Handskemager Johnnes Rasmussen Smidt i Stubbekøbing. Hvor blev han født ?

Startet af Birgitte Christensen, 25 Mar 2016 - 13:46

Forrige emne - Næste emne

Birgitte Christensen

Hej,

Handskemager Johannes Rasmussen Smidt døde 86 år gammel i 1820 i Stubbekøbing https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17118868#156995,26326127 Han var født omkring 1734, men jeg kan ikke finde hans fødsel. Har ledt i KB Stubbekøbing Sogn, og i Stubbekøbing Byfogeds Skifteprotokol uden held.

Hans første kone Mette Marie Nielsdatter døde i marts 1786
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17118864#156992,26325787 (KB Stubbekøbing Sogn)

Han blev gift igen i september 1786 med Karen Simonsdatter Møller
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17115519#150654,24986632  (KB Gundslev Sogn, 2. spalte nederst)

Med sin første kone fik han datteren Bodil Marie Johannesdatter/Smidt, 26/10-1766 og med sin anden kone børnene, Rasmus Daniel Smidt født 7/7 1787, Mette Marie Smidt født 5/4 1790 og Simon Peter Smidt født 3. januar 1796 - alle i KB Stubbekøbing Sogn.

Johannes Rasmussen Smidt findes i FT 1787 (52 år gammel) FT 1801 (67 år gammel).

Der findes et skifte på pibemager Rasmus Danielsen Smidt død i Stubbekøbing i 1800, i hvoraf det fremgår at handskemager og Borger i Stubbekøbing Johannes Rasmussen Smidt var en farbror til afdøde
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=15291322#132490,33268243 og at der fandtes en anden farbror.

Johannes Rasmussen Smidt må have haft mindst 2 søskende - brødre, hvoraf den ene kan være Daniel Rasmussen Smidt gift med Dorthe Marie Berntsdatter i Stubbekøbing Sogn i 1758. Jeg har ikke fundet Daniel Rasmussen Smidts dåb i KB Stubbekøbing Sogn, selvom kirkebøgerne findes helt tilbage fra 1600-tallet.

Jeg håber der er nogen som kan hjælpe med at finde ud af hvor Johannes Rasmussen Smidt blev født.

Med venlig hilsen
Birgitte Christensen




Thestrup-Bjørn

#1
Har du tjekket borgerskabsprotokollerne for Stubbekøbing købstad?
Som regel er fødested oplyst.

Jeg ved, de findes, men husker desværre ikke for hvilke år.


Tilsyneladende er de ikke online (heller ikke navneregister) - så du må nok til Rigsarkivet.

----------

Husk, at han måske kun er anført med navnet "Johannes Rasmussen" - navnet Smidt kan være udeladt.

--------------------------

TILFØJELSE

Hvis du googler

Pibemager Johannes Smidtz – ser du ham som fadder i Stubbekøbing 1790

og

Rasmus Danielsen Smidt – ses som pibemagersvend og fadder i Stubbekøbing 1786

------------------

En mulighed er også et tjek i laugsbøgerne for pibemagere og for handskemagere


-------------------------------

Og se dette skifteuddrag – Rødby købstad v. Erik Brejl

281 Rasmus Pedersen, tobaksspinder i Rødby. 12.3.1753, fol.554B.
E: Birthe Lauridsdatter. LV: Søren Christensen, handskemager i Rødby. B:
1) Peder Rasmussen 30
2) Daniel Rasmussen 28, i Stubbekøbing
3) Johannes Rasmussen 24.
FM: Peder Madsen i Rødby.


Det ligner helt bestemt en tanke.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#2
Her er vist den slagter Rasmus Pedersen (Smidt) i Nysted, der nævnes som et søskendebarn i skiftet 1800 Stubbekøbing (og som er "søn af en anden afdød Farbroder").

Læg mærke til sønnen med mellemnavnet Daniel


Skifteuddrag Nysted Byfoged v. Erik Brejl

190 Rasmus Pedersen, slagter i Nysted. 16.7.1813, fol.378, 440B, 482.
E: Ulrikke Louise Brandtsdatter. LV: Peder Poulsen, der ægter enken. B:
1) Peder Daniel Rasmussen 2, der døde
2) Rasmus Brandt Danielsen 7 uger.
FM: Christian Brandt.

