Skifte Præstø Amt, Vordingborg Nordre Birk, skifteprotokol 1809-1919

Startet af Sanne Andersen, 26 Mar 2016 - 16:46

Forrige emne - Næste emne

Sanne Andersen

Hej

Er der nogen der kan hjælpe med tydningen af sidste del af skiftet på opslag 143 til venstre. Det sidste jeg kan tyde er efter arving nr. 4:

og for den i Amerika ? opholdende søn
5. Niels Christensen hvis adresse ikke kjendes
husmand Johan Allifasen (efternavn har jeg fra FT1880 - Præstø Amt, Jungshoved Sogn på DDD) af Ambæk

Jeg behøver ikke hele teksten efter dette punkt - bare et sammendrag. Altså, står der noget brugbart da jeg kun kan tyde meget få ord.

Med venlig hilsen
Sanne Andersen

Lis B. Jensen

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Sanne Andersen

Hej Lis

Ups - 1863 6 22 - 1876 7 11 (den står der to gange men om de er ens har jeg faktisk ikke tjekket, jeg har kigget i nr. 2 af dem)

Hilsen Sanne


Sanne Andersen

Hej Lis

Tak for forsøget og især linket - det burde jeg selvfølgelig selv have sat på.

Nu håber jeg bare at andre evt. kan udlede noget af den efterfølgende tekst.

Hilsen Sanne

Peter Kyhl

Hej.

Johan Allifassen er laug beskikket tilsynsværge. En datter af den nævnte svigersøn Jens Petersen ved navn Hansine Petersen er gift ind i min familie.

Mvh. Peter Kyhl

Sanne Andersen

Hej Peter

Hansine Pedersen er søster til min oldefar Niels Peder Pedersen. Jeg har hende registreret som gift med Søren Oluf Olsen og har registreret 3 børn - Ingeborg Kristine Olsen, Herman Andreas Olsen og en lille pige, som kun blev 3 dage gammel.

Tak for tydning - får du andet ud af teksten?

Hilsen Sanne

Peter Kyhl

Hej Sanne.

Jeg får lidt mere ud af teksten. De havde ikke hørt fra sønnen i Amerika i 2 år.

Boet af løsøre og lidt penge er på 200 kr. Hun har sat 44 kr. af til begravelse og der er ingen gæld i boet.

Søren Oluf Olsen var fætter til min tipoldemor. Jeg har følgende om hans 2 overlevende børn:

Ingeborg Kristine Olsen (1898-?).
Født 3. november 1898 i Præstø, døbt 4. december 1898 i Præstø kirke.
Gift 1929 med:
Karl Kürstein Hansen (1900-?).
Født 24. april 1900 i Rønnebæk, Rønnebæk sogn, døbt 8. juli 1900 i Rønnebæk kirke, søn af husmand Christian Hansen og hustru Karen Kirstine Rasmussen. Murersvend i Gladsakse, Gladsakse sogn.
Adresse: 1929-1930- Marienborg Allé, Gladsakse, -1944- Holmevej 12, Gladsakse/Søborg.

Herman Andreas Olsen (1909-1962).Født 27. maj 1909 i Stavreby, Jungshoved sogn, døbt 20. juni 1909 i Jungshoved kirke. Parcellist i Højby Huse, Rorup sogn. Død 31. marts 1962 i Højby Huse, Rorup sogn, begravet 5. april 1962 på Rorup kirkegård.
Gift 25. april 1944 i Søborg kirke med:
Frida Valborg Jørgensen (1915-1992).Født 15. juli 1915 i Onsbjerg, Onsbjerg sogn, døbt 12. september 1915 i Onsbjerg kirke, datter af husmand Hans Jørgen Jørgensen og hustru Jørgine Olsen. Død 14. august 1992 i Højby Huse, Rorup sogn, begravet Rorup kirkegård.

Mvh. Peter Kyhl

Sanne Andersen

Hej Peter

Tusinde tak for dine oplysninger. Herman har jeg de samme oplysninger på men Ingeborg havde jeg ikke styr på. Nu vil jeg kigge lidt ned i din brugbare information. Mine oplysninger om Hansine er du næppe interesseret i men skulle der være noget, som jeg evt. kan bidrage med, så er du velkommen til at spørge.

