Hans Kone Sæby  
Johan Peter Sørensen 8   Deres Børn Kjøbenhavn  
Ludvig Valdemar Sørensen 2   Deres Børn Frederkshavn  
Albertine Jacobsen 17 Ugift  Tjenestepige Frederkshavn  
-----

Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, Storgaden, Nr. 61b den østre side af Forhuset, 109, FT-1845, B7985
Kirstine Jørgensen 73 Enke  Lever af at Spinde Volstrup sogn Hjørring amt 
Ane Jørgensen 45 Ugift  Syepige Frederkshavn 
Ane Caroline Rump 12 Ugift  Pleiebarn Frederkshavn 
Vilhelmine Marie Jacobsen 13 Ugift  Kostgænger Frederkshavn 
mvh K.Thidemann 9000

Knud Ejstrup Larsen

Mange tak for tippet Thestrup-Bjørn  :)
Det er ikke noget jeg har gjort i før, men jeg prøver med Daisy.

Det er ganske rigtigt min familie, K. Thidemann  :)
Generelt tror jeg at jeg er ganske godt med når det gælder information om Svend Jacobsen efterkommere.

Knud Ejstrup Larsen

Ved at søge i Frederikshavn byfoged pasprotokol 1840-1846 på http://www.wadschier.dk/ fandt jeg ud af at Svend Jacobsens døtre Georgine Marie og Albertine rejste til Norge hhv. Juli 1844 (Drammen) og Maj 1845. Ja, faktisk rejste Georgine sammen moren Johanne Holmstrøm allerede i august 1843, ca. et halvt år før morens død af "brysttæring" februar 1844, en tur til Drammen. Johanne har utvivlsomt vidst hvor det bar hen og søgt at få sikret den da kun 6-årige datters forsørgelse hos, formentlig, familie i Norge. Det lykkedes, men det er en anden historie :)
Faren Svend Jacobsen er ikke at finde. Han står altså hverken på kirkebogens afgangsliste som fraflyttet fra sognet eller i pasprotokollen som blot afrejst fra Frederikshavn. Han er og bliver forsvundet! Så hans skæbne er stadig et mysterium!

Thestrup-Bjørn

Hej Knud!

Prøv følgende udover mine tidligere ideer:


Hovedministerialbogen for Frederikshavn (præstens kopi) – på Rigsarkivet.

På AO er det kontraministerialbogen (degnens kopi).


Selvom bøgerne skulle konfereres, siger min erfaring mig, at der af og til skete fejl.


v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998


Thestrup-Bjørn

UNDSKYLD - det gik lidt for stærkt.

Hovedministerialbogen for Frederikshavn (præstens kopi) finder du selvfølgelig på Landsarkivet i Viborg.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Kim Melchior

Hej,

Min er faring er at mange gange er pesoner der er gift ikke med i af og tilgangslisterne naar de flytter.

Kan det maaske vaere tilfaeldet med Svend Jacobsen?

Er er nogen gifte folk i listerne paa tidspunktet hvor han forsvinder?

mvh,

Kim Melchior

Knud Ejstrup Larsen

Fandt selv ud af det Thestrup-Bjørn  :) Håber så bare at landsarkivet ikke afviser opslag med den begrundelse at kontraministerialbogen jo findes online.

Der er mange gifte på afgangslisten, Kim Melchior. Jeg antager også at når der ved hustruens død februar 1844 skrives at hun er "Smed Jacobsens Kone" så bor Svend Jacobsen stadig i Frederikshavn.

Knud Ejstrup Larsen

Fandt endelig svaret  :D

Da jeg søgte efter en anden anes død i Ugilt og bladrede igennem dødsfaldene på Arkivalieronline, fandt jeg Svend Jacobsens død her:

KB Ugilt, Hjørring, KM ( 1814 -1970 ), 1846 FKVD - 1871 FKVD, Opslag 272, Pag. 574-75, Døde Mandkjøn, 1851
(No.) 13. (død) d: 24de August  (begravet) d: 28de August
Svend Jacobsen.
Enkemand og Indsidder i Overtange,
født i Skeen i Norge, Faderen ubekjendt.
56 Aar
(jfr.reg.) 42 - 96
(anmærkninger)
Sygdommen ubekjendt.
http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=28723533

Da den ældste søn Jacob Peter Jacobsen i 1851 var smed i "Ugilt Huus", og adressen i 1855 netop var Overtange (Mark), antager jeg at han endte sit liv som indsidder hos sønnen.