Egalisering

[Egon Hansen]

I matriklen 1688 var alle landsbyens gårdes hartkorn fastlagt. Var alle fæstegårdene eget af det samme gods havde gårdene ofte et (fortløbende) nummer i matriklen som ofte gik igen i Landlægdsrullen 1724 og i Hoveriprotokollerne omkring 1770, stadig med samme hartkorn som i 1688, bortset fra hvis enkelte gårde var blevet delt.
Gårdenes hartkorn var beregnet som gårdens skatteevne, og angav ligeledes den enkelte gårds forholdsvise hoveribyrde og landgilde og var en uforanderlig størrelse
Men Hov! pludselig  var hartkornet, som hidtil let havde kunnet svinge fra under 2 til over 8 tdr hartkron
blevet lige stort for alle landsbyens gårde!
Forklaring: Godsejeren havde "Egaliseret" hartkornet, så var det lettere at administrere hoveriet, når alle bønder skulle yde det samme! Smart!
Forudsætningen var at summen af hartkornet i landsbyen skulle være det samme, så "Kronen" fik samme skattebeløb ind. Så kunne godsejeren selv bestemme fordelingen.
Men - - var det kun en administrativ ændring eller medførte det også en omlægning (kaldet "omrebning" )af markerne, eller måtte den mindre gård bare finde sig i en forhøjelse af skatter og hoveri, medens den større gård opnåede en tilsvarende forholdsvis lempelse?
Ja , det sad vi nogle stykker og diskuterede i forbindelse med en drøftelse af landbrugets fællesdrift i 1700 tallet.
NB: Det var før udskiftning kom på tale!
Er der nogen her i Forum som tør give et bud.
Med Venlig hilsen
Egon Hansen