Når jeg spurgte til tydningen af indholdet i skiftet, så var det også fordi at Christen Rasmussen og Gunhild Povelsdatter havde endnu en søn (Rasmus Christensen født 23/11-1836 i Jungshoved) men ham har jeg ikke kunnet finde yderligere om. I 1860 er han stadig i Jungshoved og han er ikke fundet på hverken afgangslister, død, folketællinger eller udvandrerdatabasen (hans ene bror udvandrede nemlig). Han må være død i et andet sogn siden han ikke er nævnt i skiftet.

Hilsen Sanne

Lis B. Jensen

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Sanne Andersen

Hej Lis

Det har jeg forsøgt (indrømmet, jeg er ikke verdensmester men kan dog finde rundt) men jeg kan altså ikke finde Rasmus Christensen.

Sanne

Lis B. Jensen

#11
Hej Sanne og Peter

Jeg ved at Christen Rasmussen og Gunild Poulsdatter have en datter Ane Christensdatter fm 26-9-1841.
Hun blev gift med Jens Petersen i 1869. De fik en datter Bodil Kirstine i 1872 som rejste til USA og blev gift med Jens Peter Madsen 23-9-1893 i Gowen, Montcalm.
De oplysninger er verificeret af en efterkommer i Greenville - en ældre dame ved navn Ruth.

Gad vide om han er glemt - jeg har kigget fra 1849 - 1852 - uden held.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Sanne Andersen

Hej Lis

Jeg har Ane Christensdatter registreret som værende født d. 25/9-1841 i Jungshoved Sogn (hvilket jeg lige har tjekket med kirkebogen) og hun bliver gift d. 11/5-1865 (hvilket jeg også lige har tjekket med kirkebogen) i Jungshoved Sogn med Jens Pedersen. I mit træ får de 9 børn i perioden 1864-1884 her i blandt Bodil Christine Pedersen, som i 1893 gifter sig med Jens Peter Madsen i Gowen, Montcalm, Michigan  https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-266-11550-63858-22?cc=1452395

Er der fejl i mit træ eller har du bare skrevet fødselsdato og vielsesår forkert?

Sanne





Lis B. Jensen

#13
Hej Sanne

Nej - jeg havde kun info fra FKT 1901. Det var noget jeg lavede, da jeg var derovre for 6 år siden, til en af Nels gode venner. Det var hende der kunne huske hvor bedsteforældre kom fra - så jeg lavede lidt research og hun fik lidt mere at vide. på det tidspunkt var der jo ikke så meget på nettet som idag.

Dine data er OK

Og så er det da pudsigt du er i familie med Nels og hans gode bekendte Ruth
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Sanne Andersen

Hej Lis

Det er jeg glad for at høre, jeg er nok lidt "hysterisk" med at ALT skal være i orden  ;D

Det er ved at være sent, så hvis du ikke orker at svare mere i dag er det helt i orden men hvem er Niels? Jeg har to børn af Jens Peter Madsen og Bodil Christine Pedersen - Milo Martin Madsen og Ester Madsen født i henholdsvis 1895 og 1899 i Michigan.

Sanne

Lis B. Jensen

Hej Sanne

Nels Peter Hansen i Greenville. - har du ikke været i kontakt med ham? eller husker jeg forkert?

Kunne du ikke sende en fil på min mail med info til mig på mail?

Faktisk tror jeg Milo er Ruth far - hvis jeg husker rigtigt

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Sanne Andersen

Hej Lis

Jo, det kan jeg sagtens. Skal det være efterslægtsdiagram for Christen Rasmussen eller forfædrediagram for Milo eller?

Nej, jeg har ikke været i kontakt med Niels Peter Hansen.

Hilsen Sanne 

Lis B. Jensen

Hej Sanne

Så må jeg have misforstået noget mht Nels Peter Hansen

Efterslægt for Christen Rasmussen
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Sanne Andersen

Hej Lis

Så er det på vej til dig - desværre har jeg ikke været så flittig med at sætte billeder på.

Sanne