hjælp til at finde Kirsten Sørensen, sidst boende i Lading, Sabro, Aarhus amt.

Startet af dagny elisabeth salomonsen, 20 Mar 2016 - 08:19

Forrige emne - Næste emne

dagny elisabeth salomonsen

Jeg vil gerne høre, om nogen kan hjælpe mig med at finde Kirsten Sørensen, født den  20.2.1859 I Lading.  Forældrene er smed Jens Sørensen og Christine Rasmusdatter.   Moderen dør den 21.6.1863 (I Lading), og sidste data jeg har er en folketælling 1880, opslag 54, nr. 63 og 64 (Salldata) hvor Kirsten bor sammen med sin far.
Hendes far,  Jens Sørensen dør den 26.1.1881, kun 51 år gammel - hvorefter Kirsten er helt alene.  (Hendes bror Søren Peter er død den 3.4. 1872.

Jeg har forsøgt via Dansk Demografisk Data + I folketælllinger - men desværre uden resultat -heller ikke kirkebogen viser noget om giftermål.   Jeg vil gerne høre, om der er en metode, som jeg ikke kender - eller er det "bare" med at fortsætte I kirkebøger og folketællinger ?

På forhånd tak for hjælpen.

Dagny Salomonsen


Hans Peter Christiansen

#1
Hej Dagny.

Det må være hende her.

Sogn: Tilst     Herred: Hasle    Amt: Århus
Brudgom: Søren  Nielsen Overgaard    Opholdssted: Tilst
Brud: Kirsten  Sørensen    Opholdssted: Tilst
Vielsesdato: 10. November 1885
Kirkebogens vielsesdata:
Brudgom: Enkemand Søren Nielsen Overgaard, født i Gjeding 6. Juni 1856, fra Gjeding
Brud: Pige Kirsten Sørensen, født i Lading 20. Feb. 1859, fra Gjeding
Forlovere: Rasmus Peder Jensen fra Gjeding og Hans Christensen
Trolovelsesdag:
Vielsesdag: 10. November 1885
Arkiv: C 366 B-2    Folie: 154
Noter:


Fundet på http://www.folketimidten.dk/vielsoeg.cgi
Mvh HP

Birte Wienecke

Har du prøvet "Folket i midten" de har vielse i Aarhus amt til 1891, hvis hun altså bliver gift.
mvh Birte

dagny elisabeth salomonsen

Allerførst tusind tak til Hans Peter.  Der er slet ingen tvivl om, at det er hende, jeg søger.  Jeg er meget glad for denne oplysning, jeg har en forventning om nu at kunne få svar på flere spørgsmål om mine aner, hvor bl.a. hendes far spilled en afgørende rolle.  Nu kan jeg komme videre.   Og rigtig mange tak for linket til "Folket I Midten".  Det er en side, jeg ikke nogensinde har brugt.   Altså rigtig mange tak.

Også tak til Birte - også du henviser til denne side "Folkert I midten".  Det ser ud til, at der kan være mange gode oplysninger her til den del af familien, der befinder sig I området.

Tak til jer begge fra
Dagny Salomonsen