------------------------------

- og tjek disse



Samtlige personer i husstanden


Maribo, Falsters Nørre, Stubbekøbing Købstad, Stubbekiøbing, Søndergade, Sønder Side, , FT-1787, B8940

Anna Kirstine Frandesen 76 Enke Huuslejer for 20 rd af Civil Cassen og Pension 20 rd af Post Cassen  
Anne Elisabeth Berg 41 Ugift hendes Datter [Anna Kirstine Frandesen]  
Peder Pedersen 40 Gift Hosbonde Pibemagersvend, Boer til Leje  
Sidsel Maria Hansdatter 46 Gift hans Kone [Peder Pedersen]  
Rasmus Pedersen 12 Ugift hans Søn af 1ste Ægteskab [Peder Pedersen og Sidsel Maria Hansdatter]  
Maria Pedersdatter 7 Ugift Børn af sidste Ægteskab [Peder Pedersen og Sidsel Maria Hansdatter]  
Maren Pedersdatter 5 Ugift Børn af sidste Ægteskab [Peder Pedersen og Sidsel Maria Hansdatter]  
Dorte Magrete Berner 55 Enke Huusmoder Pibemager Enke - Tunghør  
Rasmus Schmidt 27 Ugift hendes Søn [Dorte Magrete Berner] Svend  
Jørgen Jørgensen 35 Ugift Tienestefolk [Dorte Magrete Berner] Dito [Svend]  
Knud Hansen 23 Ugift Tienestefolk [Dorte Magrete Berner] Dito [Svend]  
Karen Pedersdatter 30 Ugift Tienestefolk [Dorte Magrete Berner] Tienestepiger  
Maren Andersdatter 30 Ugift Tienestefolk [Dorte Magrete Berner] Tienestepiger  
.... m. flere ....


FamilySearch har dette
Name     Rasmus Pedersen Danielsen - som må være den, der er nævnt i FT1787 med moderen   
Gender     Male     
Christening Date     14 Apr 1761     
Christening Place     , STUBBEKOBING, MARIBO, DENMARK     
Father's Name    Daniel Pivemager   

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

"Pivemageren" i Stubbekøbing får sandelig tvillinger:


Name     Povel Berner Danielsen     
Gender     Male     
Christening Date     14 Apr 1761     
Christening Place     , STUBBEKOBING, MARIBO, DENMARK     
Father's Name    Daniel Pivemager 


Husk at tjekke kirkebogen. 
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Birgitte Christensen


Tusind tak for informationerne.

Skiftet efter tobaksspinder Rasmus Pedersen i Rødby er her
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=15290158#132710,33304679 og det er muligt at der i datoen for registrering og vurdering af boet står årstallet 1758 og ikke 1753, som Erik Brejl skriver. Hvis årstallet er 1758 passer det med at sønnen Johannes Rasmussen på 24 år, var født i 1734, Han var 86 år da han døde i 1820 ifølge KB, og det passer med at han blev født i 1734.

Desværre starter AO KB for Rødby Sogn først i 1762, og Rasmus Pedersens enke Birthe Lauridsdatters død står ikke i den.

Ved Johannes Rasmussens søn Rasmus Daniel Smidts dåb i juli 1787 er en fadder, Rasmus Danielsen Smidt, pibemagersvend
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17118864#156992,26325744

Jeg synes det peger i retning af at Rasmus Pedersen og Birthe Lauridsdatter kunne være Johannes Rasmussen Smidts forældre, men hvis han er født i Rødby bliver det svært at finde hans fødsel i KB for den starter først i 1762.

God idé at undersøge om Rigsarkivet har borgerskabsprotokoller eller laugsbøger fra Stubbekøbing for handskemagere og pibemagere.

Mange tak for hjælpen endnu engang.

Med venlig hilsen Birgitte.


Birgitte Christensen

Her er Johannes Rasmussen Smidts mors død i KB Stubbekøbing 1765.
Daniel Pivemagers moder Birtha Lauridtsdatter, 76 år, begravet den 7. marts 1765:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17118864#156992,26325765

Med venlig hilsen
Birgitte

Birgitte Christensen

Af Daisy fremgår det at der findes Borgerskabsprotokoller fra Stubbekøbing for perioden 1881-1919, samt Laugsprotokoller fra Stubbekøbing Bagerlaug og Skomagerlaug. Fra Rødby er der ikke noget brugbart.

Så det er ikke muligt at komme længere ad den vej mht hvor Johannes Rasmussen Smidt blev født.

Er der nogen som har gode ideér til hvor jeg kan lede?

Med venlig hilsen
Birgitte