Hvad laver en consumptionsforvalter

Startet af Ebbe Thygesen, 04 Apr 2016 - 21:56

Forrige emne - Næste emne

Ebbe Thygesen

Hej

Hvad laver en consumptionsforvalter eller konsumptionsforvalter mere præcist?

Jeg går ud fra at arbejdet har noget at gøre med de opkrævede afgifter i en købstad.

Men drejer det sig om selve opkrævningen af afgifterne eller, er det mere et overordnet ansvar for at administrere de opkrævede midler.

Mvh, Ebbe


Ebbe Thygesen

Tak for linket Jamie

Det giver en god beskrivelse af, hvad begrebet konsumption handlede om.

Men ikke rigtig, hvad konsumptionsforvalterens opgave var. Var det ham som konkret opkrævede afgiften/tolden - en slags tolder. Eller var det en mere overordnet embedsmand, som havde folk til det "grove"?

I mit konkrete tilfælde blev hans søn født 1710 i Ribe først kapellan og sidenhen præst. Så det virker, som han kom fra de "bedre kredse".   

Mvh, Ebbe

Jamie Jeanett Jaconelli

Mit bud er det sidste, for hvad lavede betjentene så, hvis det var forvalteren som opkrævede? Uden dog at vide det med sikkerhed.

Inge Nissen

Hej

Tror det er en overordnet - der var en gang noget, der hed en postforvalter på mindre posthuse, der ikke var var så store, at der var en postmester. Postforvalteren lavede regnskab og sørgede for der var personale til stede til at tage sig af arbejdet med omdeling af post og til at tage sig af kundernes indbetalinger og frimærkekøb m.v. På de mindste posthuse havde han måske også en gang i mellem en vagt i indleveringslokalet, mon ikke en consumptionsforvalter/toldforvalter var noget i samme retning.

Venlig hilsen Inge

Lise Gorgone

Hej,

Jeg stødte på dette link om Fyns historie, hvor der står et par linjer om konsumptionsforvalteren.

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/26914

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Søren Agersnap

Konsumptionsfovaltere (eller konsumptionsforpagtere) var absolut af det bedre borgerskab og skulle have stor personlig formue, så de kunne erstatte eventuelle tab. Konsumption var en forbrugsafgift. der svarer til nutidens moms (det er altså ikke en moderne opfindelse).

Hilsen. Søren

Ebbe Thygesen

Hej Søren

Det passer fint med, hvad jeg har fundet på nettet omkring konsumptionsforvaltere - de tilhørte det bedre borgerskab.

Så vidt jeg har forstået, var opgaven tidligere udliciteret til private konsumptionsforvaltere, som jo så kunne være betroet betydelige midler. Sidst i 1700-tallet blev der ansat offentlige embedsmænd til opgaven.

Mvh, Ebbe